Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det tid til sidste update fra Bagamoyo, da der kun er 2 sølle uger tilbage.
Tiden er fløjet afsted, og vi har haft travlt med at male på Imuma. Vi har fået doneret nogle penge og nu er vi næsten færdige med at male indvendigt, og det udvendige begynder vi på i morgen. Det er rigtig dejligt at lave noget, selvom det nogle gange kommer til at foregå på afrikanske manér.
Vi har nydt weekenderne herhjemme og ligget ved poolen på en restaurant. Det har været rigtig luksus. Men desværre blev vi den første gang afbrudt af regnen. Regntiden skulle gerne, ifølge de lokale, stoppe nu her midt i maj, så det krydser vi fingre for.
I weekenden der nærmer sig, skal vi på udflugt til en krokodille farm. Signe, min veninde fra DK, kommer og skal med. Det bliver hyggeligt at se hende igen. Derefter skal vi muligvis spise på Poa Poa, mums - det bliver lækkert. Hvis det er godt vejr søndag, skal vi ligge vandret ved poolen.
Tirdag og onsdag i næste uge, kommer to drenge fra højskoleopholdet i Kenya og besøger os. Så der er vi også travlt beskæftiget. Tiden kommer til at gå hurtigt de næste to uger.
Men når det er sagt, bliver det også et skønt gensyn med familie, venner og selvfølgelig dansk mad!!
Vi ses snart
- comments