Profile
Blog
Photos
Videos
Så, nu gik den vist ikke længere. Så her får I lige en opdatering, fra den sidste uges tid. :)
Sidst vi skrev, var vi ved at tjekke ud fra et hotel, og derfra kørte vi videre til et hotel som ca. ligger 15 minutters kørsel fra Miami Beach. Dagen efter flyttede vi ind på et hotel, som lå 100 meter fra Miami Beach. Det var et meget lækkert hotel, og det var dejligt endelig, at kunne bo det samme sted flere dage i træk, så man ikke skulle flytte kuffert hele tiden. Som sagt, var vi meget solskoldede, så den første dag i Miami gik med shopping, og vi fik set lidt af byen. Under hele vores rejse, har vi snakket om, at vi godt kunne tænke os at svømme med delfiner. Det brugte vi den anden dag på, som foregik i Miami Seaquarium. Her så vi shows med delfiner, en spækhugger og søløver, før vi skulle ind og svømme med delfiner. Det var nogle rigtig fine shows, som vi optog lidt af. I kan se dem inde under videoer. Vi skulle svømme med delfiner kl. 13.00, og vi havde virkelig set frem til det. Vi startede med at skifte til bikini og en våddragt. Herefter skulle vi ind til et lille foredrag, hvor vi fik lidt praktiske informationer om, hvad der skulle ske, og lidt om delfinerne. Herefter skulle vi i et bassin, hvor vi først fik lov til at røre ved dem og derefter fik vi dykkerbriller på, for så at se dem under vandet. Herefter fik vi lov til at kramme dem, kysse dem, og svømme med dem. Det var en helt fantastisk oplevelse, og det var alle pengene værd. Efter en ellers så fantastisk oplevelse, skulle vi i bad, og gøre klar til at se nogle flere shows. Men det gik ikke helt som planlagt. Vi skulle hente vores værdigenstande i et aflåst skab, og videre ind i omklædningsrummet, for at komme i bad. Efter badet, skulle vi have alle vores ting med, men én ting manglede. Malene’s taske. Hvor begge mobiltelefoner, vores kreditkort, bilnøgle og kørekort lå i. Paniiiiik. Vi farer rundt, og finder så ud af, at Malene’s mobil er blevet indleveret i informationen af en ung fyr. Men alt andet er væk. Ergo, tasken er blevet stjålet, men personen har åbenbart valgt at aflevere Malene’s mobil. Heldigt nok. Men hvad gør man lige, når alle ens ting er blevet stjålet, og man står omme på den anden side af jorden? Jo, man starter med at ringe hjem for at få lukket dankort + Anne Sofie’s mobil. Herefter ringer man til den danske ambassade, de fortæller en at man skal ringe til politiet, hvilket man så gør. En time efter dukker politiet op, en halv time efter dukker endnu en politibil op, for at prøve at bryde bilen op, så vi kunne få vores ting vi havde i bilen. Første forsøg mislykkedes, andet forsøg mislykkedes, tredje forsøg mislykkedes. Konklusionen drages, bilen er i det mindste tyverisikret. Herefter hjælper politiet med at ringe til det selskab, som vi har lejet bilen af. Vi får her at vide, at der vil komme en lastbil inden for halvanden time, som vil kører os og bilos til lufthavnen i Miami, hvor vi oprindeligt skulle have afleveret bilen to dage senere. Der er altså ikke andet at gøre, end at sætte sig på en bænk, og vente til bilen kommer. Efter 3 kvarter kommer den så, og vi bliver kørt ind til lufthavnen. Her kommer vi til at snakke med en meget sød mand, som vi tror, er bestyrer af selskabet, for da vi har fortalt ham om vores ulykkelige historie om den stjålne taske, får han SÅ ondt af os, at han siger vi må vælge lige præcis den bil vi kunne tænke os, til de sidste par dage. Hvad gør man så, når man ingen ting ved om biler? Man står og kigger lidt spørgende, og så siger den søde mand: ”Ja, hvad med en cabriolet? Så ser man endnu mere spørgende ud? Her viser den søde og rare mand os en hel række af biler, hvor man kan rulle taget ned. Nu vi forstå, nu vi glade. Han vælger så at give os den nyeste Ford Mustang, som er indbegrebet af amerikansk kultur. Især i Miami. Jææææææææi, det er vist hvad med kalder held i uheld. Nu var vores dag redet, og ikke nok med at han giver os denne lækre, splinter nye bil, så slipper vi for at betale 200 dollars = 1000 Danske kroner, for at have fået bilnøglen væk. Han mente at vi havde mistet nok den dag, så han ville ikke forlange nogen penge af os. Vi var nu de glade ejere af en cabriolet, som vi kunne kører gennem Miami i. Så får man nok alligevel lidt opmærksomhed, når to lyshårede chicks kommer kørende med høj musik igennem Miami citaaay. De næste par dage gik med indtagelse af Miami Beach, hvor vi så strand, sol og lækre solbrune fyrer, i stramme badebukser Læs ikke de to næste linjer René og Jesper. Og se heller ingen billeder. Til I andre, nærmere information, se billederne. Tjek fyren ud i de hvide badebukser: kan det virkelig passe, eller er det en sok? Svaret fik vi desværre aldrig.
Efter en masse, dejlige dage i Miami, gik turen videre til San Diego. Her havde vi allerede lavet en reservation på et hostel, som skulle ligge meget centralt. Vi var meget skeptiske omkring det at skulle til at bo på små værelser, med ingen plads, og sammen med andre. Det kunne vi ikke lige overskue. Efter vi havde tjekket ind, fandt vi ud af at der boede 2 danske piger, på samme værelse som os. Og det skulle vise sig at blive det fedeste sted, vi endnu har boet. Pigerne kommer fra Risskov, og er rigtig søde. De har rejst sammen med en Australier, som de havde mødt på et andet hostel, i en uges tid. Vi havde booket to dage på det hostel i San Diego, men besluttede os hurtigt for at tage to overnatninger mere. De første par dage gik med at se to strande. Pacific beach, hvor vi lå og tog sol, og den anden strand hedder La Jolla. Her så vi en masse sæler, som lå i strandkanten og tog sol. Om aftenen valgte vi at tage i biografen, for at se Water For Elephants. Det var rigtig hyggeligt at komme i biografen igen, og filmen var rigtig god. Den kan klart anbefales, hvis den har fået premiere derhjemme?
Dagen efter skulle vi hente vores bil, og det skulle vise sig at give problemer, pga. de stjålne kørerkort. Men efter en del ophidselse, fik vi lov til at snakke med en manager, og hun hjalp os. Efter en masse papirudfyldelse, fik damen vist lidt ondt af os, så hun var så sød at tilbyde os en sort VW bobbel. Hun mente det lige var noget for et par chicks som os, at kører rundt i en lille smart bil i Californien. Men det mente vores bagage og Malene ikke. Anne Sofie var helt oppe at køre, og ville bare have denne søde lille bil at kører i. For hende er det DRØMMEBILEN! Men mutter Malene måtte slå hånden i bordet, hun kunne se det var ved at gå ud over shoppingen. Der var plads til en kuffert i bagagerummet, og vi skal have købt en ekstra herovre, ergo, skulle vi have plads til 3 store kufferter i denne lille bil. Malene blev simpelthen nødt til at være den fornuftige, så bilen blev ikke vores. I stedet fik vi en Chevrolet, som minder mest om en lig-bil. Men plads, det er der nok af. Det viste sig så, at Malene’s fornuft skulle bringe de to danskere og australieren med os videre til L.A. da bilen var så stor, at vi lige kunne få presset bagagen ind.
Vi har nu været i L.A i tre dage. Den første dag brugte vi på at se Santa Monica Beach, hvor bl.a. dele af Bay Watch er blevet filmet. Det var en rigtig lækker strand, men vejret var desværre ikke lige til solbadning. Dagen efter tog vi ud til Venice beach, men da vejret igen ikke var med os, valgte vi at gå hen langs stranden, hvor der lå en masse små butikker og boder. Vi så også flere gange folk der optrådte med bl.a. sang, dans, streetshows og folk der stod på skateboards. Det var rigtig hyggeligt med de spændende omgivelser. Samme dag valgte vi at kører mod Hollywood, hvor vi sammen med de andre 3 piger tjekkede ind på endnu et Hostel, hvor vi valgte at tage to overnatninger. Her har vi set Beverly Hills, The Hollywood sign, som vi kom rigtig tæt på, Rodeo Drive og Hollywood Blvd, som bl.a. er kendt for ’ Walk Of Fame’. (Det er fortove, hvor de kendte får indgraveret deres navn i stjerner) Se billederne. Dagen efter tog vi i Universal Studios, som var en mega fed oplevelse. Man ser hvordan nogle forskellige film er blevet lavet, og nogle skuespillere, både dyr og mennesker fra filmene. Vi var bl.a. på en Studios Tour, som er en bustur, hvor man bliver kørt rundt imellem de forskellige studier, og ser nogle forskellige effekter og steder fra film. Vi så bl.a. Wisteria Lane, hvor Desperate Housewives er blevet filmet, et flystyrt fra filmen ’War of the Worlds’, en masse effekter fra filmen ’King Kong’, noget bil-ræs fra ’The fast and the furious’, en masse Western gader, hvor flere scener fra Western film er blevet optaget, og meget, meget mere. Efter at have brugt en hel dag i Universal, kørte vi videre mod Palm Springs, hvor vi er nu. Her skal vi shoppe og på gondol tur oppe i bjergene. Det er et helt fantastisk område. Byen er placeret midt i ørkenen, mellem en masse bjerge. Selvom der er 35 grader her hvor vi er, kan vi stadig se sne på toppen af bjergene. Så det er virkelig smukt! I morgen går turen videre til Phoenix, hvor vi skal bo hos en dansk familie. Det ser vi rigtig meget frem til, og vi glæder os til at møde dem.
Vi håber I har det godt derhjemme.:)
Knus Hollywood stjernerne, Anne Sofie og Malene
- comments