Profile
Blog
Photos
Videos
I dag sov vi helt til kl. 11.00, det var fantastisk at sove så længe. Vi kan ikke huske, hvornår vi sidst har sovet så længe, så det var dejligt endelig at kunne det igen. Vi havde en aftale med Stine og Amanda kl. 12.00 ved McDonalds, så der mødtes vi, efter Louise havde bestilt Bungy Jump til i morgen. Det var rigtig hyggeligt at se pigerne igen, vi har jo ikke set hinanden siden vi var i Sapa. Vi havde ikke fået morgenmad, så vi gik ind på McDonalds og fik lidt at spise. Der blev vi så hængende i ca. 2½ time, hvor vi lige fik udvekslet sjove historie osv. Efter en del mad en masse hyggesnak, tog vi alle vores vandpistoler og spande, og gik nu ud for at lege vandkrig med de 30.000 andre mennesker her i Chiang Mai.
Vi brugte rigtig mange timer på at sprøjte vand på folk, og ikke mindst få en masse vand. Det var virkelig sjovt! Vi gik lidt frem og tilbage, og endte et sted, hvor der ikke var helt så mange. Her stod vi godt, og kunne kaste spande med vand (vi fik vand fra søen) ud over folk der kom kørende på scooter. Der var nogle små thai børn ude at bade i søen, og vi besluttede os for, at vi da også lige skulle prøve at hoppe i. Det var sjovt at plaske rundt i en sø, midt i byen. Da vi kom op igen, sprøjtede vi videre. På den anden side af vejen var der en bar, hvor der udenfor stod en masse lady boys. Flere gange gav de danseshows, hvor man kunne se både det ene og det andet… Det var rigtig underholdende at se på, og hvor er det altså bare mærkeligt med alle de lady boys!
Efter mange times vandpjaskeri, gik vi våde og lidt kolde hjem for at få et varmt bad. Derefter mødtes vi igen med pigerne til noget aftensmad. Amanda var lidt skidt tilpas, så hun gik hjem for at få hvilet ud og blive frisk. Vi 3 andre tog så først ned til stedet med thaiboksning, hvor vi mødte to af de danskere vi var sammen med den anden dag. Efter en hurtig øl, gik vi tre tøser videre til et sted vi har hørt godt om. Her fik vi en lille drink, som ikke var særlig god, og gik så videre. Der lå en helt masse barer lige ved siden af hinanden, så vi fandt et godt sted. Her kom vi snak med en sød thailandsk pige på 28. Vi snakkede en del med hende, og da hun d. 1. maj fylder 29 sagde hun at vi meget gerne måtte komme til hendes fødselsdag, som hun holder i Bangkok hvor hun bor, og der er vi jo d. 1. maj, for vi skal hjem d. 2. maj.
Vi havde en super god og hyggelig aften, og vi var først hjemme kl. 03.30. Inden vi gik i seng, måtte Louise lige ud af sengen et par gange, for at øllene ud af kroppen. Godt Mette er med, til at passe på lille Louise. Hun lærer nok først at passe på sig selv, når hun bliver et år ældre, og dermed er lige så gammel og moden som Mette :) Godnat og sov godt!
P.s. Det var ikke helt slemt med Louise, hun var kun en smule snalret.
- comments
Tine Thomsen Er glad for at Mette i det mindste er ansvarlig.. aaaltså :)