Vi startede dagen ud med morgenmad og check ud af hotellet. Vi kunne lade vores tasker stå, hvilket var rigtigt dejligt da vi skulle på en tur til en silke producent/lille by lidt uden for byen. Vi blev hentet i taxi i kørt derud. Det var en smule underligt fordi vi var de eneste ud over medarbejderne som var derude. Vi troede egentlig der ville komme flere, men nej, så det blev en privat rundvisning.
Vi startede ud med velkomst drink, inden vi gik i gang med turen. Vi startede med at se det temple de havde, som blev brugt til at bede for god silkeproduktion. Herfra gik vi videre og så alle de forskellige dragter som de har i Vietnam. Alle stammer har hver deres, og desuden har de forkellige til forskellige anledninger. De var meget forskellige alt efter hvilken stamme og der var tydelig forskel på hvor i landet stammerne er - syd, nord, øst og vest, højland, kyst eller jungle/skov.
Herfra gik vi ud for at se hvordan silken produceres. Vi startede med at se hvad ormene fik at spise - de spiser nemlig kun én ting og det er friske blade fra morbærtræet Og de må ikke være våde, da det betyder at ormene bliver syge og dør. Vi så hvordan de havde ormene liggende mellem alle disse friske tørre blade, og der var virkelig mange og man kunne hører hvordan de gnavede sig igennem bladene. Når ormene når en hvis størrelse, stopper de med at spise og begynder at danne pupper - af silketråd. Pupperne ligger de på nogle grene så de bliver beskyttet imens de vokser. Normalt når de er vokset helt færdig bryder silkelarverne ud, nu som sommerfugl og de begynder så at parre sig. Hunnen ligger æg og så dør både hannen og hunnen, og systemet starter forfra. For at få silke, skal de tage pupperne lige inden de bryder ud, da det ellers ødelægger silketråden.
Vi gik derfor videre for at se hvordan de får silken ud af pupperne. Dette gør de ved at putte pupperne i varmt vand - ikke kogende da det ødelægger silke. Herfra kan de så fange en tråd som sættes sammen med trådene fra andre pupper som så tilsammen danner silketråden. Der skal flere pupper til én silketråd - alt fra 20 til 50, og sikkert mere alt efter tykkelsen. Silketråden koges så, for at gøre den blød og farves til den ønskede farve. Den oprindelige silketråd er hvidlig eller gullig. Og så er der sikkert nogen der tænker - hvad med larverne inde i puppen? Jo den spiser man, enten rå eller tilberedt. - og nej vi smagte det ikke.
Herefter er det så op til de enkelte hvad man ønsker med tråden. Vi så både hvornår de brugte den på væve til at lave bælter, kombineret med bomuldstråd. Vi så også hvordan de på store væve lavede metermål, både ensfarvet eller tofarvet.
Vi bliv vist ind i deres flotte forretning, hvor vi kunne se de mange forskellige metermål, tøj og halstørklæder som de havde.

Derefter var turen faktisk slut, men vi havde bestilt turen med frokost, da vi troede og efter programmet først skulle være færdig kl 13. Men klokken var kun lidt i 11, da vi fik vores mad. Det var dog utroligt lækkert - alle tre retter.

Efter frokosten tog vi tilbage til hotellet hvor vi hyggede os ved poolen og med spil, indtil vi blev kørt til lufthavnen kl. 16.30. Danang lufthavn er ret ny, så alt var ret velfungerende og dejligt nyt. Det er en lille lufthavn, i hvert fald indenrigsdelen som vi var i. Men det er godt de har bygget et ny lufthavn, fordi både Danang og Hoi An er byer i voldsom udvikling. Der er resort byggerier langs vandet hele vejen fra Danang til Hoi An. Alle er det store 5 stjernet byggerier som næsten prøver at overgå hinanden, inklusiv dem som allerede er færdig bygget.

Vi spiste aftensmad i lufthavnen, og efter næsten 14 dage med vietnamesisk mad, havde vi faktisk meget lyst til noget andet. Så vi måtte overgive os til Burger King - ja vi ved det godt; det kan man også få der hjemme og alt det der, men jeg siger jer det var sku dejligt.
Vi lettede omkring kl 19.10 fra Danang og landede en time senere i Ho Chi Minh City. Indenrigslufthavnen - i hvert fald ankomst - er meget lille og ikke i specielt ny. Det var et rigtigt betonbyggeri med fladt tag og indenfor var der hvide vægge og hvide fliser på gulvet. Ja ikke nogen tiltalende lufthavnsankomst . Men det fungerede, selvom vi fik vores bagage som de sidste.

Vi kom ud af lufthavnen, fik tildelt en taxi og satte kursen mod vores hotel i HCMC. Allerede på vegne ind til byen, var det tydeligt at se at HCMC er meget mere vestlig end nogle af de andre byer vi har været i. Der var flere stormagasiner, vestlige butikker og reklamer i større grad. Det tog omkring 20 min at komme ind til hotellet, og det gik ganske let at finde det for chaufføren, som så prøvede at tage røven på os da vi kom frem, ved at kræve flere penge end taxameteret og lufthavnsbilletten kostede. Han krævede 200.000 VND, men det skikke kun blive 164.000 VND. Mathias havde dog ikke helt fattet hvad der skete, så han stak ham 500.000 VND, hvorefter jeg måtte kræve og argumentere for at få mere end 300.000 VND tilbage. Det endte dog med at jeg kun fik 330.000 VND tilbage, og så gad jeg ikke skændes mere om de 4.000 VND (1,33 kr). Så vi fandt hotellet, som lå ned af en lille gyde. Ikke en uhyggelig en, men en hyggelig en med hoteller og små hjem på begge sider. Vi har booket alle vores hoteller efter deres vurderinger på hotels.com, tripadvisor og booking.com. Dette hotel her - Nguyen Khang hotel - er kun et ét stjernet, men det var vurderet som det næst bedste hotel i HCMC. Vi var dog noget spændte på hvad vi kunne forvente. Men vi fik et rigtigt fint 3 personers værelse - det eneste de havde tilbage da jeg bookede, og det var faktisk rigtigt fint. Ikke fancy med alle mulige ekstra ting, men der var de senge der skulle være, et fint badeværelse, tv, køleskab og skrivebord.
Efter check-in gik vi mere eller mindre direkte seng, da vi begge var helt udkørte efter nogle tidlige dage.