Efter vores dykkereventyr gik turen til Siem Riep primært for at se templerne "Angkor Wat". Vi indlogerede os på et fint lille hotel i gå-afstand fra det gamle marked og pub-street. Den første dag i byen brugte vi på netop at se det gamle marked og shoppe lidt. Men vi skulle tidligt i seng, så vi kunne stå tidligt op (kl 5) og se solopgangen over Angkor Wat. Synet var utrolig smukt med de mange skiftende farver og den velkendte, klare, sorte silhuet. Ulempen ved et sted som dette er den massive strøm af andre turister. Her er der ikke noget med at nyde en solopgang i stilhed eller alene for den sags skyld. Tusind vis af mennesker vandrede turen sammen med os, hvilket vi da godt forstår. Flot - det var det!
For at udnytte den utrolig dyre entrebillet til templerne bestemte vi os for at kigge lidt nærmere på nogle af de andre templer i nærheden, hvilket vi ikke fortrød. Prægtige former, finurlige ansigter, indgroede træer og masser af detaljer. Alt sammen i ruiner dog har de rekonstrueret nogle af templerne, hvilket er en ganske god forbedring.
Blandt de templer vi så udover det mest berømte var "tomb raider templet". Altså der hvor tomb raider filmen er blevet skudt. Det var en sjov detalje og vi glæder os til at se filmen igen, så vi måske kan genkende det.
Efter en meget vellykket dag gik vi trætte hjem til hotellet, hvor vi dagen før havde arrangeret transport til Bangkok til om natten. Afgang var 3.00 (om natten). Derfra gik intet som forventet! Pickup bussen var 1 time forsinket. Den rigtige bus var yderligere 1 time forsinket under påskud at bussen var i stykker. Da bussen endelig kom var der ikke nok pladser, da en flok lokale havde optaget for mange pladser end de havde billetter til og busmanageren fralagde sig alt ansvar. Og ja, bussen havde tydeligvis ikke været i stykker. Efter meget bøvl, ud og ind af bussen, snakken frem og tilbage havde vi stadig ingen pladser og to andre var i samme situation. De bestemte sig for at gå. Da vi jo er fattige backpackere som ikke har råd til endnu en billet forsøgte vi os igen og ved at skrue bissen rigtig på, fik vi to pladser i bussen. Nu 2,5 time forsinket, men endelig på vej til Bangkok. Heldigvis gik grænsetjek hurtigt og minibussen derfra var ganske god. Dog var de lige ved at forsøge at give os turister (med de tydeligt længste ben) de dårlige pladser med næsten ingen benplads. Vi nægtede - og buschaufføren kunne vist godt se vores pointe.
Det var dermed Cambodja for denne gang. Det er et land med en frygtelig historie, men på trods af det forstår de at finde det positive frem og være yderst venlige og hjælpsomme. Jeg er sikker på at der er mange skjulte skatte i Cambodja, som bare venter på at blive udforsket.