Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede begge to i nat kl. 4.00, fordi det regnede helt vildt. Det larmede rigtig meget, og vi kunne høre det tordnede og vi kunne se lynene. Vores hytte er jo ikke helt tæt, så man kan se ud, heldigvis var den vandtæt. Vi faldt i søvn, og vågende så igen da mobilen begyndt at ringe, og det var tid til at stå op. Bedstefar kom med en ny mahout uniform til os, som vi skulle have på. Da vi kom ud, var maden serveret, og da vi i dag skulle på en lille trekking tur, var der kinesisk morgenmad på menuen. Inden vi skulle spise, skulle vi dog først plante noget græs til elefanterne. Vi kunne nu spise, og vi fik noget ris og hårdkogte æg. Vi skulle have denne menu, fordi vi skulle have energi til turen. Vi begyndte skulle først over på den anden side af floden, så vi skulle med svævebanen. Derefter gik vi op til Bun, Orda og Pet. De var ude i junglen, så vi skulle først finde dem. Orda var ikke sammen med de to andre, men Louise og en Mahout fandt elefanten. Nu kunne de tre elefanter få de vitaminer, vi lavede i går.
Vi fik red elefanterne hen til et sted, hvor vi skulle bade dem. Mette red på Bun som hurtigt lagde sig ned i vandet, og Mette kunne begynde at vaske hende. Louise red på Orda, som bestemt ikke ville bades. Vandet var koldt, og derfor ville Orda ikke ligge sig ned, så der gik lidt lang tid, inden Orda lagde sig i vandet. Da de var blevet badet, fik vi alle tre elefanter hen til lejren, hvor vi bandt dem. Nu skulle vi så på en trekkingtur op af et bjerg, hvor vi skulle besøge en landsby. Bedstefar blev ved elefanterne, han skulle tage sig af to drenge. Derfor fulgtes vi med en Mahout. Gåturen var på ca. 1½ time, og det var 90 HÅRDE minutter! Det var virkelig varmt, og det gik rigtig meget op af. Vi var helt smadrede da vi endelig nåede toppen af bjerget, og dermed den lille landsby. Vi købte os en, synes vi selv, velfortjent cola. Vi købte også en til Mahouten der gik med os, og han blev rigtig glad. Vi gik igennem landsbyen og så en skole, hvor der ikke engang var borde og stole, men til gengæld masser af vand. Vi følte os ikke særlig velkomne i byen, børn og voksne kiggede mærkeligt på os, og selvom vi sagde hej og smilede kom der ingen reaktion. Vi gik hen til et lille hus, hvor andre trekkere kan overnatte og spise. Her slappede vi af, inden der kom en mand med noget mad til os. Det var nogle nudler, som var pakket ind i et blad fra et banantræ.
Efter maden skulle vi gå tilbage til elefantlejren og bedstefar. Vi så en bil, og mahouten løb ned til bilen, og vi fik et lift. Vi skulle så kun gå et lille stykke af vejen, inden vi nåede lejren. Her var de to drenge, som bedstefar havde været sammen med. Bedstefar 2 var der også. Vi skulle nu sammen med de to drenge ride elefanterne hen til vandfaldet, hvor de skulle bades. Drengene tog Bun, mens vi to Orda. Da vi nåede vandfaldet badede vi elefanterne, og så gik der ellers vandkrig i den. Det var rigtig sjovt, og våde og kolde var vi nu klar til at få endnu et kys af Orda inden vi red tilbage til lejren. Tilbage ved lejren gav vi elefanterne nogle bananer, og så tog vi vores våde uniform af, og tog noget tørt tøj på mens vi snakkede om, at det faktisk havde været en god tur. Og en ting vi blev overraskede over var, hvor kloge elefanterne er, og hvor lydige elefanterne er. Mahouterne har virkelig styr på deres elefanter!
Vi kørte nu hjem ad. Men turen blev en VÅD fornøjelse. Der er nytår her i Thailand, og det startede i dag. Hele landet forvandles til en stor vandkrig, hvor folk kaster vand på hinanden. Vi blev totalt gennemblødte af alt det vand! Da vi kom hjem, tog vi direkte hen til McDonalds. Vi var sultne, og kunne virkelig have en burger. Det var rigtig lækkert med noget mad man kender! :) Vi gik en tur i byen, og vi var lige et smut på markedet. Vi kom til et sted, hvor der var en stor scene og masser af mennesker. Vi satte os på en af stolene, og så hvordan nogle mennesker fik en buketter og nogle diplomer, eller hvad det var. Vi ved ikke rigtig, hvad det var der foregik. Efter menneskerne havde fået buketter osv., kom en mand og snakkede engelsk. Han fortalte, at han lavede et tvprogram og de ville lave et program om festlighederne her i Chiang Mai, når hele byen forvandles til et stort vandland, hvor alle skyder og kaster med vand. Der var noget dans, og nogle damer kom og udleverede en snack box. I den var der noget kage og en juice. Efter vi havde set lidt på dansene gik vi hjem ad. Vi var rigtig trætte efter tre dage som elefantpassere, og specielt den hårde trekking tur i dag. Vi gik op på værelset hvor vi nu stener computer, og bare slapper af. Det er rigtig dejligt at ligge i en rigtig seng igen, efter to nætter på en ultratynd madras. Vi vil nu ligge os til at sove, for i morgen skal vi forholdsvis tidligt op, og så skal vi på madkursus, hvor vi skal lære at lave thai mad. Godnat og sov godt!
- comments