Hej derhjemme.

Vi holder hvileeftermiddag idag, saa vi kan lige skrive lidt om de mange oplevelser vi har haft. Vi er paa Nusa Lembongan, en lille oe imellem Nusa Penida og Bali og vi nyder livet!
For ti dage siden tog vi fra Kuta op til Ubud der ligger lidt inde i landet. Ubud er kendt som Balis kulturelle og religioese midtpunkt, og her vrimler med gallerier, museer og templer og byen er omgivet af dale med risterasser. Ifolge et museeum vi var paa, startede Bali-turismen for alvor efter 1. verdenskrig fordi en tysk laege havde publiceret undersoegelser der viste at kvinder paa Bali havde usaedvanligt faste bryster, og i oevrigt gik toploese. Den undersoegelse kunne aabenbart saette gang i europaiske kunstnere, etnologer og andre nysgerrige rejselystne. En del bosatte sig i Ubud, og her bor stadig kunstnere fra en masse forskellige lande. Vi ankom midt i Galungan, en balinesisk ceremoni der straekker sig over tre dage og er tilegnet tilgivelsens gud. Alle fremstiller store ofringer i form af ris, blomster og store bambusdekorationer - og bruger i oevrigt virkelig meget tid i templerne. Paa den foerste dag havnede vi midt i et 'optog' af hundredevis af lokale ifoert deres traditionelle toej, mens de slog paa tromme og spillede musik. Vi kom i snak med en amerikansk dame, Diana, som arbejder som traeplanter paa Bali, og hun inviterede os paa rundvisning i byen og i hendes 'plantage' dagen efter. Diana er selvudnaevnt specialist i top-soil, og hun forklarede at hun haabede at bruge Bali som et eksempel paa hvordan alle mennesker over hele verden kunne dyrke deres egen mad ved at vide noget om hvordan man behandler kompost ordentligt. Vi vidste ikke helt om hun egentlig havde gang i et serioest projekt eller mere var en smaaforvirret hippie, men hun inviterede os med ind til hendes lokale venner som var utroligt gaestfrie. Diana betroede os den hemmelighed, at hendes balinesiske ven havde opfundet en generator som kan drive biler og maskiner kun ved hjaelp af vand, og at de kun manglede et event til at lancere maskinen for verden. Vi fortalte lidt om klimatopmoedet i kbh. og vi blev straks udnaevnt til hendes danske venner der muligvis kunne hjaelpe hende. Iovrigt ville hun tage kontakt til Paul Mccartney og sultanen af Brunei, der garanteret ville stoette projektet! Hendes realitetssans var simpelthen forduftet i varmen, og selvom det havde vaeret sjovt at foelges med hende besluttede vi at sige paent tak for rundvisningen. Vi krydser fingre for, at hendes magiske generator kan revolutionere verden uden vores hjaelp.
Vi brugte de sidste dage paa at gaa en fantastisk tur i en af dalene mellem flotte risterasser, og besoege Antonio Blanco-museet og nogle af de andre gallerier. Herefter fik vi et lift til Sanur, en by ved kysten hvorfra vi tog public-boat ud til den lille oe, Nusa Lembongan hvor vi stadig bor. Her er hamrende idyllisk, med hvidt strandsand, palmer og turkisblaat vand. Tiden er gaaet i staa her, og oens faa indbyggere, som er virkeligt soede, tager alting meget roligt. De fleste lever af at dyrke tang til kosmetikprodukter, fiske og af lidt turisme (dog kan ingen snakke engelsk i de saakaldte "turist Information"!), selvom der kun er faa rejsende udover os. Ellers bruger de meget tid paa at snakke, ryge cigaretter, spille guitar, gamble og de hygger sig virkelig! Vi bor naermest paa stranden, og vi har brugt tiden paa at tage dykkercertifikat, hvilket virkelig har vaeret en god beslutning. Vores tyske dykkerinstruktoer, Sven, har vaeret rigtig dygtig, og selvom vi lidt har vaeret paa skolebaenken igen, med teori og eksamen, har det vaeret rigtig sjovt. Vi har vaeret paa nogle sindsygt flotte dyk omkring oerne, og har bl.a. dykket langs koralrev omgivet af mangrove skov pa oens sydside. Vi dykker som regel ml. 10 og 20 meter, og det er ret fantastisk at svoemme rundt i kaempe flokke af farvestraalende fisk og koaraller. Midt i en kompas-oevelse vi var paa kom en stor Mantarokke svoemmende ind under os, hvilket er et rimeligt sjaeldent, men fantastisk syn. Ellers har vi set stingray-rokker, stimer af tunfisk, muraener, blaeksprutter, gigantiske muslinger og et vaeld af forskellige fisk. Vi tager formentlig videre mod Lombok i morgen, saa idag har vaeret vores sidste tur under vandet, men vi regner med at tage et dyk pa Gili-oeerne (ud for Lombok) for at se havskildpadder.
Igaar afholdt balineserne Nyepi, en balineisk helligdag hvor man ikke maa lave noget som helst, bare meditere og slappe af. Gaar man mere end et par meter vaek fra sit hus bringer det ulykke, og alt badning osv. er forbudt. De gaar virkelig op i de religioese dage, og alt var gaaet i staa, baade lufthavnen, elektriciteten og vandet var lukket ned. Heldigvis havde vi koebt ind i forvejen, men uden ventilator og vand blev det faktisk temmeligt ubehageligt til sidst. I det hele taget bruger de lang tid paa religioese handlinger, og alle huse stiller smaa bambus- og blomsterofringer frem hver dag. Hele oen samledes i templet aftenen foer Nyepi, og sang og taendte fakler som de bar gennem byen og ned til stranden.
Alle indbyggerne paa Lembongan elsker hanekampe, og enhver med respekt for sig selv har en hane. Hanekampe er egentlig forbudt, men ifoelge dem vi har snakket med vil betjentene hellere gample med end stoppe det. Pga. Galungan og Nyepi har der ikke vaeret hanekamp mens vi har vaeret her, men vi haaber at opleve det senere. Det skulle vaere temmeligt blodigt, men det er en begivenhed alle moedes om, sa det kunne vaere fedt. Imorgen tidlig tager vi mod Lombok og det bliver fint at komme lidt videre selvom her har vaeret skoent!
Vi haaber det gaar ligesaa godt hjemme i DK. Mange hilsener fra os!