Jeg havde brugt noget af lørdag morgen på at læse i min Lonely planet bog for at få en ide om hvilke alternativer, der er til at hænge ud på Waikiki dagen lang (ikke at man egentlig behøver et alternativ). Det gik op for mig at der faktisk er et par "skjulte" strande inden for cykelafstand af mit hus, så det ville jeg kigge nærmere på.

Ala moana strandparken ligger lige overfor Ala moana centeret, som er det største shopping center i staten, og det største udendørs shopping center på den nordlige halvkugle - ja, ja, kom ikke her. Jeg cyklede forbi og købte en bog med vandreruter her på Oahu, så det overvejer jeg at se nærmere på i en nær fremtid.

Efter endt shopping (som denne gang ikke omfattede en tur i Apple store), gik jeg over i strandparken for at se hvad den havde at byde på. Som i alle andre parker her på Oahu var der rigtig mange hjemløse. Nogle bor i telte, andre bor bare på en bænk med et lagen, andre bor under et træ med en indkøbsvogn fyldt med ragelse. Det er sådan set et ret sørgeligt syn og selvfølgelig meget kontrastfyldt i forhold til Waikikis mange rige turister med tykke maver og glinsende spejlreflekskameraer hvilende derpå. Man ser ikke nær samme mængde hjemløse nær Waikiki, og man får på fornemmelsen at de bliver jaget ud så turisterne ikke ser dem. I stedet hænger de så i denne (og mange andre) parker. Det er selvfølgelig sørgeligt, men man kan sige at hvis man endelig skal være hjemløs er Hawaii bestemt det optimale sted rent vejrmæssigt!

Den til parken hørende strand skuffede dog ikke! til forskel fra Waikiki kan man rent faktisk se sandet her og i turisternes fravær kan man noget bedre slappe af og læse i en bog eller hvad man ellers føler for. Det er tydeligt at det her er den strand de lokale vælger, og hvis man prøvede at glemme Honolulus skyskrabere bag en kunne man næsten tro at man var på en bounty ø langt ude i stillehavet! det kan man godt have en tendens til at glemme når man færdes i sin daglige trommerum.