Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi været på tur det meste af dagen. Turen skulle egentlig starte kl 8, hvilket ville betyde at vi blev hentet mellem 7.45 og 8.00. Men som Vietnam er bedst er der sjældent noget som er helt til tiden. Klokken var derfor 8.20 inden vi blev hentet, og derefter tog det omkring 30-40 min inden vi havde hentet de sidste og kunne kører mod vores første stop. Vi havde heldigvis fået en rigtig god guide som snakkede som et vandfald og fortalte den ene historie efter den anden - nok nogle mere sande end andre. Men det va underholdende og sjovt. Dagens første stop var Cao Dai templet. Cao Dai er en religion/kirkelig samfund som findes i det sydlige Vietnam, og man kan både være hinduer, buddhister og protestanter som messer sammen i samme kirke. De tror på hver deres religion, men har en fælles kirke. Kirken var meget smuk og stor, og vi kom lige midt i deres middagsmesse. Det var en stor oplevelse at se alle de mennekser fra forskellige religioner samlet på det sted. Modsat en dansk kirke, sidder man her på gulvet og messer højt i kor. Hver religion har deres farve, men fælles er at grundfarven er hvid.
Efter Cai Dai kørte vi til en nærliggende lokal restaurant for at få frokost. Selvom stedet, som mange andre steder i Vietnam, ikke i Danmark ville være noget hvor vi var gået ind, viste det sig selvfølgelig at maden var rigtig lækker.
Herfra gik turen videre til dagens næste højdepunkt, Cu Chi tunnellerne. Vi så hele området, som hedder Ben Dihn, og her var både bunkere, forskellige fælder som blev brugt mod US soldaterne, tanks, bombekratere og selvfølgelig tunnelsystemet som man kunne gå ned i. Modsat vores besøg i Vinh Duc tunnellerne, så er disse noget mindre. Faktisk omkring 1,20 m x 0,80 m. Så altså meget småt - dog var dem turisterne kunne komme ned i gravet ud til at være 1 m i bredden, men flere steder snævrede det ind og man måtte sætte sig ned og skubbe sig fremad. Mathias var den eneste af os to, som tog turen da Mette synes det var lidt for småt og klaustrofobisk.
Tunnellerne blev dog ikke kun brugt som skyttegrave og gemmesteder, men også som bolig, hospital og opbevaring for guerillaerne. De kom dog ud om natten for at sove, gå på toilet (i floden) og få luft.
Herfra gik turen tilbage mod HCMC, hvor vi var tilbage omkring kl 19. Vi fik her arrangeret en ekstra nat, men fik at vide at de ikke havde plads på hotellet men på søster hotellet lidt nede af gaden var der plads. Så vi blev enige om at tage det, og så desuden bestilte den tur vi skulle på dagen efter til Mekong Delta.
Derefter gik vi ud og spise, og valgte en lækker restaurant tæt på hotellet, hvor vi fik en lækker bøf. Bagefter gik vi på Vietnams svar på Baresso og fik en lækker kaffe og hygge i en times tid, inden vi igen godt trætte gik hjem og i seng.
- comments