Van(d)vittig River Valley

Blå mærker, ømme kroppe og lukket ude fra omverden af hvad man kan sige om de sidste par dage.
Vi startede turen fra Taupo 9.30 og videre til en af NZ smukke nationalparker. Her skulle der gås en lille tur ned til Victoria falls som er det vandfald, der bl.a bliver brugt i ringens herre. Benene var tunge som bly og vablerne var ikke de mest behagelige at trave rundt med, men vi en samme stemning var der blandt det andet personale.
Men aktiviteterne lød på udforskning af natur på hesteryg og White water rafting - og ja, ikke noget ondt om heste, men vi valgte den anden mulighed.
Og det var et godt valg! White water rafting går ud på at man igennem 10 grader koldt vand suser gennem de såkaldte strømfald, og med sten og klipper om ørerne er det lidt af en prøve. Man er to mand i båden af gangen, med fordel en dreng og en pige. Men hvis ikke bedre, så to piger!
Der er guider med i hver deres båd, så man har lidt hjælp hvis det brænder på, ellers skal der padles gennem Rangitikei floden.
Vi overlevede hele turen, og med kælenavne som "Danish Dynamite" og "Team Retarderet" følte vi os vellidte - vi forstår stadig ikke hvorfor tilnavnet med de retarderet.

Vi er lige ankommet til hovedstaden, Wellington, hvor vi skal tilbringe tre nætter. To på hostels og den sidste er uvis. Der er koncert i byen og alle senge i byen er besatte, men så er det jo godt vi ikke er kræsne, så sand er vel næsten ligeså godt som madras. Vi har hvertfald planer om en bytur med nogle venner fra bussen og så lave slumper-party på stranden til den lyse morgen!

Xoxo
Malle og Stine