Dagen startede igen, igen tidligt men vi nåede alligevel ikke at spise morgenmad, men vi havde købt brød som vi regnede med vi kunne spise i bussen. Men snydt igen, igen. I bussen må man nemlig ikke spise, det er den første bus, hvor vi har oplevet, vi ikke må spise i. Begrundelsen var at pga. aircondition ville lugten cirkulere rundt. Så først efter 2 timers buskørsel holdte vi en pause hvor vi kunne spise vores længeventede tørre brød. Busturen kunne nu fortsætte de 2 sidste timer inden vi kom frem til Vinh Long, hvor vi skulle sejle til vores homestay.

Sammen med den anden fra England, som var med på vores tur, sejlede vi ned af Mekong floden, hvor vi så hvordan folk bor, arbejder og transporterer ting fra den ene bred til den anden. Mekong floden gav os endnu engang en overraskelse, naturen her i Vietnam er utrolig flot og forskelligartet. Vi blev indlogeret på vores homestay, hvor vi fik et fint værelse. Frokosten var allerede klar da vi kom, så vi kunne sætte os ud på terrassen og nyde et ordentligt måltid mad. Bordet var dækket med mange forskellige retter, og til dessert fik vi forskellige slags frugter. Efter frokosten gik vi på opdagelse på familiens grund. De har en stor frugthave hvor de dyrker mange forskellige frugter, der var bananer, kokos, chili og en masse vi ikke kan huske navne på, men de smage godt.
For enden af frugthaven var familiemedlemmerne, der var gået bort, begravet. Vores guide fortalte om traditionen om at begrave familien, der hvor man vil, på eget jord. Hun fortalte at familien her havde begravet deres familiemedlemmer i baghaven for at have dem tæt på sig, de kan altid, så snart de har lyst, besøge de afdøde.
Det var en mærkelig følelse at gå blandt gravene, man kom pludselig meget tæt på det der betød meget for familien. Der var et billede på nogle af gravstenen af den afdøde, og der stod hvor gammel personen var blevet.

Efter turen rundt på familiens grund, lagde vi os i hver vores hængekøje nede ved floden. Først snakkede vi lidt med vores guide, og hun havde en bog hvor der var billeder af ting og nedenunder stod ordene både på engelsk og vietnamesisk, så her var vi lidt i skole. Inden vi igen skulle i gang, fik vi os en god lur helt ned til floden, hvor der ingen larm var, kun fra bådene der sejler frem og tilbage. Det var en helt fornøjelse bare at ligge der i hængekøjen, uden andre turister, scooter og gadesælgere. Vi følte os pludselig som en del af samfundet.

Klokken blev 15.00 og vi skulle nu på cykeltur med vores guide og Sarah (kvinden fra England). Første stop var et buddhistisk tempel, her var stille og flot. Vi var inde og se templet og hilste på en af mændene der hører til templet. Vi cyklede videre af en smal sti, hvor floden var på højre hånd og de små huse, hvor folk bor på venstre hånd. Vi cyklede ud på en stor vej, hvor vi så en mand komme kørende på sin scooter, med to store kurve proppet med levende gæs. Det var som at se et af de postkort man kan købe i en butik. Videre på cykelturen kom vi fordi et sted, hvor de afdøde kan blive brændt. Det var mærkeligt at se, hvordan det bare lå midt i absolut ingenting.
Næste stop var et område, hvor der lå et gammelt tempel og hvor et nyt var ved at blive bygget. I mellem de to templer var der huse, hvor munkene bor. Her var utrolig hyggeligt og stille.
Videre på vores cykeltur kom vi forbi to husbåde som lå i dejlige omgivelse i Mekong floden. Her boede en lille familie. Vi så en dame vaske tøj i floden, mens hendes datter svømmede rundt i floden og vaskede sit hår med shampoo. Familien var utrolig åbne overfor os, og de snakkede til os på vietnamesiske. Det var en fantastisk oplevelse at komme så tæt på de lokale. Vi mødte en dame, der solgte nogle frugter, der ligner æbler, men som er i familie med blommer. Dem måtte vi prøve at smage, så vores guide købte nogle til os. Frugterne smagte rigtig godt, man kunne bare ikke have for meget af det, fordi det var så sødt. Folk vi kom fordi råbte alle "hello" og vinkede, de var alle overraskede over at der kom hvide mennesker til deres lille lokalsamfund.

Tilbage hos familien hjalp vi med at lave aftensmad, hvilket var en rigtig god oplevelse. Endnu engang kom vi rigtig tæt på familien. Familien vi bor hos består af 4 personer, en mor og far samt to drenge på 8 og 9 år. Men mens vi er her, er der også andre fra familien.
Først hjalp vi med at lave forårsruller, derefter stegte Mette dem sammen med en af drengene fra familien, mens Louise hjalp en af damerne med at lave tofu. Mens Louise lavede resten af maden færdig sammen med damerne, så Mette vietnamesisk børnetime med de to små drenge. Det var så hyggeligt at være så tæt på den rare familie, som tog godt imod os, selv om de ikke kunne et ord på engelsk.

Aftensmaden bestod endnu engang af en masse små retter. Guiden og Sarah spiste ikke kød, så det havde vi for os selv. Mums... Efter maden sad vi og fik en sludder for en sladder med Sarah som har boet et år i Hanoi og nu underviser på en privatskole i Cambodia. Ligesom os, havde Sarah observeret, hvor glade børnene her i Vietnam er. De løber rundt over det hele, har det sjovt, leger og griner. De har det virkelig godt. Vi syntes de har et rigtig godt familieliv hernede, bedre end mange familier i Danmark har. Familierne i Vietnam løser opgaver sammen og hjælper hinanden med alle ting.

Da klokken nærmede sig 19.00, og det var blevet mørkt, kom en båd og hentede os. Vi sejlede ned gennem Mekong floden for at se den store bro, som var flot lyst op om aftenen. Vi kun se hvordan de små hjem helt ned til floden hyggede sig sammen inde i stuerne. Det var flot og hyggeligt at sejle på Mekong floden, men vi var en smule trætte. Efter sejlturen tog vi et tiltrængt brusebad og nu ligger vi i vores små klisterposer (lagenposer) og spiser slik. Vi har et myggenet omkring vores seng, for der er mange myg og firben, fordi væggene ikke går helt op til loftet. Vi føler os som små prinsesser på spejderlejer. Godnat og sov godt!