Efter at have hoert, at der ligger et dansk bageri i Christchurch, var vi mere end glade for at skulle tilbage dertil. Det var laekkert at kunne bytte toastbroedet (som vi har spist de sidste 2 maaneder) ud med et godt stykke dansk rugbroed. Lige hvad vi traengte til. Fra Christchurch gik turen endnu engang til Kaikoura, hvor der stod delfinsvoemning paa programmet. Desvaere fik vi en meget nedslaaende nyhed, da vi kom til Kaikoura. Alt for store boelger betoed, at vi ikke kunne komme afsted. Karen var dog fast besluttet paa at faa det til at lykkes, saa efter en del omrokering i vores videre planer, fik vi arrangeret at kunne blive en ekstra nat i Kaikoura. Vi krydsede saa fingre for at vejrguderne var med os den naeste dag. Det var de heldigvis! Vi blev udstyret med en meget stramtsiddende vaaddragt, snorkelsaet og svoemmefoedder og vraltede i vaaddragten ind for at se en lille info-video. Saa gik turen ellers i bus ned mod baaden. Efter at have sejlet et stykke tid, fik vi at vide, at de havde spottet nogle delfiner lidt laengere ude, og fik besked paa at tage al vores udstyr paa. Efter klartonen fra baaden hoppede vi alle i det kolde vand, og saa var det ellers bare med at kigge ned. Vi havde faaet nogle gode raad til at fange delfinernes interesse, hvilket indebar at vi alle svoemmede rundt i cirkler, lavede lyde og sang. Ikke det letteste med en snorkel paa, men det virkede! Inden laenge havde vi delfiner svoemmende lige foran og under os. Det var helt fantastisk og ogsaa ret uvirkeligt. Tilbage paa baaden blev vi begge soesyge og maatte tage en spand til hjaelp. Det hjalp heldigvis og vi kunne nyde synet af de mange delfiner, der svoemmede taet ved baaden og hoppede op fra vandet. Vores guide fortalte, at der var 250-300 af slagsen - naesten ikke til at fatte og saa havde vi lige vaeret ude og svoemme med dem. Paa vej tilbage saa vi ogsaa flere albatrosser - fugle med et vingefang paa op til 3 meter, ret imponerende! Efter en temmelig gyngende sejltur tilbage til havnen kunne vi glade stige af baaden, en uforglemmelig oplevelse rigere.
I Kaikoura sagde vi farvel til Rikke og Louise, som vi har fulgtes med paa det meste af sydoen. Vi har virkelig nydt deres selskab, saa mon ikke vi ses hjemme i Danmark.

Efter Kaikoura koerte vi til Picton, hvor vi tog faergen til Wellington paa nordoen. Det var dermed farvel til sydoen, hvor vi har haft tre oplevelsesrige uger.
Det er efterhaanden blevet fast kotume at have en museumsdag, nar vi kommer til storbyen, saa det havde vi ogsaa i Wellington. Vi besoegte bla. det populaere museum 'Te Papa' hvor vi saa interaktive udstillinger om New Zealands historie og natur og Maori-kultur. Om eftermiddagen tog vi en tur i Wellington Cable Car, hvor vi ved endestationen havde en fin udsigt ud over byen. Ellers brugte vi dagene i Wellington paa afslapning, cafe'-besoeg og lidt shopping.

Fra Wellington gik turen videre til Taupo. Ind mod byen koerte vi langs den 616 kvadratmeter store Lake Taupo, som er skabt efter et af verdens stoerste vulkanudbrud. Den er stor nok til at kunne rumme hele Singapore! Den flotte udsigt som vi havde ud over soen var dog ingenting sammenlignet med den udsigt, vi havde senere paa dagen.
Senere samme dag befandt vi os nemlig i Taupo lufthavn, klar til at udfoere vores skydive. Som introduktion saa vi nogle forskellige skydive-videoer. Hele dagen og helt indtil i lufthavnen, var vi stort set ikke beroert af tanken om at vi skulle til at springe ud af et fly. Men spaendingen og nerverne kom i takt med at vi blev spaendt op med seler, hat og briller. Vi foelte os total som om vi stod midt i 'Top Gun'. Herefter moedte vi vores tandemmaster (instruktoeren, vi skulle springe sammen med). Vi blev efterfoelgende loadet paa flyet med 6 andre og en del kameramaend. Da vi naaede 15000 fod (ca. 5 kilometers hoejde) blev doeren aabnet og vi blev foert ud paa kanten af flyet af vores tandemmaster. Heldigvis sad vi kun med benene ud over kanten i faa sekunder foer vi faldt mod jorden. I det frie fald, der varede ca. 1 min., legede vi med kameramanden og forsoegte at lave forskellige fakter. Pludselig maerkede man et ryk, og i det oejeblik blev faldskaermen foldet ud. Her fra dalede vi stille og roligt ned mod jorden, og vi havde mulighed for at sidde og nyde udsigten over Lake Taupo og fordoeje oplevelsen en smule. Vi landede begge elegant paa bagenden. Og kunne omfavne hinanden i et 'godt gaaet'' knus. Skydivet var en rigtig flot men ogsaa graenseoverskridende oplevelse!

Paa andendagen i Taupo tog vi en bus ud til Huka Falls, et vandfald paa 11 meter, hvor der stroemmer saa meget vand, at det kan fylde fem olympiske svoemmebasin paa et minut. Det var da ogsaa ret imponerende og flot at se paa. Vi valgte at gaa langs floden tilbage til byen. Vejret var super godt, saa det var en rigtig fin tur, hvor vi flere steder kunne kigge ud paa det helt klare vand.

Rotorua var naeste stop. Lige fra da vi koerte ind i byen, fik vi en smagsproeve paa det som Rotorua bla. er kendt for, nemlig sin lugt af raadne aeg, hvilket skyldes nogle gasser i undergrunden. Rotorua er desuden kendt for Maori-kultur. Dagen blev brugt paa at slappe af og nyde, at vi havde et helt 8-mands dorm for os selv. Over aftensmaden blev vi temmelig imponeret af to fyre, der var ved at kokkere noget laekkert mad. Vores pastaret saa meget ynkelig ud sammenlignet med. De daekkede op til tre ude paa balkonen med blomster paa bordet og rosenblade paa gulvet. Gaettede paa, at den sidste tallerken var tilegnet en heldig pige. Sikke romantiske fyre kan vaere paa et hostel..

Fra Rotorua koerte vi mod Auckland, vores sidste koeretur med Kiwi-bussen. Undervejs havde vi stop i Matamata, hvor Hobitton fra Ringenes Herre blev filmet. I Auckland har vi forberedt os paa at rejse til Thailand. Vi har vaeret noedsaget til at aendre lidt i vores planer for Thailand pga urolighederne, saa dem fik vi lige helt styr paa. Vi tager et fly til Phuket, hvor vi glaeder os til at slappe af. Det bliver spaendende at komme til endnu et nyt land.