Profile
Blog
Photos
Videos
Mette og Carolines tur ud i den store verden
Hej med jer alle igen!
Her kommer lige en lille opdatering fra Honduras, så i kan høre hvad vi lavede de sidste par dage, inden vi drønede videre - denne gang til Utila, snorkling og hvalhajer! (Der kommer en blog om det senere!)
I lørdags 18/2 var det så slut med det frivillige arbejde, det var to helt fantastisk gode uger, og det er underligt at være tilbage i Tela, men også dejligt at være tilbage i civilisationen igen!
Lørdag efter vi kom hjem, var alle meget trætte, og en hel del syge. I alt var der 6-7 stykker der blev så syge at de måtte til læge - nogen fik endda drop, fordi de var så dehydreret. Vi gik derfor tidligt ned i byen og fik pizza til aftensmad, inden vi gik tidligt i seng. Det var tiltrængt efter to hårde uger :)
Søndag havde vi så fridag. Der var, som der har været de sidste 4-5 dage, været varmerekord (mens vi har været her) med omkring 35 C i skyggen. Sveden er bare løbet af en, på trods af at vi ikke har lavet noget som helst. Vi gik derfor ned til poolområdet Telamar ved 11-tiden. Her brugte vi hele dagen til at ligge og stege i solen på liggestolene. Når det blev for varmt var det ellers bare ud i poolen, men efter 5 min. var det for varmt til, at man kunne blive kølet af, og så var det ellers bare op og stege igen. Mette tilbragte, fornuftigt nok, en del af tiden i skyggen, mens Caroline lå og stegte, så nu er hun dejlig rød Til sidst endte hun dog også i skyggen, og her sad vi begge til 16-tiden, hvor vi blev enige om at det var på tide at komme hjem Inden vi kom helt hjem, købte vi dog 1 liter is, som vi delte til middagsmad - mums !!! Ellers lå vi bare i hver sin ende af sofaen i fællesrummet og læste resten af dagen og gik tidligt i seng, både fordi man bliver døsig af varmen, og fordi vi skulle køre kl 5 om morgnen dagen efter !
Mandag ringede vækkeuret kl. 4. Vi spiste morgenmad og væltede så ud i bussen og var klar til afgang kl. 5.00!
I dag stod den på udflugt til øgruppen "Cayos cochinos". Det er en række små øer der ligner noget fra et postkort! Små hvide sandstrandsøer, med turkisblåt vand rundt om og en enkelt palme eller to på. Det var så flot! Vores tidlige køretur bragte os til byen La Ceiba 3 timers køretur væk. Her skulle vi ud med de samme små speedbåde som vi har været ude med før. Efter 45 min. hurtig sejlas gennem kæmpe bølger nåede vi frem. Vi var helt vilde da vi så den første ø, men det blev endnu bedre! Vi lagde først til ved "hovedøen" hvor vi skulle indskrives, for at måtte bevæge os rundt på de andre øer. Herefter tog vi ud til en lille strand, hvor vi fik snorklemaske på, og så tøffede vi ellers ud i det flotte vand. Her kunne du se virkelig langt. Bl.a. så vi mange flotte fisk, koraler og mærkelige muslingeskaller. Vi dykkede rundt i en times tid, hvorefter vi tog op på stranden og tog en masse billeder af os selv og den flotte udsigt - det skal da nydes Efter i alt 2 timer på denne strand, skulle vi videre til en anden lille ø, hvor vi skulle have frokost. Fisk, ris, bønner og bananer som altid :D Herefter havde vi bare endnu en times tid til afslapning, badning og fotografering. Vandet var om muligt endnu flottere her (helt klart) og så lå øen ved siden af sangeren Enrique Ingles fars private ø. Desværre kom hverken far eller søn over og hilste på, men det var sjovt at vide. Ved halv 2 tiden, gik turen desværre tilbage til fastlandet. Og helt hjem til Tela. Alle var ret brugte efter at have været tidligt oppe, og oplevet en masse hele dagen
Tirsdag gik bare med afslapning, efter den lange dag i går. Carolines program stod både på at få vasket tøj, skype dates med nogen af jer derhjemme, og shoppet ind - man kan jo altid bruge mere tøj :P Kl. 14 gik turen til Poolen ved Telamat, og resten af dagen gik med at skrive blogindlæg til jer så i kan følge med i hvad vi laver hernede i varmen.
For Mettes vedkommende stod den på fisketur. De fik fanget et par fisk, men gav dem til manden der styrede båden, så ingen fisk til os - øv øv
I morgen går turen igen til byen La Ceiba, hvor vi skal river rafte, og dagen efter videre til Utila (puha det betyder at turen snart er slut ), men vi glæder os til de næste par uger, håber i alle har det godt derhjemme
Adios Mette og Caroline
- comments