Vi ankom til Sucre sent søndag aften, og det var allerede blevet mørkt i den meget travle by. Vi tog en taxa til vores hostel, men blev smidt af, da vi nåede til noget vejarbejde, og chaufføren fortalte os, at hostlet var lige på den anden side. Så vi gik troligt på den anden side af vejarbejdet, for her at blive mødt af en blind vej, der endte ved en kløft, og intet hostel. Området vi blev sat af i var langt fra hyggeligt, så vi gik tilbage mod hovedgaden, og fandt endnu en taxa, der satte os af bag endnu en portion vejarbejde, og forsikrede, at det var lige på den anden side. Heldigvis var Nate, en forbigående amerikansk turist, meget opmærksom på vores problematiske samtale med chaufføren på spansk, og tilbød sin assistance; han bor nemlig på samme hostel, og han reddede uden tvivl vores aften! Vi blev hurtigt indlogeret, og dette er uden tvivl det mest hyggelige hostel, vi indtil nu har været på. Ikke pga. hostlet i sig selv, det er nu ikke særlig indbydende, og ej heller pga. ejeren, men pga. de øvrige backpackere, som vi nu skulle holde jul med. En lignende stemning har vi ikke mødt på andre hostler. Det blev jul - hjemme i hvert fald. Hernede fejres julen som i England først d. 25, så vi måtte jo pænt vente endnu en dag. Hostlets ejer var taget på ferie, så det var bare os 12 backpackere, der nu skulle julehygge. Heriblandt en irsk michelin kok, som tilbød at lave julemiddag til os alle sammen, og så var julestemningen ellers redet. Julen blev fejret med god mad, underholdning, i form af spillene Uno, "password" og et eller andet underligt terningespil, hertil kom "How low can you go" og "spoon". Alt i alt en succesfuld aften med en herlig flok unge mennesker, som denne dag alle var en del af vores lille familie.