Nu er det vist blevet paa tide med en ordenlig opdatering - hold op, hvor har vi bare oplevet sindssygt mange ting!Koh Tao var et rigtigt laekkert sted, og vi noed virkelig vores tid der. Metteline endte paa dykkerhold med to soede svenske fyre, som vi tilbringte ret meget tid sammen med. Imens Metteline laerte at dykke, noed Cath sin tid med at ligge paa stranden og tage paa et par fundives om dagen. Hun synes isaer at et natdyk var fedt - der var bare helt vildt moerkt! Der blev selvfoeligelig ogsaa festet en del paa Koh Tao, og dermed indtaget mange 'buckets', der indeholder en paen maengde alkohol - resultatet var nogle meget sjove aftener!Torsdag eftermiddag tog vi baaden mod fastlandet igen. Det skulle vise sig at blive en meget lang tur - det tog os intet mindre end 29 timer at naa frem til Siem Reap, Cambodia. Foerste del af rejsen foregik som naevnt paa baaden til fastlandet, derefter en natbus videre til Bangkok. Vi ankom tidligt om morgenen, og maatte tilbringe to timer paa Khoh San Rd, stedet hvor alle turisterne er. Da vi selvfoelgelig var ret traette, trodsede vi skidtet og alt det klamme der nok var paa jorden og slog os ned. Imens kakkelakkerne floej om oerne paa os, og fulde tursister (med et styk thaipige hver) valsede hjem sad vi og stenede som aldrig foer! Vi saa aabenbart ogsaa ret hjaelpeloese ud, da adskellige mennesker kom over og spurgte om vi var okay. Efter et par timer blev vi hentet og koert til graensen, ca. 4 timer vaek. Det var noget af en oplevelse, vi blev snydt godt og grundigt af busselskabet, der tog dobbeltpris for vores visa. Vi blev fragtet gennem Cambodia i en pink laedersaedet bus, og hovedvejen bestod af grus og huller. Saa det var en meget bumpy road - til tider var man i tvivl om bussen stod lod- eller vandret. Landskabet var meget fladt, boern rendte rundt ved vejkanten og sloges med pinde, mens boender forsoegte at faa styr paa deres koer der gik midt paa vejen.Da vi endelig ankom til Siem Reap fandt vi hurtigt vores laekre hostel, med pool! Der kravler gecko'er rundt paa vaeggene og om aftenen naar det bliver moerkt kommer der smaa tudser frem som man skal passe paa ikke at traede paa. Siden vi sov paa Kho san Rd, har vi gejlet hinanden op til at have en frygt for kakkerlakker og vi havde ikke truffet en i Cambodia, til vores begges store glaede! MEN. Metteline har en tendens til at krumme aandsvagt meget naar hun spiser, og Cathrine havde fortalt skraekhistorier om at kakkerlakkerne ville dukke frem og spise krummerne, saa det skulle hun lade vaere med - det vidste hun fra Sydamerika, bla bla bla. Metteline spiste en kiks mere og taenkte ikke mere over det INDTIL hun sent i nat kom hjem til en sovende Cath OG en KAKKERLAK i brusekabinen! Den maa have kravlet op af afloebet for at goere Cath heldig i sin profeti - det kan i hvert fald ikke vaere sandt at man ikke maa krumme paa gulvet.Vi fik receptionisten til at tage baestet, mens hun fniste af os og sagde «KakkerlAk«. Dem skal vi nok moede flere af.Dagen i dag har vi tilbragt paa cykel i en ubegribelig trafik - de her cambodianere har ikke faerdselsregler som saadan; de koerer 5 paa en scooter, laesser gerne 7 ind i en lille tuk-tuk og koerer i den forkerte side af vejen i det tempo man nu lige har lyst til. Saa det var en skoen fornemmelse at koere igennem trafikken, hvor man virkelig fik lov at maerke alle indtryk helt taet paa. Vi tog ud og saa Angkor Wat, det fantastiske 2000 aar gamle bygningsvaerk/tempel som egentlig kraever en uges tid at udforske. Vi tog den hurtige vej fik det bedste med paa en dag. Det er utroligt smukt! Nu er vi traette. I morgen tager vi bussen mod hovedstaden Phnom Phen som tager 5 timer, saa den tur skal vi nok klare.Vi taenker paa jer derhjemme og haaber i holder varmen! KH Cathrine og Metteline