Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag startede tidligt, faktisk kl 4.30, da vi skulle flyve kl 07.10 fra Ho Chi Minh til den lille ø Phu Quoc. Øen ligger vest for Vietnam syd for Cambodia og det er den største vietnamesiske ø, men er kun på 574 km2. Det tog os lige lidt under én time at flyve til øen, fra vi steg ind i flyet til vi var ude igen. Det var en flot flyvetur da det var rigtigt godt vejr, så vi kunne rigtigt se rismarkerne hen over jorden og Mekong floden som snoede sig nord på mod Cambodia.
Efter landing tog vi en taxa til vores hotel Beach Club Resort. Et lille stykke paradis vi havde fundet via Tripadvisor. Det består af 4 bungalows og 6 værelser alle har havudsigt, meget spartansk indrettet, ingen tv, wifi eller aircondition og så er det med palmeblade tag - utroligt hyggeligt. Derudover er der en restaurant med havudsigt og solstråle og parasoller af bambusstang og palmeblade som tag, virkelig fint og idyllisk.
Efter morgenmad på hotellet, blev vi hentet af en bil som kørte os til en nærliggende perlefarm. Vi havde egentlig høje forventninger fordi vi havde regnet med at se mere af selve farmen, men desværre så vi kun kort hvordan de åbnede muslingerne og tog perlen ud. Men så var der ikke så meget mere at se andet end deres store perle butik. Og der var virkelig mange perler, men selvom der var mange var det eneste vi købte to forskelligt farvede perle som skal laves om til ring når vi kommer til Danmark.
Vi blev herefter kørt tilbage igen, hvor vi lejede en scooter på resortet. Så vi pakkede tasken og kørte afsted - eller Mathias kørte og Mette sad bagpå. Det var lidt skræmmende i starten da vi ikke helt vidste hvordan det fungerede, men som vi kørte fandt vi ud af det. Første stop blev på en peber plantage hvor vi så pebertræerne og så købte vi noget peber. Derfra kørte vi nord på, på en meget ny vej de havde lavet. Virkelig dejligt - det tog omkring 1-1 1/2 time inden vi nåede den lille by Bai Thom Der var dog ikke meget by over det, så vi fortsatte i troen om at vi kunne kører af en lille vej tilbage til Doung Dong som er den største by på øen og den vi bor meget tæt på.
Det startede egentlig fint ud, vejen var blevet til jordvej, men det kunne sagens gå at kører på den, men som vi kom længere ud af vejen blev den dårligere og dårligere, hullerne i vejen blev større og det var egentlig nok lidt som at kører på en motorcrossbane. Vi endte med at vende om da vejen på er tidspunkt delte sig efter 9 km fra hovedvejen, man kunne ikke se hvad der var vej og hvad der var sti, og begge veje var lige ufremkommelige af nedfaldne træer, jordhuller og mudder. På dette tidspunkt var vi også ved at være ret lave på benzin, og den sidste benzintank vi havde set var nogle kilometer nord for Doung Dong Så vi vendte om, og kom i tanke om at der lå en færgehavn ned af en vej vi kørte forbi kun nogle hundrede meter tidligere. Der kørte vi ned i håb om at de kunne hjælpe os med benzin eller vise os hvor der tæt på lå en tank. De forstod ikke rigtigt hvad vi mente og vi måtte køre tilbage og håbe at vi fandt noget benzin og ellers måtte vi jo trække. Lige inden vi nåede hovedvejen lå der en restaurant hvor vi igen spurgte om hvor vi fandt benzin. Denne gang med bedre held - selvom de havde svært ved at forstår så forstod de vores tegnsprog og kunne vise os lige over på den anden side af vejen hvor de solgte benzin på 1 litersflasker. Sjældent har vi været så nervøse som denne gang her, og dermed også meget lettet da vi fik fyldt benzin på. Godt udmattede efter denne forskrækkelse kørte vi hjem mod hotellet, på vejen stoppede vi i byen Doung Dong for at se på byen og alle dens fiskeskibe samt for at se på endnu en perlefarm. Men som den vi havde været på om morgenen så man kun deres butik og ikke noget son proceduren omkring perlerne.
Vel hjemme på hotellet fik vi skiftet til badetøj og sprang så i den Thailandske Golf for at få en dukkert. Det var rigtigt dejligt og afslappende, og virkelig kølende da det selvfølgelig vist sig at vi begge var blevet røde flere steder, selvom vi havde solcreme på.
Om aftenen spiste vi på hotellets restaurant som ligger helt ud til vandet med en flot udsigt ud i Golfen, hvor vi kunne nyde solnedgangen selvom den gemte sig lidt bag nogle skyer. Det var rigtigt hyggeligt og meget lækker mad. Vi gik tidligt i seng, for at se lidt film og sove tidligt.
- comments