Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa alle mine dejlige stallkere.
Efter et vellykket ophold på nordøen, gik turen videre mod sydøen, hvor de næste 14 dages oplevelser vil finde sted. Så torsdag morgen skulle vi sejle med Inter-Island færgen fra wellington til Picton, hvor vi skulle møde vores nye guide, Scratch! Det er selvfølgelig ikke hans rigtige navn, men et kaldenavn, som han har fået efter at han lavede en 2,5 meter lang skramme på hans bus, på sin allerførste Tour.
Men uanset hvad, så ankom vi til Picton, efter en rigtig flot og scenisk tur gennem Marlborough sounds, som udgører 5 % af New zealands kyst. Ret vildt, ikke? Herefter blev vi ved havnen budt velkommen af Scratch, hvorefter vi tog afsted mod Abel Tasman N. P., med nogle enkelte stop undervejs. Vejen dertil gik gennem rigtig flotte bjerglanskaber og fra tid til anden, også med udsigt til vandet. Så man turde nærmest ikke lukke øjnene, af frygt for at gå glip af den fantastiske udsigt.
Omkring aftenstid nåede vi til vores overnatningssted ved Marahau, som ligger lige inden for Abel Tasman N. P. Hér sluttede vi dagen af med lidt BBQ, som vi kunne nyde til udsigten af de omkringliggende bjerge og stranden i horisonten.
DAG 2
Dagens program startede ud med en lille dukkert under bruseren, hvor man kunne nyde udsigten til blå himmel og de fantastisk flotte bjerge i baggrunden. Herefter startede min morgen ud med, at snakke lidt med familien Kyneb over Skype. Det var rigtig dejligt, at ser jer allesammen igen. I holder jer godt, hver og én. Desværre, har jeg oplevet så meget, at det er svært at få videregivet alle mine oplevelser på én gang, så det kom nok til at virke lidt vilkårligt, det som vi snakkede om. Derfor er det nu også meget rart at have min blog, så jeg kan holde styr på det hele. Men bare rolig, I skal nok få alle historierne og mine oplevelser om små 2 ugers tid.
Efter en lille snak over skype, måtte jeg endnu en gang træde i mine hikingsko, for en længere hikingtur på ca. 5 timer.
Vi tog en Aqua taxi, som skulle sejle os ud til et lidt afsides område af Abel Tasman, hvorefter vi selv skulle gå de knap 12 km. Tilbage. Men det var en rigtig flot og scenisk tur, hvor man virkelig fik set en masse. Så selvom de 12 km. Måske kunne være tilbagelagt lidt hurtigere, så stoppede jeg op én del gange, for at tage et billede eller to. Omkring kl. Halv fire var jeg tilbage ved mit hostel, hvor jeg nød dagens resterende solskinstimer. Siden jeg er ankommet til sydøen, har vi ikke haft andet end blå himmel, solskin og omkring 25, så det har bare været rigtig dejligt.
Om aftnen spiste jeg ude ved noget der hed "the fat tui", som lavede enorm store burgere til gode priser. Men jeg kom desværre kun halvt igennem min aftensmad, så resterne måtte jeg overlade til skraldespanden.
Derefter gik jeg tidligt i seng for at være klar til næstedagens strabadser. :)
DAG 3
Endnu en dag startede ud og fortsatte med helt klart vejr, blå himmel og sol. Og endnu engang kunne jeg få lov til at nyde morgensolen med udsigten af de flotte bjerge i baggrunden. Så dagen startede mildest talt perfekt ud.
Dagens program var meget afslappet, da vi først skulle køre kl. 9, og kun havde nogle enkelte stop, inden vi skulle ankomme til Hanmer Springs.
Men selvom programmet i sig selv ikke var særligt indholdsrigt, så var der alligevel nok at se på, da vi passerede to National Parker på vejen, Kautangi og Nelson N. P.'s.
Det var en rigtig flot og Vidunderlig udsigt, som man kunne nyde hele vejen til Hamner Springs. Der blev taget rigtig mange fotografier ud af vinduet, mens bussen fulgte vejen, der snoede sig og fulgte landskabet.
Omkring kl. 4 om eftermiddagen nåede vi frem til vores overnatningssted, hvor vi havde en lille time til at slappe af, før vi skulle have aftensmad. Grunden til den tidlige aftensmad vat, at vi også skulle en tur forbi de termiske springs/bade, som har givet Hamner Springs sit navn.
Det var en rigtig god aftensmad, og et endnu bedre bad vi fik os. Der er nu ikke noget som et godt måltid, efterfulgt af et dejligt varmt bad. Efter en lille times tid til halvanden, blev dog nok, for mit vedkommende, så umiddelbart efter stod den på en god lang lur til dagen efter!
DAG 4
En af de ikke så krævende dage ventede os i dag. Dagens program stod på en af de mindre køreturer fra Hamner Springs til Kaikoura. Kaikoura er især kendt for alt dens havdyreliv, der er i havet, nær Kaikoura. Så efter vores 2 1/2 times køretur, der igen bød på en masse storslået natur og en masse flotte udsigtspunkter, gik resten af dagen med at tage på cruise ud på havet, for at se på delfiner.
Heldigvis var det ikke et spørgsmål om vi så delfiner, men nærmere hvor mange. Efter blot 15 min. Fik vi øje på en stor gruppe delfiner på imellem 2-300 delfiner. Heldigvis var de stort set allesammen i legehumør, og viste allemulige forskellige hop. Nose-dive, saltomortaler, kølbøtter og mange andre stunts. Dusky Delfinerne viste sig rigtig frem, ind i mellem kom de endda også helt tæt på, for dem som ellers ville smide en ekstra bunke penge for det. Vi havde nemlig nogle personer, der fik lov til at komme ud og svømme med Delfinerne. Så ind i mellem var svømmerne heldige, og kom helt tæt på delfinerne.
Efter 3 timers tid var showet dog forbi, og vi vendte atter ind mod havnen, hvor vi kunne få lidt tid til at reflektere over dagens begivendheder.
Resten af dagen gik, for mit vedkommende, med at kigge på butikker og nyde eftermiddagssolen samt få ajorført denne blog. :)
- comments
Astrid Det lyder bare rigtig godt. Det må simpelthen være sådan en flot oplevelse med de delfiner.. Det var jo idet snyd dengang Sidsel og jeg svømmede med delfiner, for de var jo tamme.. :) det er også nogle rigtig flotte billeder du har lagt på facebook.. Har du forresten set vores påske billed derinde? :) forsat rigtig god tur.. Mange knus
Torben Kyneb Helt fantastikt Malte.Den tur med Delfinerne havde jeg gerne väret med på, men det lyder i det hele taget til at du ikke lige frem keder dig om dagen:)