Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi haft en fantastisk weekend med safari.
Vi skulle som sagt til Arusha, som ttagermange mange timer. Vi stod op kl 3.00 natten til fredag, for at nå bussen kl 4.00. Vi ankom til Arusha omkring kl 17.00. Herefter blev vi hentet af en safaribil, som tog os til et hotel, hvor vi skulle tilbringe natten. Den aften spiste vi lækker lækker mad på en italiensk restaurant, the blue heron. Der var to mænd der spillede og sang under hele middagen - så hyggeligt!
Næste morgen stod vi op og kørte ca. 1,5 time til Lake Manyara. Her så vi en masse sspændende dyr: elefanter, zebraer, giraffer, buffaloes, næsehorn, impalaer, bavianer og meget mere. Det var en rigtig hyggelig dag, med mange spændende oplevelser og historier. Vidste du fx at en hanbavian kan lugte hvis en kvinde i nærheden er gravid. Hvis dette er tilfældet kan bavianen blive meget aggressiv, i det han er misundelig over at det ikke er ham, der har gjort kvinden gravid?!
Søndag stod vi tidligt op og drog videre mod Ngorongoro krateret. Hold da helt ferie, hvor var det bare smukt at se ud over hhele krateret. Her så vi en del af de samme dyr, men vi så løver. Først en hunløve der sov, så en voksen hanløve der sov og til sidst en ung hanløve der lige havde spist. Jeg fik lov til at skyde nødder efter løven, da vi ønskede den skulle vågne. Det var ret skørt, at være så tæt på et så farligt dyr.
Fantastisk safari!
Arbejdsmæssigt går det godt, vi rr stadig på Imuma og også på dispensary. Vi har haft børnene med på stranden, hvilket var vildt sjovt. På dispensary laver vi ikke det vilde desværre, men de er rigtig søde.
Så har vi også været 8 dage på zanzibar, hvilket var luksus! Men på turen til zanzibar, da vi ventede på færgen i dar es salaam, var der en mand der fik et epileptisk anfald foran os. Afrikanerne reagerede ved at tage en sko og klappe fråden tilbage i hans mund. Men vi måtte ikke hjælpe selvom vi prøvede! vi fik lagt ham i aflåst sideleje. Vildt skørt..
Men på zanzibar var det mega luksus med hammer godt mad og gode drinks!
Vi kom hjem søndag aften, men desværre havde de allerede fejret påske. Men de havde ventet med at holde fødselsdag for den yngste søn, Alex, til vi kom hjem! Når man har fødselsdag, skal man skære kagen i stykker og fodre de andre gæster. Ret underligt at blive fodret ;)
Alt i alt har april været en rigtig dejlig måned fyldt med gode oplevelser.
Desværre rejser 3 af pigerne hjem i næste uge og så er vi 5 tilbage. Men der er kommet to danske piger hjem til os og skal bo der. Så alt i alt er vi 7 piger.
Hyg jer i dk
- comments
Mor Det er helt vild alle de oplevelser på én gang - vil glæde mig til at se alle billederne. - og dejligt, I er kommet godt tilbage til værtsfamilien og fødselsdagsfesten.