Wow!! Mere kan jeg ikke sige... Er lige vendt hjem fra en absolut fantastisk tur på det smukke og unikke Inka trail. Er så overvældet af så mange forskellige indtryk at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. Måske jeg skal begynde med at fortælle om den første dag vi ankom til Cusco..
Vi havde igen kørt med overnight bus, hvilket var ganske udmærket. Det var næsten som at være med fly, da der både var boarding med paskontrol, safety video, samt snacks og god mad. Vi ankom til Cusco tidligt om morgenen, hvorefter vi tog på en cafe, der hed Jacks cafe (blev det nye favoritsted), hvor jeg fik lækker morgenmad med røræg, bacon og andet lækkert. Havde virkelig savnet bacon. Mums! Det var væsenligt bedre end brød og smør, som man efterhånden er vant til at få serveret til morgenmad. Cusco er en meget smuk by, og den er også på UNESCO's verdensarvsliste, og man forstår godt hvorfor. Inde i centrum er der masser af brostensbelagte små gader med små souvenirshops. Arkitekturen er præget af den spanske kolonitid med mange små fine balkoner og gamle kirker. Det er meget turistet her med mange sælgere, der sælger alt fra souvenirs til massage med happy ending :) De kan godt blive lidt irriterende i længden, og den vigtigste glose jeg har brugt har da også været no gracias (nej tak). Jeg besøgte inka museet, hvor der var mange interessante gamle inkating, såsom krukker, potter, tekstiler, mumier og andet fra den tid.
Dagen efter tog vi på river rafting på en flod i nærheden kaldet Urubamba. Det var såååå sjovt! Jeg tror jeg grinede hele turen igennem. Floden var medium sværhedsgrad, hvilket var fint eftersom kun få havde prøvet det før. Inden start fik vi en masse gear på samt grundige sikkerhedsinstrukser og så var det ellers derudad. På et tidspunkt var vi ved at blive væltet omkuld fordi vi kom sidelæns mod en klippe gemt i vandet, men vi fik heldigvis rettet båden op i tide. Ikke desto mindre blev vi gennemblødte hele turen igennem, men det var en del af morskaben. Vi skulle også springe ud fra en klippe, hvilket var lidt skræmmende fordi man intet kunne se i det grumsede vand. Til sidst på turen blev vi smidt ud i vandet for at prøve at flyde med strømmen. Jeg måtte dog redes op med livlinje da strømmen var lidt for stærk og trak mig den forkerte vej, så jeg ikke kunne svømme i land. (Bare rolig mor og far, der skete ikke noget, og de var hurtige til at kaste et reb) ;)
Landskabet omkring floden og Cusco er utrolig flot, med masser af frodige bjerge i alle mulige grønne nuancer. Man kan tydeligt fornemme at man er kommet væk fra det tørre ørkenlandskab ved kysten. Ved foden af bjergene ligger små dale med masser af majsmarker og små gårde. Jeg så endda en landmand pløje sin mark på den gammeldags måde med okser og træplov. Det er vist stadig normen her i Peru.
Næste dag tog vi med bus til en lille by kaldet Ollantaytambo (prøv at sige det tre gange i træk mens du er fuld!). Det er en gammel inkaby, som bygningerne var meget præget af. Her havde vi en overnatning inden vi skulle starte vores tur på inka trail. Om morgenen kørte vi med bus til indgangen, hvor vi blev mødt af vores to guider samt vores hold af portører der skulle bære alt vores grej. Hver portør må maks bære 20 kg, og jeg har den dybeste respekt for det stykke arbejde de udfører. De skal både slæbe telte, soveposer, køkkenudstyr, mad og jeg ved ikke hvad hele vejen. 4 dage, 45 km i bjergene, højeste punkt 4200 meter. Nogle af rygsækkene var større end portøren selv! Første dag var ikke så slemt, det var skiftevis op og ned. Men man blev hurtigt forpustet pga. den tynde luft. Portørerne spurter dog bare forbi en med de store rygsække. De er så vant til det. Om aftenen lige inden vi kom til vores campsite begyndte regnen at styrte ned. Så her blev det vandtætte gear fundet frem i en fart. Heldigvis havde portørerne allerede slået telte og det hele op så vi kunne skynde os i tørvejr. Maden var utrolig lækker når man tænker på at man befinder sig i bjergene uden el, varme osv. Vi fik lækker fisk med grønsager og morgenen efter fik vi pandekager. Dag 2 var den hårdeste dag af dem alle! Det var her vi skulle passere det højeste punkt på 4200 meter ved et sted kaldet dead womans pass. Jeg forstår godt navnet, for hold nu op hvor var det ekstremt hårdt. Fra vi startede til vi nåede toppen, var det kun op, op, op og atter op ad stejle trapper. De sidste ti trin var de ultimative hårdeste trin i mit liv. Dels fordi ens muskler var så trætte og dels fordi at ilten var en mangelvare. Da jeg endelig nåede toppen, kastede jeg mig i jorden fuldstændig udmattet. Men jeg gjorde det sgu! Udsigten var fantastisk. Man gik bogstavelig talt igennem en sky, og mens man stod på toppen kunne man se hvordan skyen bevægede sig over landskabet, med små bjergtoppe stikkende op. Efter passet gik turen et stykke nedad igen til vores campsite i 3600 meters højde. Her gik resten af dagen med at pleje de ømme stænger. Om natten var det igen regnvejr og denne gang med vanvittig torden. Det var skræmmende tæt på, når man lå der i sit lille telt. Dag 3 var god. Her var det stort set kun nedad bakke, og der var jeg i mit es. Jeg var i front sammen med en af de andre, mens vi nærmest løb ned af trapperne fordi det var nemmere. Vi så et par forskellig inka ruiner på vejen, og vores guide havde en tendens til at spille ringenes herre tema på sin fløjte, hvilket dog gav en god stemning når man stod og skuede ud over det flotte landskab :)
Hele turen igennem har vi passeret mange forskellige mikroklimaer og landskaber. Udsigten har mildest talt været absolut fantastisk på hele turen. Dag 4 skulle op tidligt op kl. 3 om natten for at vandre det sidste stykke op til det vi alle havde ventet på: det storslåede inkarige Machu Picchu! Da vi nåede frem var vi utrolige heldige at fange lidt solskinsstråler fra solopgangen som skinnede ned på de gamle ruiner. Det var utrolig smukt. Jeg var dog meget træt og øm i benene, så det var lidt svært at nyde det. Alt i alt var det flot og fantastisk som jeg havde forventet, men inka trail havde bare overvældet mig med så mange gode indtryk at det faktisk overskyggede oplevelsen af Machu Picchu. Det er helt sikkert det hårdeste og mest fantastiske jeg har gennemført indtil videre.
By the way så er selfie stick det helt nye på Machu Picchu. Jeg er dog ikke helt med på den modebølge med mit kæmpe spejlreflekskamera :)
Billeder kommer i øvrigt senere - jeg skal lige rydde op i de 280 jeg har taget :D