Som jeg skrev i mit tidligere indlaeg, saa har jeg skiftet praktiksted, og er nu i praktik med en rigtig soed pige der hedder Ann-Cathrine (AC) paa et boernehjem, som hedder House of Dreams. Boernehjemmet har kun eksisteret i omkring et arr, og er opbygget af fonden Young life Healthcare and Education Foundation. Denne fond er startet af en norsk mand, som i boernenes sprog hedder Daddy Finn. Meget soedt! Han kommer tit paa besoeg paa boernehjemmet og boernene elsker ham. Egentlig er boernehjemmet for 0-5 aarige, men da det ogsaa er et sted, som priroterer at samle soeskende, saa er den aeldste paa stedet 21 aar. Stedet har plads til omkring 35 boern, men lige nu er der 30. Boernehjemmet ledes af en socialraadgiver som hedder Lucel, og hun har saa en assistent lige under sig, som hedder Portia. Portia er vores vejleder paa stedet. Derudover er der altid en sygeplejerske paa arbejde til, at tage sig af de 3 babyer, og det hjaelper den 21-aarige med, da en af dem er hendes barn. Den 21-aarige pige Lorifie er oprindelig fra Tacloban, hvor tyfonen ramte haardest, men hun var heldigvis i en naboby, da tyfoenen ramte. Hun har dog desvaerre sandsynligvis mistet mand, foraeldre og andet familie. Boernehjemmet har saa taget hende til sig. Udover ledelsen og sygeplejersken saa er der ogsaa en 3-4 house helpers, som skal soerge for at lave mad til boernene, goere rent og generelt tage sig af dem, saa der er bestemt brug for vores haender til at give boernene den omsorg, som de traenger til.

Boernene paa stedet er utrolig soede og omsorgsfulde paa trods af det, de har vaeret udsat for. Meget af tiden paa boernehjemmet bruger vi derfor paa, at give boernene opmaerksomhed og omsorg. Man kan tydeligt maerke, at de ikke har vaeret vant til at faa det, og der er ogsaa nogle gange kamp om den. AC og jeg har nu endelig faaet vores laeringsmaal paa plads, og skal nu for alvor i gang med, at arbejde med dem. Vi skal blandt andet staa for en skole om formiddagen, som har til formaal at forberede boernene paa at skulle starte i skole. Lige nu er der kun 7 boern, som gaar i skole men planen er, at alle som er gamle nok skal starte i skole til midt juni, hvor skoleaaret begynder. Om et par uger skal vi med i skolen for, at se hvordan det fungerer. Boernene faar sommerferie i slutningen af marts, og har saa sommerferie indtil midt juni. Vi har hver isaer faaet 4 boern, som vi skal observere paa, og tilbringe mere tid sammen med. De boern har vi ogsaa faaet lov til at faa baggrundhistorier om. To af "mine" boern har foer levet paa gaden, og den ene dreng, som er 9 aar, fortalte mig selv, at han havde samlet plastik flasker hver dag. Han skulle samle 1 kg for, at faa 10 pesos hvilket svarer til 1,25 kr. Den anden dreng, som er ca. 6 aar, tilbragte hele hans dag foran en restaurant i haab om, at nogle gaester ville give ham deres mad eller nogle penge, saa han kunne koebe noget. De to drenge er broedre og har ogsaa to mindre broedre paa House of Dreams. Det er en noget anderledes institution end jeg har vaeret vant til derhjemme, og det havde jeg selvfoelgelig ogsaa forventet. Strukturen er meget loes, og det betyder ikke saa meget om vi spiser kl. 11 eller 13. Boernene laver ikke saa meget andet end at se fjernsyn, men det er klart, at vi selvfoelgelig er begyndt, at lave nogle aktiviteter for dem. Vi har blandt andet lavet pandekager, danset, spillet bold, tegnet og har paabegyndt vores skoleprojekt. Det kan bare vaere svaert at faa dem vaek fra fjernsynet, naar de andre voksne sommetider insisterer paa, at alle skal sidde og se fjernsyn, saa der kan blive gjort rent. Stedet er meget smaat. Maaden, som de opdrager paa er meget langt fra den maade vi er vant til i Danmark. De voksne raaber rigtig meget af boernene og deres respekt for dem er dannet af frygt. Hvis et barn ikke opfoerer sig ordentlig bliver de sendt ind til Mam Lucel (socialraadgiveren), og saa skal de "face the wall," indtil hun synes, at det er nok. Derefter tager de en snak med barnet om haendelsen. Vi har ogsaa oplevet, at de ansatte viser deres kaerlighed til boernenen paa en meget speciel maade. De bider dem, og derefter troester de dem. Foerste gang jeg saa det, da blev jeg noget chokeret, og spurgte hvorfor de gjorde det. Svaret var, at de gjorde det af kaerlighed. Maaden at straffe paa er ogsaa noget anderledes. Hvis boernene ikke har sovet til middag eller ikke har opfoert sig ordentlig, saa er der ingen eftermiddagssnack. Vi har ogsaa oplevet, at nogle af dem skal spise deres morgenmad senere paa grund af daarlig opfoersel. Vi maa indroemme, at vi er rigtig traette naar vi kommer hjem fra praktikken, og vores hoveder er fyldt af nye indtryk hver eneste dag. Men det er en spaendende og udfordrende hverdag, som vi moeder paa House of Dreams. Vores kollegaer er ogsaa rigtig soede, og der er mange af boetrnene, som man har lyst til at tage med hjem! Det var alt om praktikken for denne gang! Der er saa meget mere at fortaelle om den, men saa ville jeg bare kede jer alt for meget! Take care