Vores foerste positive indtryk af Greyhound busserne blev en smule revideret, da vores bus mod Airlie Beach var halvanden time forsinket.
Men da vi foerst kom af sted gik de ni timer til Airlie Beach hurtigt. Vi ankom kl. 20.45 til et hostel, hvis reception var lukket et kvarter tidligere. Der stod, at manageren var at finde paa baren ved siden af. Men den havde soereme ogsaa lukket. En smule desperate fandt vi personale indgangen for saa endelig at moede en medarbejder. Her fik vi efter lidt tid udleveret en noegle til vaerelse 11. Glade og lettede over endelig at faa en seng, bad og ro omkring sig gik vi mod vaerelse 11. Da vi kom hen til doeren, kom der stemmer fra vaerelset, og da vi aabnede sad der 10 unge, feststemte mennesker og kiggede forbavset paa os. Det var ikke lige det dobbelt vaerelse, vi havde regnet med. Saa tilbage til 'Staff only' doeren og bede om det dobbelt vaerelse vi havde bestilt.
Vi kunne ikke lade vaere med at grine, da vi aabnede doeren til vores andet vaerelse - det lignede mildest talt et bumpet lokum. Rengoeringen havde vidst ikke vaeret forbi den dag... Saa mod hostel reglerne fandt vi vores soveposer frem.
De efterfoelgende dage er gaaet med planlaegning af ture til Whitsunday Island og Fraser Island. Vi tager afsted til Whitsunday i morgen (d. 19 marts) paa en baad, som ikke specielt mange mennsker har hoert om, saa vi haaber da den sejler:) Vi ville oprindelig have vaeret afsted i gaar eller forgaars, men alt var booket og vejret var heller ikke fantastisk.
Det har altsaa betydet nogle ekstra dage her i Airlie Beach, hvilket bla har budt paa en rigtig sjov bytur, hvor vi moedte en masse skaegge og spaendende mennesker.
Den foelgende dag blev brugt paa at pleje toemmermaendene og om aftenen fik vi uventet besoeg af nogle svenskere, der valgte at brase ind paa vores vaerelse. De var nu meget hyggelige.