Er det forkælet at sige, at man drukner sine sorger i sangria på en strandø ved navn Mainly lige udenfor Sydney, inden man skal tilbringe en hel dag på stranden i perfekt solvejr, og en 'farvel Sydney bytur' venter lige rundt om næste hjørne? Eh ja det tror jeg nok, det er.. Hvis så verden ellers ligger åben for ens fødder og ens største problem er, at man snart løber tør for kassekredit, så man har brug for et job, men at man er i et enormt åbent land, hvor det virker som om, man kan gøre og få lige det, man beder om, kan man så overhovedet sige, at man har nogen sorger? Det tror jeg måske ikke. Denne antagelse bakkes desuden også hårdt op af erindringen om, de seneste måneders mange spa behandlinger, hvor man har siddet og set på de hårdtarbejdende asiatiske kvinder, mens man har overvejet, hvor heldig man egentlig er, at være født i Europa, idet rollerne lige så let kunne have været omvendt, så det havde været mig, der lavede en behandling på hende, og var bundet til at lave skønhedsbehandlinger på folk resten af mit liv for at overleve, havde vi været født i hinandens sted. Aj, jeg tror sgu egentligt at mit liv ser meget godt ud!

Vi har haft det skønt i Sydney;

Hvad der startede som en ubehagelig oplevelse på vores hotel, den allerførste nat, hvor der for det første ikke var lys på badeværelset og værelset var utæt, så der kom regnvand ind (og ned i Marlenes kuffert), skulle senere vende sig til vores fordel. Hotellet var nemlig netop den dag vi ankom lige blevet overtaget af nogle nye ejere - to herre vi senere mødte i baren, og som havde det så dårligt med vores mindre gode oplevelse af hotellet, at de udover naturligvis at give os natten gratis og give os morgenmad og frit internet i alle dagene vi var der, også gav styrtende med drinks hele denne aften. Dagen efter var vi derfor en anelse trætte, men det var der ikke helt plads til, for der var den største gay parade ever lige i vores nabolag. Overalt blev kærligheden mellem to mennesker af det samme køn hyldet, og gaderne var en stor farvefyldt fest fyldt med mennesker i udklædning (check the photos).

Efter at have overstået dette 'show' og brugt fornuftig tid på at shoppe, var tredjedagen i Sydney altsa dagen, hvor vi mente, det var tid til at være kulturelle. Vi aflagde derfor lige operahuset et lille visit of fik set både det og broen, ligesom vi tog forbi et marked og var i biografen om aftenen.

Herefter brugte vi tid en af dagene på at dase den i en af byens lækre parker og derudover også tage forbi den tidligere nævnte lille strandø, Mandly, for at opretholde vores tan. De første par dage vi var i byen regnede det en smule, men de sidste par dage var vi virkelig heldige med vejret. For mig var det rent faktisk helt rart at kunne iføre sig jeans igen og opleve noget mere dansk lignende vejr, eftersom man efter 7 måneder i et særdeles varmt klima godt kan bruge lidt afveksling.

Anyways, vi skulle jo så ud og buldre en lille smule på vores sidste aften - det hører sig jo til - og det hele startede ganske uskyldigt og forsigtigt. Først tog vi ned i et område ved navn Darling Harbour og fik en fin middag. Så stoppede vi lige forbi en bar på vej hjem, men endte så med at tage okay tidligt tilbage til hotellet. Men men men, så var det jo sådan igen at der er den her bar under hotellet, og what are the odds: selvfølgelig skulle vi da løbe ind i vores 'gode ven', ejeren af hotellet fra den første aften, Rusty, og nu også hans medejer, Andy. Rusty og Andy ville da lige give en til at gå i seng på, og selvfølgelig skulle dette stikke af for os. Inden vi så os om, var bartenderne gået hjem, og Marlene og Mai blev sluppet løs i baren, og kunne lave alle de driks vi havde lyst til, ligesom vi kunne lege DJ's sammen med Andy. Der blev danset, der blev mixet drinks, der blev grinet og hele aftenen sluttede af med en gentagelse af scenariet fra Bali, hvor Marlene og Mai's hotelværelse bliver 'buldret ned' - nu af to mænd - der står udenfor og gerne vil ind, og som 'ikke forstår hvorfor vi gør det mod dem'. Okay, de ord blev ikke brugt ordret her i anden omgang, men vi fik da i hvert fald ikke fred fra de to mænd, før de i 15 minutter havde stået udenfor og tigget og bedt os om at åbne døren og komme med ned til flere drinks. Vi holdt på vores, idet vi grinende på den modsatte side af døren, bad dem smutte, idet klokken altså efterhånden var 4 om morgenen.

Dermed var vores lille Sydney eventyr slut, og dagen efter gik turen så videre til Bondi beach, hvor vi skulle bo hos Marlenes ven, Eric. Vi havde aftenen forinden aftalt med Rusty og andy at vi da lige ville smutte ind forbi deres restaurant ned til stranden, og indløse de mange drinksbilletter, de havde givet os. Så det gjorde vi. Åha stakkels mænd. Så stod de der, som rødmen kom op i kinderne på dem da de så os, og hvor Andy til en start lige lavede snigeren og skyndte sig væk efter de havde hilst, var Rusty lidt mere høflig, og sørgede da lige for at par cosmo's til pigerne og en øl til Eric. Som aftenen skred frem, kom begge herrer dog flere gange hen og tjekkede vores bord, men det var som om, de i dette forum, ikke var helt så 'vilde og vovede som aftenen før. I wonder why…

Nå men altså, aftenen forblev stille og rolig, idet vi stadig var en anelse trætte efter aftenen før. Dog nåede vi da lige at blive inviteret til en fest på en stor båd, aftenen efter, inden vi gik, og eftersom jeg havde købt busbillet til denne aften (Marlene skulle først af sted dagen efter), inkluderede invitationen så også en flybillet til Melbourne dagen efter fest aftenen, så vi begge to ville have mulighed for at deltage. Måske det bør nævnes at busturen varer 12 timer, mens flyturen mellem Sydney og Melbourne er under to timer... Vi var begge trætte efter to dages cocktail aftner, og jeg ville imidlertid også gerne hurtigt til Melbourne, for at finde ud af, hvordan min plan nu skal være, så jeg var meget i tvivl om tilbuddet, men en time før båden sejlede, slog vi til. 1-2-bum, det var fantastisk vejr til en sejltur, der i øvrigt ville indeholde champagne, og sammenlignet med 12 timer i bus, ja hvad kunne man lige gøre. Så på med cocktailkjolerne, og så tog vi ellers på tur.

Starten var en anelse usikker, idet fyren der havde inviteret os, havde sit øje sat på mig, og hvor fedt ville det lige være for Marley at være strandet på en båd som tredjehjul en hel aften? Derudover viste det sig at der var et godt overtal af piger, men efter lidt tid var festen godt i gang. Mange af pigerne var søde, og der var på ingen måde heller nogen af os der manglede opmærksomhed, så efter en aften på en smuk båd med en perfekt udsigt over solnedgangen i havnen ved siden af operahuset, fyldt med champagne, alle de drinks vi kunne drikke, østers, kongerejer + andet overdådigt mad samt sjov og ballade, var vi ved 3-4 tiden hjemme efter endnu en aften på farten. Pyha. Dagen efter var vi naturligvis trætte, og afslog så pænt, da vi ved middags tid fik et 'callback', og blev kontaktet af mændene på båden som inviterede os til en svømmetur og cocktails ved 16-tiden. Nu gik den simpelthen ikke længere. Der må være grænser.

Nu går turen så til Melbourne, hvor vi er spændte på at se, hvad dagene bringer. Jeg skal jo lige have fundet ud af, hvad jeg godt kunne tænke mig at lave, men noget siger mig, at det ikke bliver et problem at finde et job. Særligt ikke, idet de 5 af mændene på båden er veletablerede og en af dem endda ejer en jobhjemmeside, og i øvrigt sagde, at han nok skulle skaffe mig et job. Derudover kommer så også, at de kontakter jeg har fået i Sydney, har gode forbindelser, og har sagt at de stensikkert kunne finde noget til mig. Men; er jeg nu klar til en tilværelse i den virkelige verden igen? Er jeg klar til at opbygge et rigtigt liv igen? Skal jeg satse på noget projekt arbejde eller har jeg mere lyst til at være virkelig business denne gang? Og hvad nu med alt det her skriveri jeg elsker, skulle man se om man kunne flette nogle af disse ting ind? Det kunne jo også være at det var nu, man skulle tage sig sammen, og gå 100% efter at få sangen ind i sit liv som hovedformål? På den anden side kunne jeg også bare udskyde det hele lidt, og så bare finde en organisk frugtplantage at arbejde i, de næste måneder mens jeg overvejer det hele, og venter lidt, inden jeg slutter mig til det rigtige samfund igen… Min verden er jo fuld af muligheder og luksus problemer. Oh dear what to do, what to do..

Vildfarne hilsner og ønsker om mere klarhed end jeg har til jer alle,

Mai

Ps. Så henviser overskriften til det faktum, at vi har bildt alt og alle på dette kontinent ind, at vi er søstre og nogle gange går vi så langt som til at svare ja, når de fleste følger søster spørgsmålet op med; are you twins..

I øvrigt: Så har vi haft en del sjove (og måske en anelse grove) kommentarer jeg ikke synes I skal snydes for. Jeg afslører dog ikke, hvem udtalelsen er kommet fra:

• "Ej, er du ikke bar vildt glad for, at du ikke er kæreste med Biiiib mere?!" - i en samtale der bød på en gennemgang af ekskærester..
• Da en ganske overvægtig australsk kvinde (med overarme på størrelse med mine lår) hos medicin damen udtaler: "I never eat dinner", var svaret der prompte blev hvisket på dansk: "Ej, det tror jeg ikke på, tykke".
• "Det der, det der det man kalder et no-go" - sagt med den største oprigtighed og overbevisende facon, som var det solen der blev peget på og konstaterede at den var gul (Men de shorts på den krop var virkelig også et no-go)
• "Ej ad, det der badeværelse der, det er sgu ret klamt… Og der er ikke mere toiletpapir" "Ja jeg ved det godt, jeg tissede bare i badet" - udtalt i en samtale mellem tætte veninder
• "Min største frygt er bare at jeg kommer til at sidde ved siden af en mega klammert" - udtalt i en samtale om bussen fra Sydney til Melbourne