Jeg ankom atter til Bangkok i gaar, og maatte smide 400 Bath af paa en taxa fra lufthavnen, og en taxachauffoer der ikke ku en brik engelsk andet end "surchaarche".. Surcharge. Fordi han ville have jeg skulle betale 50 yderligere bath. - Paa det plan savner jeg virkelig Filippinerne, de var utrolig godt til engelsk alle sammen, selv de smaa boern og hvis man sad i en taxa blev man spurgt om nationalitet, navn, interesser og det ville naesten altid ende med en god samtale. Her i Bangkok kan de ikke tale engelsk specielt godt. I det hele taget var Filippinerne en fantastisk rejse - det er et varmt folkefaerd, og at rejse rundt i landet er ikke som at foelge en stroem af svenskere som tilfaeldet er i Thailand. Filippinerne har deres eget liv, de afholder koncerter, gaar i byen, lever det daglige liv i provinsen og nyder strandende og straaler naar man som vestlig pige traeder ind i et rum. De goer tingene for deres egen skyld, og her i Thailand goer de tingene for turisternes skyld. Jeg tror pointen er at jeg ikke bryder mig saa meget om det land.

Fra Panglao tog jeg til Boracay hvor jeg noed solen, at dykke og de mennesker der var der. Rigtig gode fester, - soevn fik jeg ikke nok af! Jeg fik ogsaa endelig taget mig sammen til at spise Balut, det legendariske andeaeg der er 17 dage under udvikling, saa bliver det taget fra reden, kogt og klar til at spise! Man aabner aegget, og saa stirrer den her lille kylling ind i hovedet paa dig. Jeg kan stadig faa smaa "..uha" tanker naar jeg taenker paa da jeg indtog det, men man kan ikke forlade det land uden at goere det. Det blev til saa meget fest at jeg kom i seng 5:30 den 24. og skulle med fly 07:50. Jeg kommer ind paa vaerelset og glor paa mit rod, taenker "jeg kan da godt bare liiige tage 10 min!" = jeg vaagner op klokken 7 og raaber "aah nej!", smider alting ned i tasken, styrter ned til baaden, tuk-tuk, lufthavn. Men nej, jeg var for sent paa den. Saa jeg maatte re-booke, 4000 ekstra pesos lige ud i lokummet. Oev. Men saa kan jeg jo bare lade vaere en anden gang, jeg vidste jo udemaerket godt at den plan var doedsdoemt. Ellers gaar tiden med at spise og sove, i hvert fald her i Bangkok. Jeg er stadig for udmattet efter Boracay, og det er saa nemt at spise her - alle de stande med frugtshakes, frugt, pandekager(min yndlings), grillet kylling, nudler og ris. Det er billigt, billigt! Og min kropsdiameter udvider sig, ganske uretfaerdigt, ogsaa.

I morgen tager jeg fly til Kuala Lumpur og videre til Kota Kinabalu, hvor jeg vil se naeseaber, orangutanger, hoeje bjerge og saa har jeg lige booket et dyk ved Sipadan! Det skal goeres 2 uger i forvejen fordi det er saa populaert, det er paa top 10 dykkersteder i verden, saa det glaeder jeg mig til. Jeg har forresten ogsaa faaet mit pas tilbage, en soed dame sendte det til Manila - og i dag fik jeg det visakort som min mor havde sendt fra DK, saa nu er jeg opdateret! .. Og traet. Jeg gaar i seng klokken 9:30 i dag! - Godnat!