"Du har din pensel, du har dine farver, du maler et paradis, og saa gaar du derind" - Nikos Kazantzakis. Det var den foelselse man stod med, da man ankom til Zanzibar soendag d. 20 febuar. Vi stod op kl. 3.30 om natten hjemme i Bahari Beach, gjorde os klar og spiste kl. 4, hvorefter vi koerte ved en 5 tiden, for at komme med den tidligste faerge, som sejlede ved 7 tiden. I starten synes jeg den gyngede en del, og de ansatte delte ogsaa fine poser ud til alle os "mzungu" eller for at vaere grammatisk korrekt "vazungu" men vandet faldte heldigvis til ro, og der blev plads til at man kunne faa et par timers soevn, hvilket man havde staekt behov for! Efter faergen blev vi koert til Volentoerhuset, der ligger i et omraade, der hedder Vuga. Det kan ikke lade sig goere at ligge mere centralt end vi goer, det er virkelig laekkert - taet paa ALT! Sengene her er mega gode, og naar der er vand, er der endda et brusehovedet, der virker. Foerste dag var vi paa local oreintation, og man troede virkelig aldrig man skulle finde hjem, pga. alle de smaa gader og genveje osv, men det er faktisk ret nemt alligevel, hvilket overraskende rigtig mange af os. Man kan dog godt maerke at det er mere muslimsk end Tanzania, og nogle gange kan man naesten foele at man er i Tyrkiet, fordi der ogsaa bliver kaldt til boen osv. Den foerste aften, dvs. soendag d. 20 spiste vi paa en virkelig god italiensk restaurant, hvor der baade blev serveret gode salater, pizzaer, lasange og ikke at forglemme desserter! Mette, Nicoline og jeg kunne ikke holde os fra at koebe lidt dessert, man er jo i paradis. Til frokost havde vi faaet noget virkelig laekkert lokalt mad ogsaa! Mandag d. 21 var vi paa spicetour, hvilket var helt igennem fantastisk. Man foelte at man gik inde i en jungle, og smagte og duftede til det hele. Kort sagt blev alle sanser brugt, og der er jo knap plads til alle de krydderier man skal havde med hjem. Tirdag d. 22 stod den paa shopping i de locale gader og markeder, og der blev ogsaa plads til et museumsbesoeg paa "House of Wanda", sammen med Maria, Mette, Kathrine, Anders og Nicoline. Museumet fortaeller hele Zanzibars historie, ligefra hvordan kulturen er, religionerne der lever side om side, om stowntown, hvordan man skal klaede sig - ja selv om turisterne fortaeller de om. Herefter spiste vi noget rigtig laekkert lokalt mad, til INGEN penge, paa en naerliggende restaurant, som vi var blevet vist foerste dag. Om aftenen tog Sarah, Nicoline, Mette, Maria og jeg paa "Livingstones" og spiste. Det er en restaurant og bar, der ligger paa stranden, og der blev holdt fest der om aftenen. Det var rigitg hyggeligt. Vi sad og spiste, saa en virkelig smuk solnedgang og noed et par drinks - det er og var bare livet, og man ville oenske man kunne blive paa Zanzibar for evigt, fordi det var saa smukt. En af vores teamledere Nina og en franskmand gjorde os selvskab efter vi havde spist. Ondag d. 23 var jeg paa delfintur og I en park med aber. Vi skulle afsted allerede kl. 5 om morgenen, og vi havde alle glaedet os rigtig meget til at komme afsted. Heldigvis kunne man selv bestille lige de slags aeg man ville havde om morgenen. De lavede baade spansk omelet, alm. Omelet og roeraeg, ja det bliver bare ikke bedre. Det var saa forskelligt fra morgen til morgen om man fik broed eller chapatti til. Efter morgenmaden skulle vi koere 2 timers tid i bus, hvorefter vi skulle vaelge snorkleudstyr og svoemmefoedder. Da vi endelig kom afsted, viste det sig at det var en daarlig dag at see delfiner paa, men jeg fik set en under vandet, og det alene foelte jeg var fantastisk! Man skal jo ogsaa taenke paa at det er vilde dyr, og at man ikke kan styre naturens gang. Efter delfinturen tog vi hen til en park med smuk natur og aber, hvor vi var nogle, der gik ind. Jeg er rigtig glad for at jeg gik derind. Man foelte endnu engang at man gik i jungle, og det er utroligt at der kan vaere saa frodigt og groent naar der umiddelbart ikke er noget synligt vand. Efter et stykke tid gik vi ind I et omraade, hvor vi naermest blev omringet af aber. Det var virkelig fantastisk at se alle de aber, og saa kom de rigtig rigtig taet paa en. Stemningen blev dog lidt blandet fra min side af, da der var en abe, der tissede paa mig, meeen det kunne man naesten ikke andet end at grine af. Vi tog en minibus i 5 minutter hereafter og kom ud til det man kalder sumpomraadet, og her kan man se, hvordan omraadet holder paa vandet. Der ville dog have vaeret meget mere, hvis vi havde kommet om en lille maaneds tid, hvor regnsaesonen starter. Da vi kom hjem til Vuga fik vi noget laekker lokalt frokost, same sted som i gaar. Da vi kom hjem til volenteerhouse stod en bare paa afslapning og saa sad jeg ogsaa og tegnede sammen med en lille pige, der hedder Nasla, som er en af de ansattes datter. Om aftenen tog mange af os paa Turkey Square og spiste, hvor der blev serveret rigtig god mad, og bagefter tog vi hen paa "Livingstones", hvor der var noget livemusik, og fik et par drinks og snakkede. Rigtig hyggelig aften. Torsdag d. 24 tog vi paa Prision Island. Vi startede med at spise kl. 8, og saa tog vi afsted fra huset ved 9 tiden. Paa Prison Island saa vi de vildeste landskildpadder. Den aeldste var 185 aar! Og man maa sige vi fik noget for pengene, da vi fandt ud af at det var parringssaeson, saa ikke nok med at vi fik lov at fodre dem og "kaele" dem, saa fik vi ogsaa "aeren" af at se dem pare sig. De smaa skildpadder fik man lov til at tage op og holde, hvilket jeg var overrasket over at vi fik lov til. Efter at have kaelet med skildpadder gik vi videre paa oen, op til nogle bygninger som blev lavet med den tanke at det skulle vaere faengsel, men det fik dog aldrig denne funktion, og blev i stedet brugt til hospital. Herefter tog vi vaek fra oen for at snorkel, og selvom jeg ikke er den bedste til det, var det fantastisk flot! Julie og jeg svoemmede og holdte I haand, og hun har snorklet mange gange foer, saa det var rigtig dejligt. Jeg fik baade set nemofisk, en blaeksprutte, soestjerner og mange andre flotte fisk. Vi sejlede hen til en sandbanke, hvor vi spiste noget mad vi selv havde taget med, og ellers laa vi bare og solede. Turen hen til sandbanken gik dog ikke smertefrit, flere inkl. mig selv fik lidt soesyge. Vi kom tilbage til Zanzibar om eftermiddagen, og der ville man bare hjem og slappe af, i bad og finde plads til alle de indtryk inde i ens hoved. Aftensmaden fik jeg paa det kendte "foodmarked" sammen med Sarah, Nicoline, Maria og Mette. Jeg fik Zanzibarpizza med beef, salamakispyd med ris og ikke at forglemme vores alle sammens favorit dessert: Zanzibarpizza med nutella-banan og saa flottede vi os og koebte karamelis til. Fredag d. 25 fik jeg shoppet om dagen, og saa var vi inviteret med til bryllup om eftermiddagen og aftenen. Det var en virkelig maerkelig oplevelse, men ogsaa rigtig sjov. Vi koerte derud, hvor de skulle giftes med bus, og der blev sunget mere eller mindre hele vejen. Herefter blev pigerne og drengene delt op, og burden og brudgommen gik ogsaa hver til sit. Os piger blev vist hen til nogle taepper, hvor vi sad og fik noget kaffe og nogle dadler. Da drengene kom hen til os, var det for at brudeparrets foraeldre skulle aftale en saakaldt brudepris. Det er noget hans foraeldre betaler til hendes, og prisen kan betales i baade dyr og penge. Efter brudeprisen blev aftalt, var det tid til billeder, og saa skulle man ud og saette gaverne af I brudeparrets hus. Selve festen blev holdt hjemme I volenteerhuset, og var igen en meget blandet oplevelse, men det er paa ingen maade noget jeg ville have undvaeret. Loerdag d. 26 tog vi paa Beach Resort, og det var saa luksus! Vi boede paa de resort, der hed Sunset Bungalows. Vi laa paa stranden hele dagen, og resortets restaurant laa lige paa stranden saa man skulle gaa 10 skridt saa var man oppe i baren og restauranten. De lavede de laekreste smoothies og man kunne faa baade med youghurt og med is. Om aftenen stod den paa fest, henne paa Kendra Resort, hvor vi ogsaa spiste aftensmad. Om soendagen, d. 27, laa alle paa stranden hele dagen, og tog de fleste hjem ved en 17 tiden. Nicoline, Maria, Mette, Sarah og jeg havde dog valgt at koebe en ekstra overnatning, og Mette og jeg maatte flytte vaerlse, men vi fik en luksusbungalow - der laa to skridt fra baren og restauranten, hvor vi spiste om aftenen. Desvaerre fik jeg ikke tilbragt meget tid I min seng den nat, fordi jeg blev rigtig syg. Det har hoejst sansynligt vaeret maden. Det resulterede I at jeg hele naeste dag bare maatte ligge I skyggen, og Mette og Sarah led same skaebne. Maria og Nicoline agerede dog moedre og passede og plejede os hele dagen, indtil vi skulle hjem med bussen. Ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden dem - de var og er guld vaerd. Her maatte jeg opgive at gaa med ud at spise "afskedsmiddag", fordi jeg stadig var saa syg. Edward der er Zanzibar maneger var dog rigtig soed og lod mig lane hans vaerelse, hvor jeg kunne se film, plus han hentede en chapatti og cola til mig, som var det eneste jeg fik spist den dag. Tirsdag d. 1 tog vi tilbage til Dar med faergen, der denne gang var total luksus, og selvom min mave stadig ikke var helt okay, saa var det fedt at vaere tilbage den aften, hvor den stod paa pasta og koedsovs. Trods sygdom vil Zanzibar dog blive husket som de dage vi tilbragte i paradis, og jeg tror naeppe at det er sidste gang jeg kommer tilbage dertil - det er helt sikkert.