Hej venner og familie!

Siden sidst har vi vaeret paa en lyntur gennem det lange land Chile. Vi ankom den 14. april i Santiago efter en fin koeretur tvaers over Andesbjergene fra Mendoza i Argentina. Vi fandt hurtigt ud af, at chilenerne bestemt ikke er tilbageholdende, naar det kommer til at udtrykke deres foelelser! Den foerste erfaring med en rasende taxachauffoer, der provede at snyde os, var ikke saa rar, men de efterfoelgende meget kaerlige par i gadebilledet samt kaade floejt i vores (Malenes...) retning var nu meget sjove.

Fra Santiago tog vi en weekend i det frivillige arbejdes tegn i en lille by et par timer sydpaa. Med opsmoegede aermer og arbejdshandsker byggede vi sammen med omkring 100 frivillige, unge chilenere traehuse til folk, der havde mistet deres hus i jordskaelvet. Her blev fysik saavel som taalmodighed sat alvorligt paa proeve! Det vaerktoej, som vi blev udstyret med til at grave de femten 60 cm dybe huller til hvert hus, bestod af en jernstang - og intet andet. Vi brugte derfor det meste af en hel dag paa at loesne jord med en jernstang og fjerne det med haenderne, mens den soede familie vi byggede hos, forsynede os med store maengder cola, hjemmeavlede vindruer og et stort to-retters frokostmaaltid. Taalmodigheden blev dog sat paa den stoerste proeve. Det blev hurtigt tydeligt for os, at evnen til at organisere ikke er synderligt udpraeget hos chilenerne, hvilket resulterede i en masse kaos og ventetid. Det lykkedes os dog at faa stablet et par huse paa benene, og det var alle anstrengelserne vaerd at opleve den taknemmelige mand, som vi havde givet et sted at bo foer vinteren.

Under weekenden moedte vi en flink chilensk gut ved navn Simón, som fungerede som vores tolk (ja, det kniber desvaerre stadig en anelse med det spanske). Efter at vaere tilbage i Santiago blev vi inviteret hjem til Simóns familie paa det, for en chilener, ganske almindelige tidspunkt for et aftenmaaltid, kl. 22. Mens vi spiste kage og frugt, underholdt hans mor med guitarspil og sang, og efter vi begejstrede havde berettet om vores argentiske vineventyr, fandt faren en stoevet traeaeske frem fra gemmerne og foraerede os en 5 aar gammel flaske vin, som han ikke havde faaet drukket. Efter 5 dage i vores besiddelse blev vinen drukket - virkelig god vin.

Fra Santiago tog vi et par dage til havnebyen Valparaíso, hvor vi besoegte en oestrigsk Servas-vaert, som havde booet i Chile i 17 aar med sin chilenske kone og tre boern (og selvfoelgelig hushjaelpen). Igen var det en byens mand, vi havde fundet. Han havde eget arkitektfirma, adskillige projekter rundt omkring i verden samt baade privatfly og baad. Fra hans multiniveauhus paa toppen af en bakke havde vi en fantastisk udsigt og noed et par dage i den kunstnerisk grafittimalede by med billedtagning, caféture og cykeltur.

Fra Santiago tog vi en 5-dages minibustur nordpaa med 10 andre backpackere. Chauffoeren holdt tydeligvis af fart og insisterede paa at holde en stabil hastighed paa omkrig de 100 km/t uanset antallet af huller i vejen, guiden var lidt af en spoegefugl, og de andre backpackere var rigtig soede. De byer, vi kom igennem, var lettere forladte pga. efteraar og lavsaeson, men vi havde nogle fine stop undervejs. Paa en baadtur saa vi soelover, masser af fuglearter og ikke mindst pingviner, hvilket Malene blev yderst begejstret for og roebte: "Take a picture, take a picture!". Vi boede to dage paa en forladt campingplads og havde lejrbaalsstemning om aftenen. Derudover havde vi stop i verdens toerreste oerken, i en saltoerken og ved en soe med flamingoer, hvor vi saa en smuk solnedgang. Efter minibusturens afslutning brugte vi vores sidste dag i Chile paa en mountainbiketur gennem oerkenlandskab, over vand og mellem bjerge - genial tur.

Vi er nu kommet til Salta, hvor der ikke sker det store, saa i aften drager vi mod Bolivia. Lasse naaede dog i dag at faa et sprunget et bungee-jump faa timer foer afgang. Vi er meget spaendte paa, hvad landet vil bringe, men har hoert, at det er noget med bjerge, indianere, lamaboeffer og lave priser.

Vi vil nu traekke i rejseuniformen og begive os ud i en nattur mod den bolivianske graense.

Knus Malene & Lasse