Hej igen!

Selvom det kun er en uges tid siden vi sidst har blogget, saa har vi simpelthen faaet saa mange gode oplevelser siden - og i dag havde vi lige en dag uden program, saa vi kunne fornuftigt bruge tiden paa at shoppe (!) og dele nogle af vores fantastiske oplevelser fra Borneo, med jer.

Vi har den sidste uges tid vaeret i Sabah-omraadet, som er den nordlige del af Borneo. Den malaysiske del af Borneo er opdelt i Sabah og Sarawak. Vi ankom til Kota Kinabalu, som er "hovedstaden" i Sabah, og fandt et hyggeligt (men dyrt) sted at bo. Her blev vi godt behandlet, for der boede ikke mange andre end os. Vi fik arrangeret nogle fede ture, og receptionisten blev saa glade for os, at han tog med os paa natmarked :) Det siger meget, naar han vaelger at gaa paa natmarked med to piger - men han vidste maaske, at det ikke var det bedste sted vi havde set, for vi gik derfra uden at have brugt en eneste ringgit :)

Kota Kinabalu er kendt for at have sydoestasiens hoejeste bjerg, Mount Kinabalu. Vi har dog ikke udstyret med, saa vi valgte ikke at bestige det. Det kraever jo baade vandrestoevler og vintertoej! Derimod kunne vi sagtens besoege Kota Kinabalu Nationalpark. Dette gjorde vi i torsdags. Vi tog med paa en arrangeret tur, og koerte de tre timer i bus inden vi naaede parken. Her havde vi ogsaa godt udsyn til bjerget, saa det fik vi set - saa maa vi gemme bjergbestigningen til en anden god gang.

I parken fik vi set deres flora og fauna, som de er meget kendt for. Der var blandt andet store orchideer og rhododendrum. Jeps, lidt blomsternavne kan jeg da :) Vi saa ogsaa mange giftige planter og blomster, og fik maerket tropevarmen godt og grundigt. Efter frokost, tog vi videre til jungleomraadet, kaldet Poring Hot Springs. Her fik vi brugt vores legmuskler endnu en gang, og vandrede op til de beroemte haengebroer. Der var kun omkring 40 meter ned til noget terraen, men man foelte sig hoejt oppe alligevel. Vi gik paa spinkle, ustabile haengebroer og det var rigtig sjovt. Det gyngede i hele junglen, og det var en rigtig smuk oplevelse. Ja, man maa jo sige, at naar man er kommet til Borneo, saa finder man virkelig ud af hvor smuk naturen kan vaere, og hvilke fantastiske oplevelser man kan faa!

Alt i alt, var det bare en skoen dag i junglen, som vi afsluttede ved de store badekar. Vi fyldte det dog ikke helt, men dyppede bare taeerne, efter en lang dag i vandresandalerne :)

Dagen efter kom vi paa noget af en oplevelse. Vi havde besluttet os for at tage paa riverrafting, og havde efter mange overvejelser, valgt den vildeste af dem! "Til dem der har proevet det foer, og er rutinerede raftere", stod der. Jeps, hverken Jose eller jeg havde proevet det foer, men det mente vi nu nok, vi kunne klare :) Vi betalte 400 danske kroner for en tur, men det var alle pengene vaerd! For satan da, en fed dag! Endelig fik vi noget af den vilde adventure, som vi havde ventet paa. Vi blev hentet i minibus, og transporteret til en stoerre bus - og gaet hvilket syn der ventede os her: KUN kinesere, japanere og koreanere! Der var kun et par fra Australien. Saa foeler man sig lidt alene. Men det aller sjoveste var dog, da guiden spurgte hvor mange der ikke kunne svoemme. 12 asiatere valgte at raekke haanden op, som tegn paa, at de ikke kunne svoemme! HVORFOR melder man sig til en raftingtur?? :) Men saa blev vi mere rolige, for svoemme det kunne vi da. Vi ankom til destinationen efter en lang bustur, og blev transporteret ud til et lille "tog". Det var en traeplade paa skinner, hvor man sad to personer, og hvorpaa en mand stod bagerst og skubbede os afsted med en pind. Vi sad i front, og noed rigtig turen :) Vi havde af gode grunde ikke kamera med, men har faaet optaget en dvd, som I kan se naar vi kommer hjem. Saa kan I se hvordan Knold og Tot koerer fasted, og nyder turen sammen med alle kineserne :) Det var en fantastisk flot naturoplevelse, og det er svaert at beskrive hvordan naturen er her. Ikke engang billederne siger det hele. Alt er groent, frodigt, klippefyldt og vandet goer lige det sidste. Klart en god maade at opleve naturen paa, ved at tage en tur i raftingbaaden!

Efter en time paa et braet, naaede vi startpunktet for floden. Vi skulle rafte 18 km i alt, med en pause med frokost imellem. Vi fik redningsveste, hjelme og sikkerhedsinformationer - og saa var det afsted. Vi var heldige at komme i baad med de to fra Australien og en kineser - og heldigvis fik vi den gode guide, som havde givet os alle sikkerhedsinformationerne.

Uha, tror I lige Mia B. var en smule nervoes der? Men selvfoelgelig, jeg kunne jo svoemme og elsker vand, saa hvad var problemet? :) Afsted det gik, og vi var jo rigtig gode. Paa floden var der stille perioder, afbrudt af de "vandfald" eller hvad man skal kalde dem, hvor der er store klipper, boelger og stroem. De foerste klarede vi fint, men saa blev de vilde, og baaden vippede - og vi faldt i. Dejligt vores guider var saa professionelle, for der gik ikke mange sekunder inden vi var oppe i baaden igen. Det var jo ikke uden blaa maerker og en masse vand i lungerne, men det var det hele vaerd. Vi fik dog lidt af voldsom oplevelse efter frokost, da vi kom til "Big Mama", som "vandfaldet" blev kaldt. Her var der kameramand paa i vores baad, og alt er filmet :) Vi kom skaevt ind, og hele baaden tippede over og landede omvendt - og jeg var under baaden og kunne ikke se Jose. For hun var ogsaa under baaden et sted, fandt vi ud af bagefter. Vi kom heldigvis ud, og stroemmen foerte baad og os raftere laengere ned af floden, saa vi kunne komme op igen. Det var sgu vildt, men heldigvis skete der ikke noget, udover en meget oem storetaa. Jeg maa have ramt en klippe eller noget.

Men hold da op en fed dag, som vi afsluttede med en tur i et gammelt damplokomotiv. Aldrig har jeg oplevet saa meget larm, men sjovt var det. Vi sad i vores vaade badetoej og var godt traette. Vi fik virkelig proevet adventure der ville noget, afproevet graenser - og har faaet en rigtig sjov oplevelse med os. Jeg tager sgu hatten af for alle de kinesere, som uden at kunne svoemme, alligevel klarede det :) Vestene holdte dem selvfoelgelig ogsaa oven vande, smil.

Dagen efter, loerdag, tog vi rygsaekken paa ryggen og hoppede paa bussen mod Sandakan, som ligger oest for Kota Kinabalu. Efter en 6 timer lang bustur, med en kvinde der konstant sad og spyttede ned i en pose, en lugt af toerret fisk og et barn, der braekkede sig lige ved siden af mig - ja, saa ankom vi til Sandakan. Det var en oev-by! Men vi fandt et sted at sove, og maatte i gang med at planlaegge vores dage. Foerste dag tog vi til Sepilok Orangutang Rehabilitions Centre, som er et sted, hvor orangutanger faar en "ny" chance. Hvis de har vaeret solgt, eller har mistet deres mor, kan de komme hertil og laere at begaa sig i junglen. De laerer at finde mad og klatre, og alt om livet som orangutang. Det var noget opreklameret, for vi saa kun tre, men det var jo bedre end ingenting. Man skal ogsaa taenke paa, at det ikke er en zoologisk have. Vi valgte derfor at tage en tur i junglen dagen efter, i haabet om at se flere dyr, specielt de soede aber.

Vi bestilte en tur gennem en sur mand, og taenkte ikke over hvor billigt det var, kun at det selvfoelgelig var en fordel for vores budget.

Vi blev hentet dagen efter af to maend, som efter sigende var vores guider. Vi forhoerte os om hvor mange der havde tilmeldt sig - ja, det var saa kun os. Godt saa, det skal nok blive spaendende, taenkte vi. Der kom en lille bil og hentede os, med en chauffoer der havde en kaempe byld i hovedet. Ja, det kunne han jo ikke goere for, det saa bare lidt uhyggeligt ud. Vi fik frokost paa et lokalt sted, og koerte mod Kinabatangan River, hvor det hele skulle foregaa. Der blev sendt mange smil fra Jose til jeg og omvendt, men ikke sagt saa meget. Det var jo alt for spaendende :) Vi kom til floden, og der var ikke andet end vand. Vi gik lidt og kom til et par hytter - og to telte. Vi taenkte: "vi skal da sove i hytten", men nej, vi fik teltet! (Maaske derfor turen var saa billig...) Det var da hyggeligt, blandt alle aberne, krokodillerne og elefanterne :) Som guiden ogsaa fortalte os, "I er faktisk ogsaa de foerste der skal sove i telt. Men jeg kan sove sammen med jer hvis det er, for der er risiko for bjoerne"!! Naa, tag det som en oplevelse, som politiet ville have sagt. Vi fik dog lov til at have vores ting i hytten, saa det var da altid noget.

Efter at have sundet os lidt og trukket i det lange toej, tog vi paa flodsafari med den ene guide, mens den anden blev ved hytten, sammen med alle de andre maend (kokke med mere). Det var en fantastisk safari, vi sejlede i regn og torden, i en lille motorbaad. Vi saa en masse naeseaber, langhalede aber, fugle, vildsvin og andre dyr. Det var helt fantastisk at vaere saa taet paa dyrene! Kan I lige forestille jer at faa saa stor en oplevelse? Saa er man altsaa langt vaek fra Danmark, naar man kun er 5 meter fra en abe :) Efter to timer i baaden med dyr og solnedgang, fik vi aftensmad, og vi blev rigtig puslet om. Men der var jo program paa, saa efter et bad i myggespray, tog vi paa aften-jungletrekking. Altsaa, jeg er jo ikke sart, men alle de myg og kryb, jeg var ved at blive sindssyg! Og selvom vi havde pandelygter og gummistoevler paa, saa var det alligevel noget af en intens oplevelse. Vi gik i vand, mudder og hoejt graes - saa der var ilere. Uhh, saa var man sgu noget sart! De suger blod og kravler rundt paa en, ad. Jeg tror nok lige vi tjekkede hinanden for ilere, da vi kom tilbage :) Paa turen saa vi en masse flotte fugle, der sad og sov, og selvom man tog et billede af dem 10 centimeter derfra, saa vaagnede de ikke. I junglen var der ogsaa edderkopper, graeshopper og SLANGER. Er der noget jeg er bange for, saa er det slanger. Godt nok var de ikke store, men alligevel. Saa var jeg parat til at komme tilbage! Men ja, selvfoelgelig, saa skulle det vaerste lige ske paa tilbagevejen. Jeg faldt! Lige saa lang jeg var, ned i mudder og vand. Oev, jeg var jo bare sort! Saa det var hjem og skifte toej, og saa tog vi igen paa nat-flodsafari. Ja, der er ikke noget med lige at faa et bad eller noget, niks, det findes ikke i junglen :)

Paa natsafari kunne vi ikke rigtig tage billeder - men jeg lyver ikke: vi saa to smaa krokodiller! Jeps, man kunne fra lang afstand se deres oejne lyse, og saa kunne vi sejle taettere paa dem. Det var lidt surrealistisk at se krokodiller saa taet paa. Det ser man jo kun i fjernsynet! Vi saa ogsaa flere aber og fugle, og det var fantastisk at vaere ude paa floden paa det tidspunkt. Da han slukkede motoren, og der var helt stille, kunne man kun hoere vandet der boelgede og dyrene i junglen. Specielt aberne, som skreg og hoppede fra trae til trae. Meget intenst! Men det maa man ogsaa sige, at vores overnatning i teltet var. Vi hoppede i toej fra top til taa for at undgaa myggene, trak myggenettet over hovedet og lagde os i lagenposerne. Vi kunne ligge og se lige ud paa floden, og hoere aberne der skreg og alle de andre dyr der larmede. Det var ikke mange timer vi sov, men det var fantastisk at vaagne op kl. 5.30 om morgenen, og vide, at vi ikke var blevet spist af en bjoern :) Vi ville for alt i verden ikke at have undvaeret at sove i teltet, selvom det fra start af virkede lidt uoverskueligt. Men den oplevelse vi fik i teltet, kan ikke maale sig med den man ville faa i hytten. Som afslutning paa vores junglecamp, smuttede vi i vestene igen og ud paa floden til morgensafari. Her fik vi set elefanter! Det er de mest fantastiske dyr, og de gik bare der og spiste graes, men vi andre var helt fascinerede over at se dem som vilde. Ja, I kan vel hoere min entusiasme for denne tur, for det var bare en god oplevelse. Vi er dog meget glade for, at det kun var en nat, for et bad - det kan man ikke undvaere i 40 graders varme. Guiderne var saa soede, og alt forloeb som det skulle. Intet at vaere nervoes over :)

Det var med traethed i kroppen, at vi steg paa bussen tilbage til Kota Kinabalu. Vi ville ikke tilbage til Sandakan, for det var noget af en skummel by. Folk gloede maerkeligt paa os, der var ingenting at lave om aftenen og vi kunne ikke finde et sted at spise. Saa vi maatte springe aftensmaden over. Da vi ankom til Kota Kinabalu, tog vi her tilbage til det sted hvor vi boede foerste gang. Her sidder vi nu og skriver blog, og nyder den hjemlige stemning. Det er sjaeldent man foeler man har et hjem, naar man rejser saa meget rundt.

I morgen flyver vi mod Kuching, som er hovedstaden i Sarawak-omraadet. Her skal vi se endnu en nationalpark og forhaabentlig faa endnu flere gode oplevelser.

Man tager ikke til Borneo for at besoege og bruge tid i deres byer - men sikke nogle fantastiske natur- og dyreoplevelser man kan faa! Her er saa smukt, og vi har virkelig ikke fortrudt, at vi er taget hertil. For det kan absolut ikke maale sig med andre steder! Det er rart inden vi skal til oeerne, hvor den mest staar paa sol og strand :)

Ikke nok med alle de ting vi faar med af oplevelser, saa bliver rygsaekken ogsaa fyldt med selvtillid, tolerance, selvstaendighed og masser af glaede! Ja, jeg kan jo kun anbefale det :) Men hvis I tager afsted, vil I saa ikke tage mig med? :)

Haaber I alle har det godt, og passer godt paa hinanden.

Mange knus fra Mia.

Der er to nye albums, til dette blogindlaeg.