Amigos!

Dette bliver sidste opraab fra os her i det sydamerikanske.

Vi kom godt ud af Bolivia, hvor der dog truede en strejke, da regeringen ville indfoere en lov, der forbyder chauffoererne at drikke alkohol under koerslen. Det forstaar man jo godt, de ikke vil finde sig i!

I Peru koerte vi direkte til den moderne og afslappede by Arequipa, som var et velkomment afbraek fra Bolivias mere traditionelle og ofte overturistede byer. Her tilbragte vi naesten en halv dag i et gammelt nonnekloster, som havde vaeret lukket af for offentligheden i 391 aar indtil 1971, hvor det aabende som museum. Det lyder maaske ikke saa ophidsende, men klosteret var en helt lille by i sig selv med smaa gader, blomstergaarde og bevarede vaerelser og koekkener. Prikket over i'et var en lille havecafé, hvor vi syndede med laekker kage og ditto kaffe. I Arequipa moedtes vi atter med Mia og Sarah og fik en god omgang alpacha(lamaens mere moere faetter)-steaks med vin samt de obligatoriske drinks.

Efter et par dage i byen tog vi afsted mod verdens andendybeste kloeft (den dybeste ligger ogsaa i Peru), Cañón del Colca, som paa det dybeste sted med sine 3.200 meter er dobbelt saa dyb som Grand Canyon! Straks efter vi fik indkvarteret os i en lille by nede i kloeften, tog vi en trehjulet rickshaw til en omgang varme kilder. Naeste morgen kl. 6 tog vi en lidt for dyr hyrevogn rundt for at se naermere
paa kloeften. Inkaerne har lavet et omfattende terrassesystem i bjergene til dyrkning af jorden, hvilket saa virkelig imponerende ud. Maalet var dog udsigtspunktet Cruz del Condor, hvor man skulle kunne se verdens stoerste fugle, kondorerne, flyve op fra kloeften paa den varme luft. Vi moedte dog ogsaa en anden form for rovdyr: midaldrende masseturister! Der var doemt rundsave paa armene, zipoff-bukser med al for mange led samt enorme kameraer. Vi kunne tydeligt maerke, hvordan man distancerer sig fra andre turister, selvom man jo selv er del af hele cirkuset! Trods de hoejlydte turister kom de gigantiske fugle efter lidt venten op nede fra kloeften og steg langsomt til vejrs. Med et vingefang paa ca. 3 meter blev vi lettere skraemte, da flere af kaempefuglene floej kun et par meter over hovedet paa os. Billederne retfaerdiggoer ikke disse fugle!

Allerede dagen efter, vi kom hjem efter et par dage i kloeften, tog Lasse afsted mod det naertliggende bjerg Chachani i 6.075 meters hoejde, som det var muligt at bestige paa to dage. Gruppen paa i alt tre deltagere og en guide koerte i en laaaang jeeptur op i 5.000 meters hoejde (Arequipa ligger i 2.300 m), vandrede et par timer og slog lejr i 5.200 meters hoejde. Eftermiddagen blev brugt paa at akklimatiserer til den noget drastiske hoejdeaendring, hvor det at traekke vejret foeltes som en kamp. 16.30 blev aftensmaden serveret, og saa var det ellers i soveposen i det lille festivaltelt. Foej, der var koldt = ingen soevn. Vi blev vaekket af guiden kl. 1.30 og vandrede hurtigt efter over det foerste bjergpas. Der gik ikke mange skridt, foer jeg i moerket maatte hive efter vejret og tage et skridt ad gangen. Over bjergpas, gennem sne og is med issko og isoekse og op, op, op... Luften i den hoejde er saa tynd, at man bare har lyst til at sidde og hive efter vejret, ikke vandre lodret opad! Men efter fem en halv time naaede jeg toppen i 6.075 meter - en helt ubeskrivelig fantastisk, og kold, foelelse. Nedstigningen blev ogsaa haard, saa det var en lettere dehydreret og meget traet Lasse, som Malene fik tilbage om eftermiddagen. Malene fortalte ellers entusiastisk om sine to solodage med bl.a. peruvianske madlavningskursus, shopping og en biograftur med de to canadiere, vi havde moedt under det frivillige arbejde.

En behagelig natbus fragtede os herefter til Cusco, hvorfra man tager ud og ser de kendte Inka-ruiner; Machu Picchu. Her blev vi ramt af peruviansk strejke, som fuldstaendig lammede byen, saa udover fredelige og farverige demonstrationer i gaderne saa vi BBC og CNN det meste af den foerste dag! Malene tog dog en pause fra larmen paa et massagested, hvor hun i halvanden time af peruvianske Olga blev vasket, skrubbet, pakket ind i Vita Wrap og aeltet og kom tilbage som en ny kvinde.

Naeste dag kom Mia og Sarah retur fra deres Machu Picchu-tur, saa vi havde bestilt bord paa en af byens fineste restauranter til vores afskedsmiddag med pigerne, hvor vi fik god mad og endelig en ordentlig flaske vin (den bolivianske og peruvianske vin er ikke sammenlignelig med den argentinske og er ovenikoebet dyrere!) efterfulgt af fest paa pigerens hostel.

Efter nogle faa timers soevn blev vi hentet til vores 3-dagstur til Machu Picchu. Vi blev fragtet op i 4.400 meters hoejde, fik en lettere ramponeret mountain-bike under os og styrtede saa ellers 2.500 meter ned af de snoede bjergveje. Lasse fik om eftermiddagen mulighed for at komme med paa en rafting-tur, hvilket han selvfoelgelig greb! Efter overnatning i en bette landsby, gik turen naeste morgen videre ad nogle smalle Inka-stier paa frodige bjerge med brusende floder under os - ganske ganske flot! Vi blev herefter koert et stykke, inden vi skulle gaa et noget nemmere fladt stykke langs floden til byen Aguas Calientes, hvorfra man gaar op til
Machu Picchu. Paa tredjedagen maatte vi allerede op kl. 4, da vi skulle naa at vandre op paa bjerget, hvorpaa Machu Picchu ligger, inden aabningen kl. 6. Selvom det var baelgragende moerkt, var det ikke noget probelm at holde varmen, da trapperne var paent stejle! Total gennemsvedte naaede vi op til indgangen, inden koen blev al for lang, og startede med en soevndyssende guidet tur med vores gruppe. Derefter gik vi rundt og saa paa de imponerende ruiner, som laa uopdagede deroppe paa bjerget fra 1500-tallet, hvor spanierne kom, til 1911. Da vores ben var kommet sig over morgenens opstigning, gik vi op paa et bjerg bag ved Machu Picchu, hvilket ogsaa var en haard omgang! Udsigten over ruinerne var dog sveden vaerd. Efter en hel dag paa Machu Picchu vandrede vi tratte tilbage til byen, hvor vi fejrede en fra gruppens foedselsdag og tog toget tilbage til Cusco om aftenen.

Naeste morgen maatte vi tidligt op for at tage bussen til Lima. Det viste sig dog ikke at vaere helt uden problemer.. Vores busbilletter var ikke blevet afleveret paa hotellet som lovet, og da vi endelig fik dem og i sidste oejeblik ankom til stationen viste det sig, at de mange pange vi havde betalt for at faa luksussaeder i luksusbus til den 21 timer lange tur var gaaet til lortesaeder i lortebus - som i oevrigt var 3 timer forsinket! Forsinkelsen resulterede i vrede peruvianere og indblanding af politiet, som paa bedste sydamerikanske manér haandterede problemet med en bureaukratisk manoevre: bad om fotokopier af alle passagerers billetter, underskrifter og - bare for at vaere paa den sikre side - fingeraftryk! Da bussen endelig koerte var det uden aircondition og mad, som vi var blevet lovet. Til gengaeld var der dog spansk-synkroniseret Jean-Claude Van Damme-film-kavalkale til kl. 1 om natten!

Efter en haeslig nat ankom vi i dag til Lima, hvor vi efter denne sidste blogskrivning vil bruge dagen paa en sidste omgang shopping og en afslutnings-gourmetmiddag.

Det var de sidste ord fra os i det Sydamerikanske. Vi glaeder os meget til at se jer alle sammen lige om lidt! Vi haaber flyveturen kommer til at gaa bedre end vores sidste bustur, saa vi lander i Kastrup paa fredag kl. 12.50.

Knus Malene & Lasse