Jep så var kl. blevet 6 om morgen, og fy for pokker det er tidligt at stå op. Men der var en mening med galskaben, og den var at komme ud og se solopgangen ud over Grand Canyon, ja tre drenge der kører ud og kigger på solopgangen, så finder man vist ikke noget mere maskulint.

Men når nu vi var ude og kigge på det, var det nu egentlig ganske pænt, især det første skær der kom, delte en masse forskellige farver, vi var dog så uheldige at det var overskyet, så den helt store solopgang fik vi aldrig oplevet.

Klokken var gået hen og blevet 7, og vores plan var at køre tilbage til der hvor vi kom ind dagen før. Og så tage alle de viewpoints, vi kørte forbi dagen før. Og den ene efter den anden, havde de hver deres flotte udsigt udover Canyon, og det var især flot at se det farvespil, der opstod når solen en enkelt gang imellem slap igennem skyerne.

Efter den tidlige start på dagen, var vi igen lige pludselig langt foran i tidsplanen, så efter at have set alle de punkter vi kunne komme til i vores bus, besluttede vi os for at tage hen til den store souvenir butik, og bruge deres telefonbokse og ringe og få bestilt helikoptertur, og så ringe til Cruise America og aftale en tid hvor vi kunne få fikset vores forrude. Det hele blev gjort med succes. Og så besluttede vi os for at tage med den gratis bus der kører ud til de punkter vi ikke selv måtte køre til.

Endnu en gang kom vi ud til en masse meget flotte steder, med utrolige udsigter. Men som vi kører rundt ude i bussen og lytter til hvad de forskellige buschauffører har at fortælle, går det op for os at der er et område, hvor der er mulighed for at se condorer, så det skulle vi da lige give en chance. Det bedste forsøg vi kunne gøre, var ved en af udkigsposterne, for der stod en ældre herre, som var frivillig medarbejder i nationalparken, han havde opstillet en meget stor kikkert, som var rettet direkte mod en hule i klippen, som skulle være en rede for condoren. Han kunne fortælle alt hvad der var at fortælle, og fandt hurtigt ud af, at det sikkert var rigtigt svært at komme til at se en, vi kunne dog få lov til at kigge i hans kikkert, og der var sørme en lille fugle unge i redden, så helt tomhændet gik vi da ikke derfra.

Efter at havde været ude på alle de udkigspunkter, vi gerne ville se, var det nu tid til at vende tilbage til vores tur bus, og ligge de næste mange miles bag os. Planen var at køre til byen Kingman, da det lå i en rimelig afstand til den vestlige del af Grand Canyon. Men vi havde selvfølgelig mere på programmet ind bare køre til til stedet hvor vi skulle overnatte. Kingman er nemlig en by ved Route 66, og da vi absolut ikke har set alt på Route 66 endnu, kunne det jo næsten ikke være bedre planlagt.

Første stop på turen, var en lille by, som er en af de få byer der stadig har det hele kørende, som da Route 66 var på sit højeste, en masse turist butikker, og mange biler som man også ser i tegnefilmen Biler, og ikke mindst lå der i denne lille by, stedet hvor vi skulle spise frokost, vi havde nemlig læst i en turist bog, at vi absolut skulle prøve det sted, så det gjorde vi da. Det var en lille kiosk, som har en masse visitkort hængende rundt over det hele, fra alle mulige mennesker som har været forbi igennem tidens løb, og der var sørme også en del danskere der hang der. Vi blev ekspideret at en rigtig gøgler, som helt sikkert har været der i mange år, og som elsker at give folk en god oplevelse når de træder ind, og man kunne ikke andet end blive glade af at komme der, og vi kan da godt afsløre det ikke er maden som man kommer for, men absolut historien og det gode humør.

Næste stop på turen var Hackberry general store, endnu af de ting som holder traditionen med Route 66 i arv og med garanti også har lagt inspiration til biler, ikke mindst fordi ude foran holdte der en gammel sportsvogn i flotteste stil, som var lakeret i samme stil som hovedbilen i tegenfilmen bliver til sidst. Inde i butikken, var der alt hvad hjertet kunne begærer omkring Route 66.

Nu skulle vi så bare til Kingman og finde en campingplads, og det gjorde vi sådan set med største succes. Og efter at været blevet ekspedieret af frk. ny i arbejde, var det endelige tid til at slappe af, og lave et par gode bøffer og hygge os resten af aften.