Profile
Blog
Photos
Videos
Mette og Carolines tur ud i den store verden
Hurra, Hurra, Hurra, sig goddag til de nyudklækkede "open water diver" og "advance open water diver"! Vi er nu frigive til at dykke ned på henholdsvis 18 og 30 meter!
Onsdag d. 22/2
Det hele startede i onsdags, hvor vi kørte fra Tela om formiddagen, for at komme til Le Ceibe 2 timers kørsel fra Tela. Her blev vi installeret i nogen rigtige junglehytter, de lå oppe på en bakke. Det var virkelig små træhytter, der havde hængekøjer udenfor, og den skønneste udsigt over hele den anden side "dalen", og den flod vi skulle river rafte på.
Her fik vi frokost, og så gik turen ellers ned til floden. Her blev vi udstyret med hjelm, redningsvest og pagaj, og så var vi ellers klar. For at teste stømmen hoppede nogen af os i den (kolde!) flod, hvor man, når man fandt det "rigtige" sted, ikke flytte sig en meter når man svømmede. Man stod bare stille i vandet!
Inden vi skulle ud og rafte fik vi tilbud om at tage en minitrekking tur langs floden - den tog vi selvfølgelig imod. Så vi gik langs floden, og indimellem hoppede vi i den. Første gang var det fra en 2 meter høj sten - f*** det var vildt og uhyggeligt, for man kunne jo ikke se hvad man hoppede ned i! Derefter gik turen hen over alle de våde og glatte (!) sten, forbi endnu et udspring - dog kun 1 m høj - inden vi endte på en kæmpe sten. Den var 5 m. høj - og den skulle vi da selvfølgelig hoppe ud fra! Stenen havde dog bare en krumning der gjorde, at man skulle løbe ned af stenen inden man sprang. Den var dog både våd og glat, men vi kom da alle sammen ned af den i god behold :D
I stedet for at gå tilbage som vi troede vi skulle, flød vi tilbage - hen over de små "minivandfald" og det hele. Det var SÅ skægt, og man drejede bare rundt , så man tog den baglæns nedad osv. - vildt sjovt !!
Herefter var det så op i bådene , hvor vi øvede de forskellige ting, som om og ned i bunden af båden (til når det blev for vildt, eller når vi kom for tæt på klipperne), og vi lærte hvordan man hev hinanden op i båden igen, når vi faldt ud (kun en faldt dog ud , så vi må siges at være ret gode :D). Og så var det eller bare afsted! Det var sådan en sjov tur, og helt sikkert ikke sidste gang jeg har prøvet det
Herefter var det hjem og dase den af i hængekøjerne foran værelserne resten af dagen.
Torsdag d. 23/2
Næste morgen var det så afsted på endnu en lille trekking tur. Denne gang gik turen op til et lille vandfald. Vandet var iskoldt, men vi skulle da ud og bade i det = meget forfriskende :D Mette og hendes balance må dog siges at havde været ude af funktion i dag, da hun tog den på halen to gange (anden gang var hun endda ved at tage mig (Caroline) med i faldet - kønt syn :D).
På vej ned igen, krydsede en slange pludselig vejen. Det var en lille rød og sort stribet kobra - en af de farligste slanger hernede fik vi afvide! Den blev hurtig hakket i stykker af vores guide, da et bid fra den kan dræbe!
Herefter havde vi to timer i et shoppingcenter - uha det er farligt(!) - inden vi skulle med en båd til Utila.
Her blev vi sejlet lige til dykkercenteret Cross Creek, hvor vi skulle udfylde en masse papir om at vi var fit for fight til at dykke. Kun to skulle tjekkes af en læge, ellers fik alle grønt lys. Herefter blev vi vist rundt på Utila, der absolut ikke er særlig stor! Resten af eftermiddagen stod bare på udpakning og afslpaning inden vi skulle ud og se på Utilas natteliv for første gang. Her var vi ventet som "den Danske gruppe", og folk var kommet bare for at møde os Vi blev bl.a. "beskyldt" for at være en gruppe modeller osv. - Skønt med opmærksomhed :D
Fredag d. 24/2
Da vores dykkerkursus først rigtig begyndte lørdag, havde vi bare fridag i dag. Den stod derfor bare på afslapning på den hvide bountystrand med det turkisblå vand, det meste af dagen. Om eftermiddagen fik vi en forsmag på dykkerkurset i form af teorien bag det. Her så vi en film og svarede på spørgsmål. For at bestå kurset skulle vi bestå en mini prøve, så det var bare med at få det lavet :)
Lørdag d. 25/2
I dag var det så første dag med dykning. Vi startede ved dykkercenteret med at gennemgå alt udstyret, og de øvelser vi skulle lave. Derefter tog vi ud til stranden og lavede på 1,5 meters dybde øvelser som at tage masken af og på, at tømme den for vand, og bare det at trække vejret (det er dælme en underlig følelse at gøre det under vand, og mange brød sig ikke om det). Efter godt en times tid i vandet var det hjem igen.
Om aftenen blev vi inviteret til BBQ fest ved et andet dykkercenter. Her sad vi så på deres lille "havn" og spiste, og så at de fejrede deres nyuddannede divemaster (de fik ølbong gennem en snorkel! - puha). For os blev der serveret gratis punch og øl hele aftenen - det er skønt at være dansker her på Utila :D
Søndag d. 26/2
Dagen i dag lignede meget i går. Morgnen blev brugt på at gennemgå spg. i forbindelse med teorien, og eftermiddagen blev brugt på dykning. I dag var vi nede på 4 meter. Her lavede vi øvelser som at tage masken af og på igen, at tage BCD'en (redningsvesten) af og på, samt opdriftsøvelser osv. Jeg (Caroline) havde dog en del bøvl med ørene her, men ned kom jeg da Efter godt en time i vandet, var det hjem igen, hvor vi selv lavede aftensmad i det noget primitive køkken der er her. Bl.a. virker ovnen ikke, og det ene gasblus sætter ild til hele træhytten hvis det bliver tændt, så der er kø og begrænsninger på aftensmaden :P
Mandag d. 27/2
I dag havde vi to dyk. Første dyk gik helt ned til de 10 meter. Vejret var dog noget overskyet og blæsende, hvilket resulterede i nogen ordentlige bølger, så det var noget vildt at komme ned i vandet. På første dyk i dag lavede vi et såkaldt "fundive" hvor vi bare svømmede langs med en koralvæg. Ørene kunne virkelig mærkes i dag, men dag jeg først kom ned var der ikke det mindste problem - de skal vist bare vendes til det Det var en skøn dykkertur, det var fuldstændig uvirkeligt at se sådan noget tæt på, og at kigge op til overfladen og se hvor langt op der var. Puha det var vildt fascinerende! Også hernede lavede vi de samme øvelser som de andre dage, samt øvede et safty stop (hvor vi bare ligger stille i vandet og venter på at kroppen indstiller sig på at komme op igen). Derefter var det op i bådene igen, og videre til næste sted. I mens vi sejlede skulle vi skifte ilttankene, men på grund af de store bølger blev mange meget søsyge, så det blev en noget anstrengt tur. Søsygen gik dog straks over da vi kom i vandet heldigvis Andet dyk gik kun ned til 4 meter, hvor vi skulle lære at svømme efter et kompas, samt lave "cæsar-øvelsen" (hvor man svømmer opaf med kun et åndedrag, mens man siger "aaaaa"). Derefter var det hjem. Søsygen sad dog stadig i mig, så hele aften stod på sygdom , øvøv
Tirsdag d. 28/2
Jubii i dag var det så dagen for de sidste to dyk inden vi officielt kan kalde os for open water divers. Kl 8 var der afgang med masser af søsygepiller indtaget. Igen i dag havde vi to dyk. Det første startede på 4 meter, hvor vi lavede de sædvanlige øvelser. Herefter gik turen nedaf til vi nåede de 18 meter. Man opfattede på ingen måde at man var så langt nede, hvis ikke man kiggede på dybdemåleren. Der var så meget at se på, og øreproblemerne holdte sig væk - skønt! På det andet dyk, var der ikke noget med at starte ud fra en sandbund som de andre gange. Her hoppede vi direkte ned i koralerne, og så afsted ned langs en kæmpe koralvæg. Her så vi bla. to havskildpadder og en hvidprikket rokke, der svømmede lige forbi os! Det var så fedt, men også vildt skræmmende at se den SÅ tæt på! Da vi kom op blev der klappet, og stemningen var helt høj fordi vi alle på nær 3 havde bestået (de to af dem bestod fradag i stedet). Vi sejlede ud til en lille ø, hvor den stod på frokost. Vejret var dog elendigt, så det var bare tilbage til Cross Creek igen, hvor vi fik en ordentlig middagslur, inden dykkercatifikatet blev fejret om aften på den lokale bar
Onsdag d. 29/2
I dag stod bare på afslapning for de flestes vedkommedne. Mette var ude på hendes fundive, da hun valgte at udvide til et advance open water, og derfor skulle have brugt dem i dag. Jeg lejede derimod en scooter med Marie. Ingen af os har kørekort, og har aldrig siddet på en scooter, men vi lejede den, og drønede afsted. Vi blev dog alt for hurtige fortrolige med den, og gashåndtaget fik ikke for lidt! Vi kørte ud i alle ender ("verdenshjørner") af Utila, og så på turen bl.a. Utilas lufthavn (ikke en jeg vil lande på!), en masse turkise firben, og et koralrev der var helt blottet pga. lavvande. Da der ikke var mere at se, brændte vi benzin af ude på en lang lige vej, hvor vores fartdjævle blev sluppet løs, nøj det var skægt, så pas på derhjemme når vi kommer hjem ! :) De vilde køreture tappede os dog så meget for energi, at vi brugte aften på filmaften, med masser af guf - mmmm
Torsdag d. 1/3
I dag startede Mette på hendes advance. De var nede ved et skibsvrag på 30 meter, som de svømmede rundt i. Om aftenen fik de desuden et natdyk, hvor de dykkede rundt med lommelygter. Det var vist en vildt fed oplevelse, men det lød som om nogen af dem havde syntes det var en smule scary!
Jeg brugte også dagen på dykning. Jeg valgte nemlig at bruge mine fundives i dag. Vi havde igen to dyk, hvor vi begge gange var nede på 18 meter. Vi så desværre ikke nogen spændende dyr, udover fisk på dette dyk, men der var i alt 4 der løb tør for luft, og måtte op til instruktørerne og sætte sig fast på deres iltflaske. VI havde længe efterlyst både hvalhajer og delfiner, men de kommer kun ved henholdsvis fuldmåne og når der er vindstille. Lige nu er der desværre bare halvmåne og blæst, så hvad delfinerne angår, må vi have dem til gode til Roatan i næste uge
Fredag d. 2/3
Igen i dag stod den på afslapning som det meste af turen har gjort. Mette blev færdig som advance open water diver, og jeg tog med ud på båden med de to der ikke blev open water divers den anden dag, som moralsk opbakning, og for at ligge på dækket og tage sol. Det var skønt at ligge her, da man ikke kunne mærke at man lå og stegte pga. vinden. Pragtfuld :D Om aftenen gik vi ud og spiste for at fejre at alle var blevet færdiguddannet, og at vi snart forlader Utila. Den lille restaurant måtte altså gøre plads til 23 danskere og 10 af Cross Creeks crew
Lørdag d.3/3
Så er det sidste dag på Utila, inden vi i morgen kl 6 sejler til Roatan. Dagen blev brugt på solbadning/stegning (!), blog skrivning, og mobning af dem der blev for fulde til aftnes fest i går. (En pige ved navn Rikke, der havde bidt vores kaptajn der bliver kaldt chocolate man, fordi hun troede han var lavet af chokolade :D). I aften skal vi så forsøge at pakke vores værelse ned - det bliver vist en umulig opgave!
Ellers håber vi i har det godt hjemme i DK. Der er jo ikke lang tid til vi kommer hjem nu. Kun en lille uges tid på Roatan, der indeholder svømning med delfiner og fejring af min 20 års fødselsdag :D For mettes vedkommende går der lige 4 dage mere da hun har valgt at skulle til Miami og skydive !
Men vi ses snart!
Adios - Mette og Caroline!
- comments