Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er nu ankommet til Dubai, hvor jeg skal tilbringe 5 timer inden turen går videre til Beijing.
Dagen i dag startede stille og roligt og jeg prøvede at få tiden til at gå, inden jeg skulle til Kastrup. Jeg blev hentet ved min bror, hvor jeg havde overnattet, lige omkring 11.40. Da vi havde kæmpet os gennem trafikken og endelig var ankommet til lufthavnen, blev jeg mødt af min faster, som bød på lidt bad og fik sendt mig godt afsted. Selvom jeg var i lufthavnen 3 timer før afgang, blev det alligevel noget stress. Min flyafgang ændrede sig, så jeg skulle tidligere afsted og selvom det kun var 10 minutter, gik tiden pludselig stærkt! Jeg nåede kun lige gennem security, før jeg skulle ombord på flyet.
Flyturen gik meget smertefrit :-) Da jeg fandt mit sæde, lå der pude, tæppe og headset på sædet. Vi fik hurtigt serveret drikkevarer og ikke længe efter, kom der mad. Til forret fik vi hvad der skulle have været Waldorf salat (det var det IKKE) og noget tørret kød, ikke lige min kop the, men... Til hovedret kunne vi vælge mellem kylling og lam. Jeg valgte kylling og fik serveret noget marineret kylling med ris, spinat og grillet rødpeber. Det var helt okay. Til dessert var der noget bananmousse med noget karamelsauce, det var MEGET specielt.. Men der var også forskellige kiks med ost og noget chilidip. Så alt i alt, var jeg meget tilfreds - specielt når det hele er gratis :-) Hvert sæde havde sin egen tvskærm, som fungerede lidt på samme måde som en Ipad. Der kunne jeg så se film, følge med på flyturen, se ud af forruden og ud af bunden på flyet. Udover det var der også en masse spil, musik og nyheder og sådan. Jeg fik set 'After earth' og et par afsnit af 'Venner', ellers forsøgte jeg at sove, hørte lidt musik og læste. Jeg fik dog slet ikke sovet, så det var en lang flyvetur..
Da jeg ankom til lufthavnen i Dubai fandt jeg - efter at have været ved at dø af hedeslag OG (selvfølgelig) været blevet væk et par gange eller ti - rygerummet :b Ellers har jeg bare gået lidt rundt og kigget og fået købt en adapter! Jeg kom i tanker om, at jeg havde glemt at pakke en!!! Så jeg var lige ved at gå i panik, men fandt så en i lufthavnen, dog mangler jeg stadig en dims, så det passer helt, men indtil videre kan jeg oplade via USB. Nu er jeg gået til gaten for at slappe lidt af, men jeg bliver nok ikke siddende her til kl 4..
Det var lige en lille opdatering :-) I morgen (eller senere?) ankommer jeg til Beijing, hvor jeg skal finde mit hotel og mødes med den gruppe jeg skal rejse med, de næste 8 dage. :-)
- comments