Surrealistisk er nok det ord, der beskriver det hele bedst. Tror stadig ikke jeg har forstaaet at jeg faktisk er i Afrika. Det foeles som om man lige har staaet i Kastruo og sagt farvel til hele familien, og dermed ogsaa sagt farvel til kulden, og nu kan jeg passende sige: Mambo Tanzania na joto sana (oversat fra kiswahili: Hej Tanzania og varmen). Det er helt klart slaet fast at man har sagt farvel til kulden, fordi faktor 50 solcreme, den lokale strand og det frivillige arbejde, er nu for alvor blevet hverdag, og man har vaennet sig til de grader plus. Da vi kom til lufthavnen i Dar, blev man ramt af en meget varm brise, og stoevler og jakke blev hurtigt skiftet ud med sandaler og t-shirts. Efter alle havde faet deres bagae koerte vi ud til det omraede, hvor vores volenteerhouse ligger. Omraedet hedder Bahari Beach, og der er 10 mins gaagang fra den lokale strand, hvilket vi selvfoelig besoegte foerste dag, inden hold A tog videre til Arusha naeste morgen. Vaerlserne blev ogsaa hurtigt opdelt, og den er rigtig god. Vi bor 6 piger paa mit vaerelse; Anne, Simone, Mette, Maria, NIcoline og mig. Ingen af os er heldigvis oiprydningsfreaks, men der bliver gjort rent hver dag paa vaerlset, og vasket senegtoej hver fredag - ret lukus naar man taenker over det. Kulturforskellen er ogsaa virkelig stor, men pt er den mest paa den gode maade. Deres livsglaede staaler langt vaek, uasnet om de bor i et blaekskur eller i et betonhus. De forstaar virkelig og chamere en, isaer boernene. Det er Mambo og Poha overalt (hej, hvordan gaar det - godt). Vesten kunne godt laere noget af dette, det er helt sikkert - isaer er mange ting hernede ogsaa pole pole, hvilket betyder stille og rolig, man tager det som det kommer. Derfor er tiderne og ventetid paa en daladala (lokale busser) eller mad meget lang, men det vaenner man sig til. Tror det bliver svaert at komme hjem lige paa det omraade naar den tid engang kommer.De foerste par dage gik med Kiswaheli timer, det er et kompliceret sprog, men det er nu meget sjovt at laere plus de lokale bliver glade naar man kan noget plus det er en fordel naar ikke alle kan engelsk, men de proever virkelig. Skolen jeg underviser paa er ogsaa rigtig god, og vi er hele 4 frivllige, hvilket goer at boernene er mere koncentreret, og man kan tage nogle og oeve individuelt. Laereinden er rigtig soed, og hun tager maaske med til Bahari Beach en af dagene til englesk for voksne. Hun kan lidt engelsk, men vil gerne vaere bedre og kunne mere. Vi laerer ogsaa hende lidt og saa oever vi ogsaa lidt kisawheli med hende. Mit eftermiddagsprojekt er ikke kommet op at koere helt endnu, hvilket ellers var en kindergarden for foraeldreloese boern og dem der ikke har raad til skole osv. Men nu maa vi se, hvad det liver tid ellers skal vi have en andet projekt. I loerdags besoegete vi Coral Island, og det var virkelig som en droem. Det er virkelig, hvad man kalder en bounty-strand! Da vi skulle derud var det dog en blandet oplevelse. Vi skulle koere i bus hen til en lille landsby 10 min vaek, og saa med baad, men den lille landsbys havn var ikke saa laekker med fiskerester osv i vandet, men TIA som de siger (this is africa). Om aftenen hostede vores volenteerhouse en stor fest for baede os og nogle lokale - der blev gaet til den, saa jeg kommer ikke til at komme helt ud af festformen. Da klokken slog 12 var det Annes foedselsdag, og der blev sunget baede paa dansk og engelsk. Vi havde endda egen DJ til festen haha. Soendag stod den paa hangovers og afslapning, og saa var vi paa det saakaldte Woodmarket nogle af os. Det er der, hvor man koeber traefigurer og malerier som de selv laver. Jeg har koebt 2 malerier, de er virkelig flotte. Det er nogle man ruller sammen, og saa kan ramme ind eller satte paa laerred derhjemme. Dagene gaar dog virkelig staerkt, men paa den gode maade. Alle har det godt sammen pt, hviket er fedt naar man taenker paa at det er saa stor en gruppe (lidt over 20 mennesker). Nettet fungerer dog ikke i volenteerhuset, men vi tager paa internet cafe i stedet. Derfor kommer der nok ikke saa mange opdateringer som forventet, men jeg skriver lidt ned engang i mellem, saa jeg husker det hele naar jeg er paa nettet. Naeste gang vil jeg tage camera med saa jeg kan uploade billeder herinede, men det bliver naeste gang - pole pole som de siger.Tuta! (Vi ses)