Hej Alle

Armen altsaa hvad har vi da gjort for at have det saa godt? - vi oplever simpelthen noget hele tiden, og det er simpelthen bare saa fedt! Og det er faktisk slet ikke til at forstaa, at der snart allerede er gaaet 2 maaneder af vores tur, og inden vi ser os om, er vi faktisk snart paa dansk grund igen:)

Vi er nu ankommet til Katmandu efter en 11 dages tur fra Beijing gennem Tibet og saa her til Katmandu, Nepal, hvor vi befinder os nu.

Onsdag d. 27. april steg vi paa himmeltoget i Beijing. Det gjorde vi fra Beijing West Railwaystation, og hold nu op venner det var en stor banegaard - altsaa Koebenhavns Banegaard go home, denne banegaard i Beijing var nok Koebenhavns banegaard gange 100, det var et helt land for sig selv. Herfra tog vi en 2 dages togtur ned til Lhasa i Tibet. Togturen dertil, var en del mere luksuioest end de mange andre togture vi efterhaanden har taget - vi er daelme ved at vaere garvet i det der med tog:)
Togturen var en rigtig flot tur, som tog os hele vejen paa tvaers af Kina og ned til Tibet, hvor toget for alvor kom op i hoejderne, paa et tidspunkt, var vi faktisk oppe i 4000 m. hoejde mens vi befandt os paa toget. Naar man kommer op i saadan en hoejde begynder man, at kunne maerk det paa ens krop, dog kunne Marie og mig ikke maerke det helt store, kun en let hovedpine. Dog havde Marie en lille episode den sidste morgen paa toget, hvor hun blev rigtig svimmel, men det var simpelthen fordi, hun rejste sig for hurtigt op, og naar man befinder sig i saadan en hoejde, skal man bestemt ikke goere sig en drastisk bevaeelse. Toget var dog indrettet saa smart, at da vi naede over en hvis hoejde, kunne man faa oxygen, som kom ud af en lille box ved hver seng. Marie fik lige lidt oxygen, og saa var hun god igen.

Paa stationen i Lhasa blev vi moedt af en kvindelig lokal guide, som saa skulle vaere vores guide de naeste 9 dage indtil vi skulle krydse graensen til Nepal. Det foerste doegn skulle vi tage det med to, da vores kroppe skulle vende os til hoejden. Lhasa ligger i en hoejde paa 3600 m. hoejde, saa ja lidt en anden hoejde en flade Danmark. Faktisk vil jeg generelt sige, at Marie og mig paa vores tur gennem Tibet, ikke har haft nogen proplemer med hoejden, kun en let hovedpine en gang i mellem, det punkt vi nok mest har kunne maerke det paa, er naar vi har skulle gaa op af trapper osv., der blev vi simpelthen saa forpustet - 10 trappetrin kunne nogle gange foeles som et helt marthon:)
Vi befandt os tre dage i Lhasa by, inden vi med bil skulle videre ned igennem Tibet. Lhasa er en fantastisk by, som har en helt bestemt religioes stemning, som kun kan betage en. I gaderne gaar der buddhistiske munke og lokalbefolkningen gaar og svinger med deres bedemoeller i deres flotte dragter. Lhasa by vrimler med pilgrimme og lokale religioese folk. Dette fik vi bla. at maerk helt taet paa, da vi en morgen skulle ind og se et kloster, som ligger lige midt i den gamle bydel af Lhasa. Her fra morgenstunden gik de mange pilgrimme og lokal befolkning rundt om klosteret, det var forskelligt hvor mange gange folk gik rundt om det, det skulle dog vaere et ulige tal, de fleste gjorde det, det antal gange saa gamle de var - saa ja for nogen var det rigtig mange gange. Nogle folk smider sig saagar lige pludselig paa gaden, hvor de har et bestemt bederitual.

De naeste par dage stod ogsaa paa besoeg af nogle af de mange Klostre og templer, som der er i Tibet, og det har kun vaeret facinerende at se de mange templer, og hvor religioese befolkningen i Tibet er.
Vi havde bla. en dybt dybt dybt facinerende, men ogsaa lidt maerkelig oplevelse paa et af klostrene. Vi var egentlig paa vej ud af tempelomraadet, fordi vi egentlig ville gaa en tur rundt om hele klosteret. Her siger en munk til vores guide, at der var en smutvej, saa vi ville komme hurtigere gennem omraadet, saa vi fulgte efter de mange munke, som var paa vej samme vej. Her kom vi saa ind i noget der lignede en gaard. Her stod en masse munke, som alle var ved at tage deres sko af, for de var paa vej ind i templet, hvor de skulle til at laese skrifter. Vi stod stadig udenfor, men pludselig kunne vi naermest hoere dem synge, og vores guide spurgte om vi ikke ville med ind og se dem - og ja det ville vi da bestemt gerne. Det skal lige fortaelles, at al lys var gaaet paa hele klosteret, saa det eneste lys der var da vi gik ind i templet, var det lys der kom fra doeren, og de levende lys, som der var langs den ene vaeg. Lige i det sekund vi gik ind i templet fik man naermest kuldegysninger og hjertebanken af at hoere munkene laese deres skrifter i kor. Deres laesen var naermest en slags messen/sang - og sammen med at lyset var gaaet ud og deres dybe messen, det gav virkelig bare de vildeste kuldegysninger - det var godt nok en hel speciel oplevelse, som vi nok aldrig vil glemme, bare det at jeg sidder her og skal fortaelle det igen, saa rejser haareme paa armen sig.

Dette var vores sidste besoeg paa en kloster - herefter stod den paa Mount Everest!
Vi havde en hel dag i bil, som faktisk gik med at koere op i Mount Everest, hvor vi bla. skulle genem en masse tjekpoints, og det gik faktisk kun opad hele vejen, med de vildeste haarnaalesving, som vi aldrig har oplevet det foer. Vi saa selv skilte, som vi aldrig havde set foer, skiltene med pilen, som viser hvor mange sving der er paa en vej, havde 4-5 knaek, saa ved man, at er hoejt oppe, naar saadan nogle skilte viser sig i vejkanten. Men ellers vil jeg faktisk sige, at vejene som vi koerte paa har vaeret ok fine, kun nogle gange var vejen lidt ujaevn, men saa kunne vi lige smide trumfkortet, at vi har proevet det der var vaerere i Gobi oerkenen, haha:)

Men i hvert fald d. 5/5/2011 stod Marie og mig paa 1. base camp i 5300 m. hoejde, og hold nu op det var en vild oplevelse - hvis jeg selv skal sige det, er det eda meget fedt, at kunne sige, at man har staaet paa 1. base camp af Mount Everest, selvom jeg da gerne ville kunne sige at jeg havde bestiget det, synes jeg nu ogsaa at 1. base camp er nok for mig:) Men kan kun sige, at det var en helt fantastisk syn, ogsaa isaer fordi vejret var fuldstaendig med os, for der var helt skyfrit - ej men det var bare et saa helt ubeskriveligt smukt sy, et syn vi aldrig vil glemme.
Natten overnattede vi kun 5 km. fra 1. base camp, hvor vi havde udsyn til Mount Everest da vi gik i seng og igen da vi stod op - nae det er ikke hver dag man har Mount Everest liggende i sin baghave:)

Saa byen hedder som sagt nu Katmandu, en rigtig dejlig by, hvor her er en del flere backpackere end vi ellers har vaeret van til - og saa er der temperaturen, som ogsaa er en hel anden end hvad vi har vaeret van til de sidste 2 maaneder.

De naeste to dage staar paa safari i en nationalpark her i Nepal, det skal nok blive meget sjovt. Herefter flyver vi paa fredag til New Delhi, Indien, hvor vi skal finde ud af hvad vores sidste maaned i Indien skal gaa med. Men mon ikke den kommer til at staa paa Taj Mahal, Varanasi og Ganges, Jaipur og 1000 og en nats stemning og Goa, saadan er planerne i hvert fald, paa fredag faar vi at vide om det kan lade sig goere.

Lover at holde jer opdateret om vores Indien tur.

Haaber alle har det godt.

Kram Marie og Sara