Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag 4. februar - Rotorua
Vi besluttede om tirsdagen at dagen skulle være en slappe af dag og det blev det så. Sove længe, spise sent morgenmad, slappe af nede i byen og gøre praktiske gøremål. Senere tog vi til the Burried Village. En lille by der i 1886 blev begravet i mudder da vulkanen Mt. Tarawera gik i udbrud og begravede flere byer i mudder og aske. Sidst på dagen så vi flere af de aktive vulkanske kratere inde i byen og returnerede derefter til campingpladsen ved Blue Lake for at nyde en god aftensmad og få læst lidt.
Torsdag 5. februar - Rotorua
Dagen startede med en rundtur i en lille Mauri landsby hvor den lokale guide fortalte hvordan de udnyttede de varme kilder til at lave mad og bade. Højdepunktet var en flot gejser der sendte 20 meter høje vandstråler op i mod himlen. Rundturen sluttede af med et danse og sang show hvor udklædte lokale Mauri folk dansede kampdansen Haka og sang kærlighedssange.
Efter frokosten, fulgte et afslappet spa ophold. 4 forskellige pools/bade med varierende temperaturer kunne nydes med udsigt over Rotorua. Vi fik hver især 30 min massage og let hudbehandling, skønt
Aftenen forløb i selskab med en lokal "stamme" som viste os hvordan de tilberedte mad i huller i jorden. De gav os en fin opvisning i kampdanse, sange, kamptræning med mere. Alt sammen tilsat god New Zealandsk humor. Efter en god aftensmad blev vi vist rundt i skoven og introduceret til skovens forskellige træ typer samt til "glow worms", lysende orme.
Fredag 6. februar - Rotorua til Taupo
Denne dag skulle vi køre til lidt uden for Turangi, så vi kunne komme op til Tongariro Crossing dagen efter. Det var en kort køretur på ca. 300 km med få stop på vejen. Den første var de fantastiske Champange Pools, hvor vi gik en lille tur rundt i området og så div. vulkanske aktiv områder samt selve Champange Pools. Næste stop var Huka Falls som er et meget kraftigt vandfald, men ikke særlig højt. Flot var det dog stadig. Lige på den anden side af hovedvejen lå Crater of the Moon, der lignede hvad man forbinder med et månelandskab. Det var flere dampend huller, kratere og mudderkratere. Om eftermiddagen ringede vi for at høre om vejrudsigten var ok til at tage på Tongariro Crossing dagen efter. Heldigvis var alt perfekt og vi fik booket vores tur og kørte til Whakapapa for at overnatte. Der blev grillet på en hævet terrasse så vi kunne kigge ud over det område vi skulle gå dagen efter, samt gættet på hvilket bjerg vi skulle op på. Det var en rigtig hyggelig aften med lækkert kød og lokale øl:)
- comments