Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle
D. 4/4 naede vi til Ulaan Bator i Mongoliet, noget vi efterhaanden havde glaedet os meget til. Toget som vi koerte med fra Irkustk hvade en hoejere standerd og var en del renere end de russiske tog, som vi ellers havde rejst med. Vi proevede da ogsaa madvognen af paa toget, vi fandt saa senere ud af, at madvognen paa straekningen mellem Ulaan Bator og Beijing havde en bedre standard og smagte en del bedre, men vi skulle jo lige proeve det. Efter en lang nat, som bla. havde budt paa diverse formular udfyldninger for at komme ud af Rusland og ind i Mongoliet. Her oplevede vi bla, at de kom med nogle formularer paa russisk og saa kunne vi da ellers bare lige udfylde dem. Heldigvis var der en russisk dame, som kunne bare lidt engelsk, som kunne hjaelpe os, det var lidt en speciel oplevelse.
Men efter denne lange nat, ankom vi om morgenen til Ulaan Bator, hvor vi havde en hel dag, inden vi naeste dag skulle ud i Gobi oerkenen i 9 dage. Dagen her brugte vi paa, at tage ind til centrum af Ulaan Bator for bare tat gaa lidt rundt, og snakke med dem, som stod for vores Gobi tur. Ulaan Bator er paa en maade en sjov by, det er en by fyldt med kontraster. Paa 'en maade er byen og menneskerne meget vestlige, men alligevel kan man se mennesker gaa rundt i de traditionelle national dragter, og dele af byen ser gammel og slidt ud, det var sjovt at se.
Dagen efter stod den ellers paa Gobi oerken tur for Marie og mig. I disse dage havde vi vores egen chauffoer, og en stor bil, den lignede lidt den bil der er i scoobidoo tegnefilmene( ved det er helt forkert skrevet, men i mangel paa bedre) Derfra skulle vi ellers foerst have handlet ind til de naeste 9 dage. Det var godt nok lidt svaert at vide hvad man saadan bruger paa 9 dage i Gobi Oerkenen, saa det var lidt paa maa og faa vi koebte lidt pasta, nudler og frugt. Herfra koerte vi ellers ud mod vores foerste nomade familie, som vi skulle overnatte hos. Efter 300 km og en rigtig ujaevn vej ankom vi til nomadefamilien. Og lad os bare sige, at vi her kunne konstatere at Marie og Sara var kommet rigtig langt hjemmefra her. Nomaderne bor i hvide "telte" som hedder girler(stavemaaden er ikke helt sikkert). Faktisk bor mange af folkene fra mongoliet i disse girler, man finder dem ogsa inde i byerne, her er de bare ikke saa primitive. Nomade familier lever af deres dyr, og den foerste familie, som vi ankom til havde geder. Saa da vi ankom var vi ogsaa lige med til en gedefodsels, det var lidt sjovt at opleve. Og da vi nu skulle paa toilettet spurgte vi paent hvor vi skulle goere det henne. Saa pegede manden ellers ud i luften, og saa drejede han sig ellers 360 grader rundt.. ja saa ku vi jo selv vaelge om vi ville gaa paa toilettet HELT i det fri, eller om vi lige ville gaa om bag nogle klipper - vi valgte lige det sidste.
Jeg kunne skrive en sjov historie til hver familie vi moedte paa vores tur i Gobi oerkenen, men tiden er ikke lige til det. Men generelt kan jeg skrive, at vi paa disse dage fik en masse gedekoed(maaske lidt for meget tl sidst) vi smagte kamel koed, og kan sige at det ikke smager specielt godt, det kan kun beskrives ved, at det er meget surt, at faa ind i munden. Derudover drikker de i Mongoliet noget der hedder Milktea, det er kogt vand hvor de enten kommer gedemaelk, kamelmaelk, eller de lidt mere civiliseret steder har de noget kartonmaelk, som de kommer i, og virkelig alle stder og familier vi kom til, blev vi tilbudt det her milktea. Lad os bare sige, at efter de 9 dage havde vi ogsa smagt det milktea, som vi skulle have smagt
Disse 9 dage i Gobi oerkenen boed paa meget forskellig natur, der er steder i Gobi oerkenen hvor der er meget frodigt og utrolig flot. hvor der andre steder er utrolig gold og steder er der rigtig oerken med en masse sand. Der er kilometersvis af flade stykker og saa er der bjerge. Ja nogle gange foeltes det helt, at vi sad i en simulator( bare gange 10) altsaa der var steder hvor man bare lukkede oejnene og satsede paa, at vores chauffoer havde styr paa det. Derudover oplece vi naesten al slags vejr, der var steder hvor det var frodigt og helt forarsvejr og andre atder kunne vi om aftenen gaa i seng hvor der ingen sne var udenfor, og saa vaagne op hvor hele landskabet var helt daekket af sne. Generelt kan det dog siges, at det bliver MEGA koldt om natten i Gobi oerkenen, og lad mig bare sige at vi blev pakket godt ind i de diverse bluser, sokker bukser og teapper, som hjalp lidt paa, at vi kunne faa varmen.
Generelt om denne tur til Gobi Oerkenen kan vi kun sige, at der er saamange ting vi kunne fortealle, men det er naesten kun noget man selv skal opleve, for at man kan fortaelle helt praecis hvilken oplevelse det er. Men vi kan kun sige, at det har vaeret en helt speciel oplevelse at komme saa taet paa et folk, somn bare lever et helt andet liv en ens eget. Paa disse 9 dage spiste vi gedekoed, drak gedemaelk, spiste kamelkoed, drak kamelmaelk, red paa kameler og gik paa toilet bogstaveligtalt i det fri. Det var en rigtig fed oplevelse, og vi ved, at det bestemt ikke er en op;evelse som vi kommer til at proeve igen. Det er en once in a life time:)
Den 14. april paa min foedselsdag gik turen til beijing hvor vi er nu. Men paa min foedselsdag blev jeg rigtig vaekket af SKOEN sang af Marie med danske flag og senre med dansk slik. Og i Beijing ventede der en pakke fra mor og far med endu mere dansk slik hjemmefra og nyt laesestof - ja det var daelme dejligt.
Her i Beijing er der rigtig dejligt, her er en del varmere end hvad vi har vaeret van til. Her er en god stemning og vi bor i et hyggeligt omraade. Vi har haft lidt problemer med at komme paa internettet og facebook maa vi vente med til Nepal. Vi har allerede besoegt Den forbudte by og set den himmelske fredsplads. I aften skal vi fejre min foedselsdag med Peking and og en tur ind og se et arktobat show. Og i morgen staar den paa den kinesiske mur. Senere paa ugen skal der nok komme et indlaeg ed beskrivelser af dette. Og vi haaber virkelig ogsaa vi snart faar en masse billeder ind.
Vi har det rigtig godt og nyder bare livet her i Beijing - Vi haber i har det godt derhjemme
Kram Marie og Sara
- comments