Profile
Blog
Photos
Videos
Bangkok
Efter dagene i Siem Reap, valgte vi at bruge nogle dage i Bangkok i Thailand. Vi ankom med minibus til centrum af turist-området, og besluttede at tage et guesthouse et par nætter. Det var lidt af en omvæltning at komme til Bangkok i forhold til både Vietnam og Cambodia. Først og fremmest er tingene en del dyrere, og dernæst kan man næsten ikke forhandle om prisen. Udover dette kunne vi dog rigtig godt lide Bangkok, og brugte både tid på sightseeing, gåture til de mange flotte templer, som ligger i byen og sidst men ikke mindst, timelange eftermiddage på hyggelige cafeer.
En af dagene blev brugt på et besøg på den danske ambassade, da Mads havde fået tilsendt et nyt visa kort dertil. Lige siden vores dage i Sapa i det nordlige Vietnam, har vi kun haft Heidis visa kort, da Mads' på mystisk vis blev slugt af en hæveautomat, og pga. det kinesiske nytår, ville der ikke være noget bankpersonale at kontakte før den efterfølgende uge. Det har været "spændende" kun at have et kort med på turen, men det er nu rart at vi har to igen.
- comments