Profile
Blog
Photos
Videos
Natten i Grand lake bød på en byge og en noget mere danskervenlig temperatur til at sove på. Det resulterede i en helt vild dejlig nat. Morgen var klar og frisk. Med kun 5 grader kl 7, og høj solskin. Vi gik morgentur i Byen og fik en kop kaffe ved sø-bredden. Kl 9 forlod vi Grand lake og fortsatte syd-øst på mod Denver. Fra Grand lake gik det nedad mod Shadow Mountain area, Granby og ski området Winter Park. Her er super flot og der ligger en masse kæmpe lækre træ hytter. På sletterne vrimler det med en blanding af Angus kvæg og western racer af heste. Fra Winter park videre gennem Arapaho national forest. Her kørte vi fra for at se amfiteateret Red Rocks med udsigt til Denver Skyline og Pike national forest. Her var temperaturen steget betragteligt og vi havde også nået ca 2000m. Efterfølgende var det retur til Denver Down town efter frokost. Den blev spist på den lokale ACE no 11, og det var en sjov oplevelse med lokal mad med både kinesisk og vietnamesisk islet.
Efter et lækkert måltid var er bad og en tandbørste tiltrængt. Det blev derefter erstattet af en shopping tur i Target som er minder om en Bilka x 100! Her købte vi lidt afhvert og der var ikke det de ikke havde. Naboen til Target var nok den største pet-shop jeg nogensinde har oplevet! En Bilka størrelse butik med hunde-salon, hunde-hotel, hunde-børnehave, hunde-træning og adfærdsbehandling. Det eneste de ikke havde var det cani-cross udstyr jeg var på jagt efter.
Efter besøget ved Target gjaldt det aftensmads handlen i Whole foods. Lækkert sted: alt økologisk, frisk og lækkert. De havde sågar deres egen økologiske blomsterbutik. Her gik vi til den med øko grøntsager og kød. Deres fiskeafdeling var næsten som at træde ind i en drøm, så der kom også laks og rejer med hjem. Turen retur blev kørt gennem Washington park med de store, fede amerikanske egern, og et rigtig amerikansk villa område. Det er nogle voldsomt store villaer mange af dem og de ligger da også i 3-7 millioner $ klassen. Vejene med fortorv og kæmpe vejtræer lignede i det hele taget noget som var taget direkte fra en film.
Villavejene ledte os retur nordpå og sidste stop blev den pink donut-butik vi havde snakket om siden vi ankom. Voodoo donuts! Her købte 12 blandede donuts som vejede godt til i den lyserøde æske. Billederne beskriver vidst bedst hvordan det så ud:-) ud over donuts grillede vi så grønt og kød på altanen med udsigt over Denver Skyline og bjergene. Kort efter vi var startet kunne vi se et tordenvejr rulle ind over bjergene. Det var fascinerende at de hvordan regnen og tordenen udviklede sig i højderne. Skyerne kom lidt tættere på og lynene tog efterhånden til. Der var ikke mange sekunder mellem glimtene til sidst og skyerne skiftede retning mod Denver. Himlen blev mørk og regnen kom med store tunge dryp. Vi havde heldigvis haft rigeligt tid til at spise færdig med det flotte naturlige show i kulissen, så nu blev der ryddet af en en fart så vi kunne opleve tordenvejret på første række. Vi løb op på tagtarressen på 7. og mærkede den friske luft, regnen og lydene på første parket! Det flotteste torden vejr jeg har set til dato!:-)
- comments
Charlotte Vilain Rørvang Kære begge to