Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov til halv ni og inden vi fik læst brochuren for hotelmorgenmad var det passé. Vi fandt de sidste rester puffins og gryn frem og spiste på værelset, ganske udmærket. Planen var en hoteltaxa til fishermans wharf og det tog kun et kort øjeblik før vi stod der. Vejret var pragtfuldt og alt var så småt ved at vågne op derude. Vi nød roen og gik tur på broerne for at se de mange fine husbåde. Vi hilste på flere beboere og endda en sød mis - Oliver :) En fisker havde været med nogle gæster på havet og var ved at rense fisk. Ofte kommer der sæler ind og hjælper ham af med "affaldet", men denne formiddag var det kun mågerne der nød godt af hans gavmildhed. Der var højlydt kamp om skidtet..:) Der var en dejlig ro og en fin stemning herude. Vi besluttede os for lidt mad og en watertaxi tilbage til centrum. Fish and chips - ikke den store succes hos ungerne der ikke fik meget at spise. Watertaxi var en fin lille tur og vi blev sat af tæt ved butiksgaden. Der skulle findes pige converse! Vi havde fået et tip om hvor vi skulle finde dem, det havde virkelig været svært at finde børnestørrelser i Canada. Baggins hed stedet og hold da op hvor var der mange sko i alverdens størrelser... Det blev til et par røde med lovning på endnu et par i Tulaip hvis der var nogen. Jeppe var ikke interesseret desværre, vi havde jo mistet de fine Keens han fik i Penticton :( Vi begav os i retning mod hotellet men der var endnu mange butikker der skulle krydses. Det blev nu ikke til så meget andet end en lille rygsæk og et par store is til ungerne. Mens vi spiste dem sad vi og så på en dansende mand klædt i det fineste guldfarvede indianeroutfit. Vi fortsatte gåturen, igen forbi The Empress, og så ned på molen hvor der var gademusikanter og klargøring til festivitas. Der skulle være stor koncert i dag med Victoria Symphoni og fyrværkeri. Lige som vi skulle til at gå op af trappen og kydse gaden lød der et brag af den anden verden. Der var et optog i gang på gaden med et musikkorps der spillede og de havde lige en kanon der skulle fyres af. Hold op hvor blev vi forskrækkede! Vi kom os dog og fortsatte gåturen mod en lille zoo der skulle være i Beacon Hill Park. Kortet vi gik efter var ikke særligt godt og der viste sig at være lidt længere end først antaget. Vi gjorde holdt på en legeplads og tæt derved fandt vi den lille zoo. De havde selvfølgelig de skønneske små grisebasser og Jeppe var helt solgt. Han ville så gerne ind til dem og selv om jeg spurgte meget pænt var det et nej... Vi tog en masse billeder og selvom de var lidt sky fik Jeppe vist lige rørt lidt ved en af dem. Der var også den sødeste lille æselunge kun syv dage gammel. Nøj hvor var den nuser! Gederne måtte vi gå ind til, de var nu også rigtig søde. Der var en goat-poo-assistent ansat til straks at fjerne efterladenskaber... De var vel bange for sagsanlæg hvis et barn skulle spise et par kugler ;) Det var bestemt et besøg værd men nu var vi klar til at slappe lidt af på værelset. Vi gik ca 20 minutter med GPS i hånden før vi var på Royal Scott Hotel. Lidt i fem kaldte mor igen til samling, denne gang med kurs mod Oak Bay Beach. Badetøjet var med, nu skulle vi se og mærke stillehavet... Sandet var dejlig varmt, vandet køligt. Børnene soppede og byggede lidt i sandet. Dejligt at være ved havet igen med en rigtig horisont! Da sulten begyndte at nærme sig kørte vi videre og ville gerne finde en restaurant herude. Det blev en restaurant/pub, fint sted men vi havde lidt brok med to børn der skændes og en Jeppe der var godt sur over at blive sat på plads. Knud måtte en tur udenfor med ham, det hjalp lidt :) Vi blev dejlig mætte og kørte nu hjemad. Vi havde besluttet at vi skulle være vågne til fyrværkeriet kl 2130. Det blev spillet og hygget lidt på værelset indtil kl 21 hvor vi begav os ned mod festpladsen, 150 m fra hotellet. Der lød de smukkeste toner fra symfoniorkestret og hold da op hvor var der mange mennesker... Vi gik lidt rundt, fandt en kantsten at sætte os på og snart var der fyrværkeri. Det var fint og stort men var hurtigt overstået. Dejlig aften, hyggeligt at være sent ude :) Nu var vi også sengeklare, i morgen går turen videre mod USA...
- comments