Søndag 8. februar - Taupo

River Rafting og Bungy Jump var kodeordene for dagen. Vi blev samlet op ved campingpladsen kl. 10.30 og kørte derefter i over 1 time væk fra byen til Rangitaiki River, hvor selve sejlturen startede. Efter udlevering af sikkerheds udstyr og våddragt, en kort introduktion og sikkerheds snak blev vi sat i båden og af sted det gik. Vi var på en kategori 4/3 tur, hvor den første del var 4 så det var lige på og hårdt. Det var sjovt og vores 79årige phillipinsk/amerikanske passager klukkede de næste 2 timer, sammen med os andre. Jeg tog turen i vandet på et tidspunkt da jeg troede at vi alle ville ryge i og derfor ikke holdte ved (som de andre). Anders Dissing blev så nød til først at hive mig op af vandet og bagefter svømme ud efter min paddel, da jeg ubevist snuppede hans da jeg var kommet ind i båden igen. Som straf for at have mistet "sin paddel" fik Anders så et par lette klap med paddelen, i bagen, da han kravlede op i båden igen af vores guide… Hele turen gik ellers super med badning og chokoladeskumfisk i de stille områder samt masser af ordre fra vores guide i de områder med strøm og sten. Bagefter var der sandwich og billede show fra turen. Der var en fotograf med på turen til at tage billeder.

Derefter gik turen direkte ud til vores Bungy Jump sted. Hoppet blev dog udsat lidt da deres DVD udstyr var gået i stykker, så Anders og Anders stod på udhænget og ventede i 20 min. inden de fik systemet op at køre igen. Man kan jo ikke hoppe uden at det er muligt at købe en DVD af hoppet bagefter… Da Brixen endelig kom til spillede de lidt for melodisk stille og roligt Johnny Cash, så der blev efterspurgt noget metal eller hårdere musik. Som sagt så gjort og han fik lov til at hoppe til Greenday...tihi! Bagefter var det Dissings tur. Han var så koncentreret om at hoppe at han ikke hørte noget. Til gengæld hørte vi hans skrig da han hoppede. Der var ingen tvivl om at det var et døds skrig - MEGET højt og meget mandligt! Han var helt væk da han blev samlet op og pigerne i båden spurgte Brixen hvad vi havde givet ham for han virkede helt tåget… Brixen synes det var super fedt og nød det vildt meget, hvorimod Dissing nok mere synes at det var en engangsforestilling - sindssygt var vist det mest brugte ord fra ham. En time og en øl senere var vi på stranden hvor Dissing var begyndt at falde lidt mere til ro. Det blev til en god lille badetur inden vi tog ud og spise og så hjem og grine af billeder og video optagelser fra dagens begivenheder.