Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en omgang sygdom, var vi nu klar til noget tropisk ø og scuba diving. Men en lille udfordring skulle vi selfølgelig igennem. Vi havde skrevet med et dykkerselvskab kaldet Cambodian Diving Group, og deres to instruktører, Simon og Sarah. De havde anbefalet os at tage certifikatet på Koh Rong Samloem, den mindre af to øer af navnet Koh Rong. Vi skulle bare lige købe en færgebillet igennem en anden dykkerbutik der styrede afgangene. Her var der en fyr der sagde til os at hans og deres firma egentligt var det samme, brugte hinandens udstyr osv. Desuden at der absolut intet var på Samloem, intet, og vi skulle sove i små delte telt, Simon og Sarah var gamle, der var ikke nogen muligheder for mad og drikke... Han anbefalede stærkt, og aggressivt, at vi tog til Koh Rong. Vi blev lidt forvirrede og skrev til Sarah. Det viste sig at være en kæmpe løgn, de var ikke det samme firma, og ganske vist var Samloem den mere urørte ø, men der var stadig bungalows, og indkøbsmuligheder. Vi boede i den lille landsby ved "havnen" hvor båden kom en gang om dagen. Det var en super hyggelig lille by, med massere af godt humør og stemning blandt de lokale. Simon og Sarah var et britisk par som havde boet på øen i nogle år, og de og deres assistenter, Erik fra Holland, Evelyn fra Schweiz og Shauna fra England, var simpelthen de sødeste og sjove mennesker. De tog sig rigtigt godt af os, ja det føltes næsten som et hjem, udenfor hjemme. De næste dage stod på Open Water Diver kurset. Først massere af teori og test, og så øvelser i havnebassinet. Om natten boede vi i en bungalow med to senge, en vifte, et toilet med tank, og en lille veranda, strøm og koldt vand nogle timer om dagen. Da vi endelig kom ud og skulle have vores første øvelser nede på dybt vand, så vi endelig hvor flot og fantastisk en verden der gemte sig. Hundredevis af forskellige størrelser fisk, i ligesåmange farver mellem det flotteste og mærkelige landskab af koraller. Virkeligt fedt. Som vi blev bedre til at dykke, blev oplevelsen bare bedre, og vi besluttede at udvide vores certifikat til Advanced, så vores maks dybde nu blev 30m, istedet for de 18 som ellers tilladt. Om aftenen spiste vi tit mad sammen alle sammen, og fik en øl og en god historie eller to. Måske også to øl.... Vi endte endda med at blive inviteret med til en lokal 1 års fødselsdag, som mest er en undskyldning for landsbyen til at spise god mad, høre høj musik, danse og drikke sig en god pind i øret. Vi blev ialt en uge på Koh Rong Samloem, og det var uden tvivl en super fed oplevelse.
- comments