Halloej i det danske!

Vi modtager talrige og blandede meldinger om det danske sommervejr. Vi kommer hjem med sommeren den 25. juni :)

Siden sidst har vi rigtig faaet oplevet den bolivianske natur og kultur med alt, hvad det indebaerer af kryb, der kom liiige taet nok paa, junglebad bag bananpalmer, boliviansk servicekultur (eller mangel paa samme), lommetyve, toerrede lamafostre m.m. Forbedred jer derfor paa et laaaaangt indlaeg!

Vi tilbragte nogle dejlige dage i den lille flaekke Samaipata i oestbolivia. Her var vi paa en skyet tur i den saakaldte Cloud Forest, hvor vi bl.a. saa kaempebregner, en vred syresnegl og masser af skyer i oejnhoejde. Og vi fik ogsaa tid til at heange lidt ud med Lasses soester Mia og hendes rejseveninde Sarah.

Derefter krydsede vi fingrene og begav os - med intet mindre end tre 18-personers-propelflyvninger adsklit af landinger paa grusvej - nordpaa til Bolivias jungle. Det gik! Her fandt vi os noget frivilligt arbejde, hvor vi i fem dage skulle bo hos og arbejde for en familie i en lille junglelandsby, og i fem dage skulle arbejde paa et lille junglehotel, som landsbyen driver. Efter sejltur langs Rio Beni ankom vi til den lille landsby og blev indkvarteret hos en kun spansktalende familie med to smaa boern, hvoraf den yngste paa halvandet aar stak i et hyl, da hun saa de hvide turister. Vi troede bare, hun skulle vaenne sig til os, men nae nej, hun blev skam ved med at skrige hver gang hun saa os i alle fem dage! Resten af familien var noget mere begejstrede for os og gik saa langt som til at flytte over til morens mor i hytten ved siden af, saa vi kunne faa deres elektricitetsfrie bambushytte med sivtag og jordgulv for os selv. Det viste sig hurtigt, at den bolivianske effektivitet, som mest af alt laener sig op af ordet "tranquilo" (rolig..), ogsaa var gaeldende her. Hver dag var som en loerdag, hvor familien tullede rundt og ordnede lidt her og der, men uden egentlig at faa noget fra haanden! Vi hjalp dog lidt med tilbedredning af de tre varme maaltider om dagen, som blev tilberedt over baal i hytten, og opvask. Familien havde et gaskomfur, men da de ikke havde noget gas, tjente komfuret i stedet som opbevaringssted for osten. Vi var ogsaa med til at saa majs paa familiens lille mark og hugge braende, hvor Lasses mandlighed led skade, da den 21-aarige husmor maatte vise ham, hvordan oeksen skulle haandteres. En af dagene var det Mors Dag, hvilket betoed syngende og digtoplaesende skoleboern, dansende moedre - og faedre, der hyldede deres koner ved at drikke sig stang stive i 96 % sprit! Vi havde fem meget inspirerende og laererige dage hos familien, hvor vi med glaede saa, at de levede et tilsyneladende lykkeligt og simplere liv uden moderne luksuser. Samtidig laerte vi dog at saette pris paa et toilet uden fastboende tarantel, hvor man ikke selv skal skylle ud med en spand - naar der ellers er vand i hanen - elektricitet og at de ris, vi koeber i Netto, er afskallede og vi dermed sparer en god halv times haardt afskalningsarbejde. Efter fem dage havde vi oparbejdet en hvis dvaskhed af ikke at udrette noget, saa vi glaedede os til at komme til San Miguel Eco-Lodge. Her viste graden af "tranquilo" sig dog at vaere endnu mere udtalt! Der var simpelthen ikke noget at lave til os, hvilket var ret frustrerende, eftersom vi trods alt var kommet for at arbejde! Saa det var med en hvis irritation, at vi i fem dage hang i haengekoejen og laeste - selvom det nok ikke lyder saa slemt! Heldigvis var der ogsaa et canadisk par, som vi slog tiden ihjel sammen med med kortspil og pandekagelavning.

Som afslutning paa vores jungleeventyr tog vi et par dage i junglen, hvor en meget entusiastisk guide ved hjaelp af sin eminente hoere- og lugtesans samt evne til at imitere dyrelyde opsporede kvaeler-planter, der omslutter og kvaeler andre traeer, vandrende traer, der kan gaa en meter om aaret samt kaempemyrer, hvis bid medfoerer 24 timers smerte, aw'katter, alligatorunger, skrigende papegoejer og hundredevis af gryntende vildsvin.

Derefter tog vi den berygtede 16-timers bustur videre til hovedstaden, La Paz. Bolivia er leveringsdygtig i alt inden for naturverdensrekorder (stoerste fugl, mindste fugl, stoeste saltoerken, hoejeste by), og hovedstaden er ingen undtagelse, da det er verdens hoejeste beliggende i 3.700 meters hoejde. Foerste dag gik vi ud og fik et laekkert maaltid thai-mad, og mens Malene gang paa gang roste maaltidet, laa Lasse hen over bordet med hoejdesyge! Naeste dag var han dog klar igen, og vi gik paa sight-seeing, hvilket dog blev forstyrret af en ubarmhjertig lommetyv, der snuppede vores ene kamera, selvfoelgelig med et memory card fyldt med billeder fra vores jungleophold, som vi ikke havde backup af - faaaantastisk! Politiet var ligesaa uhjaelpsomme, som vi havde forventet, da de havde meget travlt med at foelge med i en saebeopera paa tv - det skal jo ogsaa passes. Dagen efter stod den for Lasses vedkommende paa mountainbike-tur i bjergene ved La Paz med virkelig fed single-track. Imens shoppede Malene sin vej rundt i La Paz blandt farverigt toej, krads roegelse og toerrede lamafostre. Sidstnaevnte skulle bringe held, hvis det placeres under et hus, saa hvis der skulle vaere nogle interesserede nybyggere, bringer vi gerne et plysset eksemplar med hjem!

Copacabana stod naest paa programmet. Den lille by ved Lake Titicaca, som er en soe paa en femtedel af Danmarks storrelse i 3.800 meters hoejde, har givet navn til den mere kendte strand i Rio. Her blev der raahygget paa atmosfaerisk hotel og sejlet i robaad, inden vi begav os paa 15 km lang vandretur, hvorfra vi tog en baad til Isla del Sol, oen hvor solen ifoelge Inka-mytologien blev foedt. Urealistisk udsigt forude: Azurblaat vand og 6.500 meter hoeje snedaekkede bjerge med svaevende skyer ved foden. For et vaerelse med denne udsigt maatte vi give 26 kr. - men saa maatte vi heller ikke tage et bad. Et par dage paa den fortryllende oe var en super afslutning paa vores fantastiske Bolivia-visit. Uden bad tog vi direkte videre med en opslidende natbustur med Speedy Gonzales-chauffoer i en iskold bus, der var mere ildelugtende end os..

Nu befinder vi os saa i Peru - sidste destination!

Vi ses om et par uger til sol, sommer(sby) og koldskaal :)

Knus Malene & Lasse