Soendag fik jeg endeligt afleevret noget kangastof henne hos en skraedder. Har bestil en lang kjole, et par bukser, en pung og et jumpsuit - til den nette sum af 35.000 TSH - det er jo ret billigt naar man taenker over at det er syet helt scielt til dig og at det kun svarer til ca. 150 DKK. Saa er rigtig spaendt paa, hvordan resultatet bliver, og hvis det bliver godt skal jeg nok have syet en kort kjole og et par bukser til.

Mandag (dag 1), var den dag vi alle havde ventet paa - den dag, hvor vi skulle paa safari i Ruaha National Park var endelig kommet Det skal dog naevnes at det var igen ikke helt nemt. Flere biler broed sammen undervejs, saa turen, der normalt tager ca. 9 timer, kom til at tage et sted mellem 12 og 14 baade frem og tilbage. Turen derop startede ud ved 9 tiden, hvor vi tog fra volentoerhuset og satte kurs mod foerste stop: Mwenge eller rettere Mlinimarni City center, som er det lokale shoppingcenter i omraadet. Saa blev der ellers koebt snaks og mad til den lange bustur, og godt at man havde koebt rigeligt, fordi den tur blev rigtig lang! Derefetr satte vi kurs mod Iringa, hvor vi skulle overnatte paa Ismilla hotel. Turen bare dertil, blev dog ikke helt problemfri, en minibus naede og bryde sammen allerede inden frokostpausen, og blev erstattet af en jeep. De endte dog med kun at komme frem til hotellet en halv time efter os andre. Paa vejen derop, passerede vi det reservat, der hedder Mikumi, saa allerede her saa vi en masse dyr, og man kunne maerke at Safarien kom taettere paa. Hotellet i Iringa, var det et forholdvis "luksushotel". Vi tog alle ud at spise, men dog i lidt mindre grupper. Jeg tog med Nanna (lyshaaret), Laura, Perle og nogle af chaufoerne paa en mega god kinesisk og indisk restaurant, som de ville anbefale os. De lokale har god smag, det maa man sige. Vi fik det laekreste mad! Jeg fik nudler med groentsager og kylling og saa frisklavet naanbroed til - vi var i madhimlen (og det viste sig at det ikke var sidste gang vi kom det paa denne tur). Jeg sov sammen med Sara paa hotellet

Dag 2 skulle vi goere klar til at koere kl. 9, meeen vi kom foerst afsted nogle timer senere, fordi bilerne ikke var klar. TIA (this is Africa) som de siger, og vi kunne alligevel ikke goere saa meget ved det. Da vi endelig forlod Iringa og satte kursen mod Ruaha, saa maatte endnu en minubus lade "livet" - og selvfoelig den minibus jeg sad i. Akslet ved hoejre forhjul var gaaet i stykker, saa den maatte paa vaerksetd, men vi stod i et omraade uden signal til mobilerne, saa vi kunne ikke ringe de andre biler op. De lokale der kom forbi, standsede tilgengaeld, og de var til rigtig stor hjaelp. Vi blev transporteret nd og fik fat i de andre biler, hvorefter 5 personer blev fordelt ud i de andre biler, mens Laura, Nanna og jeg blev i den sidste bil med lokale resten af vejen - de skulle alligevel samme vej. Der var endda en levende hoene i jeepen som sad sammen med mig og laura bagi, det kan man kun sige velkommen til Afrika! De var super flinke, og vi gav dem ogsaa lidt penge, som tak for deres venlighed, selvom de sagde at de altsaa ikke behovede noget.

Dag 3 og 4 blev tilbragt i Ruaha, hvor maatte de leje en open bil, ligner lidt en stor golfvogn, fordi vi havde mistet en hel minuibus. Foerste dag i parken, var dog mest gennemkoersel, vi koerte kun i et par timer, foer vi koerte til Lodgen og fik udleveret hytter. Vi boede alle i hytter helt need til en soe med flodheste. Jeg boede sammen med Sanna og Elin (de to svenske piger), i hytte nr. 6. Det var saa luksus de hytter, og vi blev hentet af en Masai, da de kender og kanhoere dyr mega godt, og fulgte os op til stedet, hvor vi skulle spise. Vi var alle mega sultne, selvom vi havde stoppet paa vejen og koebt snacks, hvilket kun var godt, fordi menuen stod paa suppe til forret, buffet til hovedret, der bl.a. bestod af kylling med cashewnoedder, groentsager, ris og noget der minder om porretaerte, og til dessert fik vi lemontaerte med marengs paa toppen. VI VAR I MADHIMLEN - for anden gang paa den tur! Dagen efter stod den paa den laenge ventede safaritur, og det kan naesten ikke beskrives med ord, hvor smukt det var at sidde paa terassen og se solen staa oa udover soen, inden vi tog op og spiste morgenmad - igen roeg man i madhimlen. Der blev serveret omelet, rigtig god toastbroed, backed beans, bacon og poelser - og ikke forglemme det mest fantastiske kanelbroed! Selvfoelgelig med friskpresset juice. Vi var alle enige om at dette skulle huskes, inden man kom tilbage til samme menu, som har koert hver uge siden vi kom herned. Maden er okay i volentoerhuset, men man ryger ikke i madhimlen!Da selve safarien startede, jamen det kan ikke beskrives med ord, hvor smuk baade naturen og dyrene var, saa det er godt man har et camera til at beskrive bare lidt. (Har en hel liste med dyr jeg saa, men den fik hjeg selvfoelgelig ikke med i dag inden vi tog afsted til Mlinimarni). KOrt sagt det kan ikke beskrives - det skal opleves! Saa det var hele den lange koeretur vaerd.

Turen hjem som ogsaa forgik paa dag 4, blev dog heller ikke problemfri, og kom til at tage 13 timer, da minibussen jeg sad i, endnu engang svigtede. Denne gangvar det noget med venstre forbrems, og alle chaufoerne kom hen med vaerktoej og pinde for at fikse den, helt godt blev det dog aldrig, men vi kom i det mindste sikkert hjem. Vi var alle smadret, da vi kom hjem, men der var heldigvis gemt mad til os. Alle gik tidligt i seng den aften.

Fredag skulle der holdes afskedsfest for novembergruppen, men festen var dog ret doed, da der ikke var stroem, og dermed ikke musik. Mange tog dog alligevel hen paa Matunious, der er den lokale bar og restaurant, og hyggede og drak lidt.

Loerdag er der total yndlingsmorgenmad - pandekager, og selvom mange sad med tommermaend, saa gaar man ikke glip af den morgenmad. Desuden skulle vi til den historiske by Bagamoyo, som spillede en central rolle i forbindelse med slavehandlen paa Zanzibar. Vi saa mange historiske bygninger, hvor slaverne havde blevet "opbevaret" inden de blev sejlet hen paa Zanzibar, hvor de blev delt op efter fysisk form og solgt paa slavemarkedet. Vores engelsktalende guide, fortalte os endda at de fik slaverne til at spise en speciel frugt, saa de kunne arbejde dag og nat - uden soevn. Vi var desuden inde i en kirke, som grundlaeggerne af freedom city har bygget, dengang de blev befriet, og i den kirke spilleed jomfru Maria en central rolle.

I dag har bare staaet paa indkoeb i Mlinimarni Citycenter og afslapning. Maaske tager vi paa woodmarked inden vi tager helt hjem. Man glaeder sig helt til at komme tilbage og se alle de glade boern paa skolen og i kindergarden igen, selvom safarituen har vaeret en helt igennem fantastisk oplevelse, med undtagelse af transportkaosset, det er helt sikkert noget jeg aldrig vil glemme! Skal nok prove at ligge lidt billeder ind naeste gang jeg kommer til en computer, saa I derhjemme ogsaa kan komme lidt i Safaristemning.