Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig, fik vi sat tid af til at skive på bloggen, hvad vi har brugt den sidste uge på.
Vi ankom til New ark lufthavn mandag, hvor vi herfra tog en taxa ind til vores (betalte) hotel, som vi havde planlagt at skulle have 5 overnatninger på. Da vi ankom til hotellet, så det meget lukket ud, og på døren han der et skilt, hvor der stod: "Closed, don't panic". Efter 8 timers flyvetur, var det ikke lige det fedeste at læse. Vi fandt efter lidt tid frem til en ansat på hotellet, og hun fortalte os, at det havde været lukket i lidt over 2.mdr, og at de havde sendt en mail, hvori det skulle stå. Men lost var vi, og vi havde ikke hørt noget. Hverken fra Kilroy, eller hotellet. Damen hjalp os med at finde et nyt hotel/fængsel hvor vi kun tog en overnatning. På værelset var en køjeseng, håndvask og kakerlakker. Mums, rigtig hyggeligt. Dagen efter ringede vi til vores rejsekonsulent, som har planlagt vores tur, og han fandt hurtigt et nyt hotel til os. Som plaster på såret, fik vi 2 dages sightseeing billetter, hvor vi kunne komme rundt med bus, og se de mest attraktive seværdigheder i byen. Hotellet vi fik, var derimod MEGET bedre, end det forrige, og det lå helt perfekt, midt på Manhattan.
Tirsdag brugte vi på at sidde drivvåde i bussen, da sightseeing busserne kører med åbent tag, og vi var så heldige, at det stod ned i stænger. Da turen efter 3 timer var færdig, blev vi tilfældigvis sat af, lige ved siden af M&M World. HELT FANTASTISK! Da vi havde købte M&M's, besluttede vi os for at tage hjem, til et lækkert, VARMT, hotelværelse, og det kunne kun gå for langsomt. Vi fik hurtigt fat i en af de mange gule taxaer, og fik fortalt chaufføren hvor vi skulle hen. Han så lidt underlig ud, og spurgte om vi skulle til lufthavnen bagefter, men nej. Efter vi havde kørt ca. 1.km, var vi ved hotellet. Vi forstod pludselig hvorfor taxachaufførens reagerede som han gjorde, da det faktisk ville have været nemmere at gå, pga. trafikken. Da vi åbner døren ind til hotelværelse, forventede vi en dejlig varm brise, men i stedet føltes det som om, at vi igen stod udenfor i kulden. Der var altså ingen varme på værelset. Vi var nede i receptionen for at fortælle dem, at der altså ingen varme var på værelset, og som tak, fik vi 2 ekstra tæpper. Tak! Resten af dagen brugte vi på at shoppe amok i H&M (hvorfor prøve noget nyt, når man ved hvad der er godt??) J
Onsdag morgen, efter en meget spoleret og kolde nat, stod vi (tro det eller lad være) op til et helt fantastisk vejr uden for. Det meste af dagen brugte vi på at se en stor del af downtown Manhattan. Vi så bl.a. Wallstreet, de nye Twintowers, på lang afstand frihedsgudinden og brokelyn bridge. Herefter sprang vi igen på bussen, og tog ind til Central Park, hvor der omkring, ligger en masse fede butikker. Bl.a. Victoria's secret (undertøjs forretning), Appel Store (som var meget uoverskuelig), Nike store og Mulberry. Inde i Mulberry fandt Malene hurtigt ud af, at det ikke kunne betale sig at købe en taske herovre, da den koster det samme derhjemme. (måske det bare var et tegn på, at hun ikke skulle bruge så mange penge på en taske??) Efter en lang dag, med masser af nye oplevelser, havde vi lige brug for at lægge os under tæpperne, for at slappe af. For en sikkerhedsskyld, satte Anne Sofie sin alarm til at ringe en halv time senere. Da alarmen ringede efter en halv time, fik hun trykket på en knap, som senere viste sig at være DEAKTIVER, i stedet for UDSÆT. Det resulterede i, at vi sov i 2 timer, så vi vågnede først klokken 20.30. Flot! Så var den dag ligesom gået. Vi nåede dog lige at flytte værelse til noget varmere, og vi fik for første gang, en god nattesøvn.
Torsdag havde vi sat vækkeuret tidligt, for at undgå den lange kø, for at komme ud til frihedsgudinden. Efter en lidt stresset morgen, var vi endelig klar til at komme af sted. Lige da vi har smækket døren til værelset, ser Anne Sofie hurtigt, at hun har glemt at tage kontaktlinser i. Da hun hurtigt vil ind på værelse igen, finder vi ud af, at det var den forkerte nøgle vi havde fået med. Ergo, vi havde smækket os selv ude. Vi måtte derfor ned i receptionen, hvor der i øvrigt var meget lang kø, for at få en ny nøgle. En time senere kom vi af sted, hvilket resulterede i, at vi måtte stå i kø 2½ time sammen med alle de andre turister, i ikke særlig mange graders varme. Flot igen. Vi fik set frihedsgudinden og Ellis island, som helt sikkert var besværet værd. Om aftenen var vi inde på Broadway og se musicalen, The Lion King, hvilket var en helt fantastik oplevelse. Det er bare noget der skal opleves!
Fredag havde Anne Sofie fødselsdag, og i den anledning blev hun vækket med skøn fødselsdagssang fra Malene (De 2 første linjer og det var rigeligt!!) i fødselsdagsgave fik hun en SEX AND THE CITY guidet tur rundt på Manhatten. og det blev en stor succes!! Det vil sige, det vi altså fik ud af turen, før vi blev væk fra vores gruppe! Forklaring: Vi stoppede et sted, for at komme ud og se nogle af de steder, der var blevet filmet og her fik vi så at vide, at vi skulle være tilbage igen at one fifty (13.50) troede vi, det var så one fifteen (13.15) så vi kom ikke med bussen og så var den tur slut!! Virkelig flot!! For at dræbe vores sorger tog vi ind i Victoria´s Secret og gik shop amok!! Om aftenen var vi ude og spise på en lækker italiensk restaurant og i Top of the Rock (meget høj bygning på Manhatten) hvor der var et meget smukt syn ud over hele byen! Så alt i alt en rigtig dejlig dag! J
Lørdag fik vi bil, og kørte til Buffalo, en by som ligger tæt på Niagara Falls. Turen gik fint, og tog ca. 8 timer. Her skal det tilføjes, at det bestemt ikke var kedeligt. Anne Sofie startede med at sidde bag rettet, og Malene sad ved siden af, og nød de skønne omgivelser. Efter at have siddet i sin egen verden i noget tid, sidder hun stille og visker for sig selv, og siger: "det er da en kæmpe hvid fugl det der?" Anne Sofie kigger lidt underligt over på hende, og siger: "Malene, det er da en svæveflyver det der??" Den næste time blev brugt på at grine. Og fra nu af, hedder flyvere, en kæmpe hvid fugl. (måske skulle man have været der?) J
Efter lidt besvær, fandt vi endelig et hotelværelse. Søndag (i dag) kørte vi så til Niagara Falls. Et helt fantastisk naturvidunder, som helt sikkert skal opleves. Vi købte en guidet tur, som tog ca. 4 timer. Vi fik set området og vandfaldende fra mange sider. Wow, siger vi bare. Nu sidder vi i værelset, på sengen og slapper af inden vi skal i seng. I morgentidlig går turen videre mod Washington D.C, hvor vi regner med at tage 2 overnatninger.
Kort info om maden herovre:
Det er meget svært at få noget ordentlig at spise, som hverken har været i friture gryden eller som er overdrysset med sukker. Dog fandt vi hurtigt ud af, at Mac. D (tro det eller lad være) serverer det sundeste morgenmad J
Vi hygger os rigtig meget, og oplever hele tiden nye ting. Vi håber I har det godt derhjemme, og at det vi skriver og billederne, giver jer et indblik af hvad det er vi opleverJ
- comments
Solveig Roed Det er det, jeg siger. I kommer hjem som et par flødeboller med al den fedtede mad.
Mor Karen Hej Piger. Tak for fortælling. Glemte I ikke lige at nævne det med Anne Sofies taske der blev glemt i bussen??? Nå ikke for at udlevere jer. Det lyder til at I har det dejligt og får lidt udfordringer ind i mellem, men det lærer man da også af. Hyg jer fortsat, glæder os til at høre mere. Knus
Malene Dalgaard Hahaha, åååh tak søde piger for at I lige har reddet min mandag aften. Det lyder til I har en god, men ret uheldig, tur! :D Kan I nu nyde det i fulde drag, og blive ved med at holde humøret oppe. - Anne Sofie, måske Malene skulle prøve de linser der, så hun kan kende forskel på fly og fugl?? Glæder mig til at høre mere fra jer. Knus
Faster Thyra Hej med jer. Det går jo godt indtil videre.Må vi se et billede af den lejede bil.
Lotte :) Hej sweetheart :) Åh det lyder som om det går rigtig fantastisk derovre. Sikke uheldige I engang imellem er, men hvad pokker - det gør det bare sjovere for os at læse om ;) Glæder mig til næste blog er færdig. Knus
Lene Hej begge 2. Uha, hvor bliver jeg misundelig over alt de fede ting I oplever derovre. Glæder mig også til at læse om jeres videre tur - med eller uden hvide fugle :0). KH Lene
Bente Jeg kan godt forstå, I var betaget af The Falls...har været der tre gange, og det er lige fantastisk hver gang...