Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde Jimmi og Julia, fået overtalt os til, at tage med til Coffs Harbour, bare for at få tiden til at gå med noget andet end Byron Bay. Vi tog med bussen 11.15, og herfra tog det cirka 3 timer. Da vi kørte fra Byron Bay var det et kedeligt regnvejr, men eftersom vi kom længere nedaf, lysnede vejret op, og vi så ikke regnvejret mere den dag. Da vi kom til byen ved en halv 4 tiden, skulle vi finde et sted at stille vores bagage. Jimmi fandt en sød ældre dame, som gerne ville holde det for os i sin bil, hun sagde at vi skulle ringe til hende inden kl 10, for der ville hun gerne sove. Det var sgu sødt af hende. Nå men så spadserede vi hen imod botanisk have. Men det blev kun til 20 minutter, for de lukkede nemlig kl 5. ØV.. Der var så en dame, der sagde at man kunne snige sig udenom hegnet, og det var tilregnet de mennesker som var blevet lukket inde i haven. Men nu skulle vi jo ind, så da klokken var lidt over 5, gik vi ind og havde hele den botaniske have for os selv - DEJLIGT! Det var utrolig flot, og så var der ingen mennesker, så man kunne virkelig nyde stilheden. Vi fik taget noget gode billeder, og lige før solen gik ned, sneg vi os ud igen. Da vi gik ud fra parken, ville vi bare gå direkte tilbage, men så sagde Jimmi, at der var en sti, og hvorfor ikke bare gå der. Da vi havde gået 2 meter på stien, så spotter Lynn, igen, igen en koalabjørn helt oppe i toppen. Neeej hvor var den bare sød. Selvom der var nogle fugle der drillede den. Det var bare ærgerligt at det var blevet halv mørkt, men vi fik da nogle gode billeder af den. Nå, men vi var tilbage med busstopstedet, ringede vi til den søde dame, som kort efter kom med vores bagage. Klokken var lige blevet 8, så vi havde GO TID, da vi først skulle med bussen 00.55. Så der blev spillet kort, og drukket lidt vin og kaffe - og spist kager. Nogle gange gik der hurtigt 2 timer, men andre gange gik det godt nok også langsomt, mest fordi at Lynn 5 år, skulle spørge hvert 10. "ej nu er der da gået mindst en halv time, er der ikke?". Til det svarede jeg så: "Jo skat, du har ret, der er kun gået 10 minutter". Lidt træls, men da bussen kom, var det ellers tid til at få sovet!
- comments