Hej igen!

Torsdag d. 5. marts var endnu en dag paa Juvenile. Vi havde aftalt med en dame fra markedet, at vi ville koebe "shanga" af hende, som er smaa perler, og dem er boernene vilde med at sidde og lave ringe og armbaand af. I forvejen har de meget, meget faa perler til deling, og som traad bruger de stykker af rissaekke! - og perlerne er som guld for dem. Vi havde dem saa med til Juvenile, og de fire piger, der er tilbage, fik lov til at sidde og lege med det - og der var jubel! De er skidegode til at lave det, og med tiden kan det vaere, at vi ogsaa laerer at lave ringe - pt. koerer de med et tempo, der slet ikke passer nybegyndere! Vi kunne hurtigt se, at vi nok skulle have fat i noget mere, saa vi tog tidligt hjem og tog ind til byen og koebte et andet sted (vi fandt ud af, at vi var blevet taget godt og grundigt ved roeven med priserne, saa det gad vi ikke igen) og kiggede ogsaa efter nogle andre smaating til boernene. Det er fint nok, at de har lidt at lege med, isaer nu hvor vi ved, at der nok kommer til at vaere andre, der overtager arbejdet efter os og dermed kan holde oeje med tingene.

Vi fik ogsaa haevet de sidste penge til safarien i byen, hvilket er noget af en bedrift. Den stoerste seddel, de har hernede, er 1000 shilling, hvilket er omkring 80 kr. - og naar man saa haever omkring de 2000 kr., har man jaevnt mange penge paa sig lige pludselig, som er jaevnt svaere at gemme af vejen! Vi synes altid, det er lidt ubehageligt at komme ud fra bankautomaterne, idet man ikke ligefrem skal have enorm hjernekapacitet for at regne ud, hvad vi mon har tasken fyldt af nu.

De nye MS'ere ankom ogsaa til Nakuru - Katjas vaertsmor, Ruth, tog imod dem og tog dem til deres nye familie, hvor de, indtil videre, skal bo sammen. Katja aftalte med dem, at de skulle med til Juvenile fredag - nok noget af et chok at starte ud med, men saadan er det jo.

Fredag moedtes vi med de nye MS'ere, Nina og Tine, foran CDN. Og i gang gik vores talestroem - vi fortalte loes om stort set alt, og vi stoppede foerst, da vi naaede ned til Juvenile. Her praesenterede vi dem for personalet og de boern, der nu er tilbage (stedet er ved at blive lidt forladt nu, kun fem piger tilbage og omkring 30 drenge!) og forklarede dem, hvad vi nu vidste. Vi fik lavet lidt perler med boernene, og Nina og Tine fik dermed set, hvor stort et kaos det kan vaere at holde styr paa alle tingene - boernene stjaeler og gemmer med arme og ben, fordi det jo er ligesom guld for dem, men det er vi efterhaanden vant til. Omkring frokost gik vi til Filadelfia og viste dem rundt der. Katja moedtes med Esther, hvilket var et glaedeligt gensyn - hun synes, det er saa hyggeligt, at vi kommer og besoeger hende, og det synes vi bestemt ogsaa! Jeg er stoppet med at arbejde paa Filadelfia og arbejder nu kun paa Juvenile, og saa onsdage paa St. Ann, selvfoelgelig. Det er ikke, fordi Filadelfia er uinteressant - jeg har bare haft for kort tid til at saette mig ind i tingene der og faa en rutine i gang (havde kun omkring 8 arbejdsdage tilbage, da jeg startede der...), saa jeg ville hellere holde fast paa noget, hvor jeg vidste, jeg stadig kunne naa at goere bare en lille forskel paa den tid, jeg havde tilbage. Men pigerne har jo tre maaneder fra nu af og har derfor tid til at saette sig ind i det hele og have det godt der, selvom stedet nok virker saa overvaeldende, fordi det er saa stort. Derefter tog vi dem med tilbage til selve byen og viste dem hovedgaden, supermarkederne (som er noget af en luksus, naar man lige kommer fra Zanzibar!!) og ikke mindst vores yndlingsrestaurant, Gilani's. Saa var dagen ogsaa ved at vaere ovre, og jeg tror, at de stakkels piger er kommet hjem helt forvirrede, fordi de har faaet informationer nok paa en dag - de ting fandt vi nok selv ud af i loebet af to uger! Men ja, vi er lidt ambivalente over for at fortaelle dem en masse - selvfoelgelig er det fint at give dem en masse raad paa forhaand, men for os har det vaeret learning by doing - og vi har det jo fint! Godt nok er vi kommet ind i arbejdsprocesserne jaevnt sent, men nu koerer det jo fint. Vi ved, hvor vi har de forskellige mennesker, mere eller mindre, og vi har faaet nogle fine kontakter hernede. Saa det er jo ogsaa lidt af oplevelsen at laere en masse selv - men indtil videre har vi gjort vores for at saette dem ind i arbejdsmetoderne, idet de i den kommende uge skal klare sig selv, fordi vi er paa safari - og starten for os var meget barsk, saa det hjaelper nok med lidt forberedelse.

Loerdag var bare en slap-af-dag. Katja og jeg tog paa Merica i loebet af eftermiddagen og fik svoemmet nogle baner - det er den eneste motion, vi egentlig kan faa hernede, saa det er rart! Dog er det stadig noget af et cirkus, fordi vi bare bliver saa overbegloede - men det maa de selv om. Loerdag var der ogsaa en meget stor maengde af hvide folk omkring poolen - noget, man egentlig ser for meget af hernede, er hvide, halvgamle (eller helgamle!) maend, som sidder sammen med, typisk, to yngre afrikanske piger. Det er ikke svaert at gaette sig til, hvad de laver hernede, desvaerre - pigerne bliver forkaelet med god mad og sikkert nye ting, men ja... You know. :/

Vi smuttede bagefter paa en ny restaurant, vi har fundet, hvor de vist kun laver vegetarmad! Se, det er vi jo meget glade for, idet koedet hernede ikke altid lige er noget at raabe hurra for! Derudover havde de en slikafdeling (stedet er drevet af indere, saa det var indiske specialiteter!) og vi koebte derfor hver isaer lidt laekkert med hjem til vores familier. Hos mig var der jubel fra pigerne, men min vaertsmor er lidt en maerkelig én - tak siges der ikke rigtigt, men det er vist et generelt faenomen hernede, saa det skal man ikke lade sig gaa paa af!

I gaar (soendag) stod den paa udflugt! Vi havde aftalt med Father Francis, at vi skulle til Kericho, som er te-hovedstaden her i Kenya. Kenya er, ifoelge min guidebog, den tredjestoerste te-producent i verden, og er den stoerste eksportoer til England - saa det er ret stort hernede! Vi koerte saa dertil om morgenen, hvilket er omkring 100 km. fra Nakuru, og igen er man jo helt forundret over landskabet - eller, egentlig ikke helt, for efterhaanden har vi vaennet os til, at alting bare ligner noget, man ser paa film! Men vi koerer jo rundt i Rift Valley, saa der er store bakker og dybe dale - og vegetationen skifter mindst lige saa meget! Paa vejen koerte vi gennem forskellige smaa byer, baade Francis' barndomsby Elburgon og den lidt stoerre by, Molo (I husker benzinbranden, ikke?). Det var nemt at se, at vi naermede os Kericho, for derr var store, store marker, kun med teplanter - meget lysegroenne buske, som er enormt flot, sammenlignet med meget af den anden natur, som bare er halvdoed grundet manglen paa regn (den burde komme naeste maaned, og det gider vi egentlig ikke helt!!). Francis tog os til Tea Hotel, som vist er der, alle turister i Kericho kommer til. Det var hotel paa helt gammeldags engelsk manér, hvor vi ogsaa fik os en meget fin kop te af nogle smaa delikate kopper, som overhovedet ikke passer ind i Afrika. Generelt foeltes det ikke som Afrika, hvis man ser bort fra de mange planter og den meget behagelige varme! Vi koerte saa mod Nakuru igen senere paa dagen, og fik paa vejen koebt nogle teblade - saa nu kan jeg lave te Kenyan style, naar jeg kommer til Danmark igen, hvis jeg slipper gennem tolden med det (maa man godt have den slags med hjem??).

Om aftenen serverede jeg mit sidste parti af dansk slik for min familie - lakridsrolletter. Og igen er det med blandede foelelser hos dem, men jeg tror bestemt, det er et hit! Isaer mine piger er fuldkommen vilde med det og vil meget gerne starte en fast import af dansk slik direkte til huset.

Og i dag skal vi saa paa SAFARI! Lige nu er Katja og jeg, aabenlyst, paa netcafé, og herefter smutter vi op til Merica, tager en svoemmetur og ligger og branker, indtil de andre ankommer. Det er nemlig saa belejligt, at vi alle sammen moedes foran Merica kl. 13.30 og saa starter med Lake Nakuru. I morgen er planen saa, at vi tager til Lake Naivasha og Hell's Gate, og onsdag er det saa mod klimakset, Masai Mara, hvor vi er indtil fredag, og saa rammer vi Nakuru igen fredag aften. Saa jeg vil smutte nu, proeve at uploade nogle billeder af loest og fast - og saa styre mod Merica og sol, sol, sol! :D

Hav en dejlig uge og kryds fingre for, at vi faar set aaaalle de dyr, vi vil! (vi betaler trods alt en del for det, saa de kunne godt lige vise os den venlighed). Jeg glaeder mig i hvert fald som et lille barn til juleaften, idet det her jo, i bund og grund, er en af grundene til, at jeg valgte Kenya! :)

Kwaheri, Wazungus! Tutaonana... paa et eller andet tidspunkt!