Profile
Blog
Photos
Videos
ØØØVVVV, et lorte vejr at vågne op til, det var gråt, kedeligt og det regnede. Vi var stået op i god tid, for vi vidste at vi skulle folde vores tøj, jeg gik ned for at hente det og det hang desværre stadig på tørresnoren, fugtigt og vådt, FEDT! Vi måtte så tørretomble det sidste som var blevet meget vådt, så det ikke ville lugte nede i vores tasker. Det var hurtig klaret vi fik pakket vores lort sammen, tjekket ud og så måtte vi ellers gå ned til bus stationen, i øsende regnvejr. ØV. Det tegnede sig ikke til at blive en speciel god dag.
Vi kom frem og skulle til at tørre vores regnslag, og hvem sidder på bænken og venter på den samme bus som vi skal med, Jimmi og Julie. SURPRISE! Vi sludre lidt frem og tilbage om hvad vi har fortaget os siden sidst vi mødte hinanden og det passede fint med at bussen kom efter en lille time.
Så gik turen ellers mod Byron Bay, vi havde fået af vide af bekendte og venner at det skulle være en rigtig dejlig by, ikke med så meget at lave, men det skulle være værd at tilbringe noget tid der.
Da vi kom frem skulle vi lede efter et hostle at bo i, men det var nu ikke det store problem da der ventede omkring 5-7 personer fra de forskellige hostle for at hente ''kunder'' vi fandt det billigeste og af sted vi kom. Julie og Jimme besluttede sig for at joine os da det var billigere end campingplads. (De har telt med hjemme fra så de campere i stedet for hostle). Det hostle vi skulle bo på lå et godt stykke ude fra byen, ,men man kunne låne en cykle 2 timer gratis om dagen, så vi så vores snit til at skulle cykle omkring og se byen. Hvis cyklerne ikke var ledige, så kunne man blive kørt ind til byen gratis med deres bil, så der var ingen problemer med at komme frem eller tilbage fra byen.
Davi havde fået noget frokost ville vi hen til det berømte fyrtårn, det er noget af det eneste man kan se i byen, bortset fra at man så også kan lave alle de andre 100 ting som man kan i ALLE andre byer som, surfe, whale watching, skydive osv. Meeen det fyrtårn kunne man cykle til og så gå resten af vejen, så af sted på cyklerne, men nej!, cyklerne var blevet lånt ud så vi kunne desværre ikke låne dem. Så der røg vores planer for dagen. Vi fandt på noget andet at lave i stedet. Vi hoppede ind i bilen mod byen, og så ville vi gå en tur for at se Byron Bay. Der var et marked hvor man kunne købe en masse forskellige ting, Julie købte et armbånd med et lille ur, som var håndlavet, det var rigtig flot. Vi fik købt det sidste ind til aftensmaden, og lidt hygge guf til om aftenen.
Da vi kom tilbage lavede vi mad, og så kom kortene ellers på bordet. De 3 fik sig et slag 500 og jeg lavede popcorn.
Det var en hyggelig aften, tror Jonas har savnet nogle at spille kort med.
- comments