Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede lidt i otte og ville lige ned for at sige farvel og god tur til Len og Anouschka. De sad og nød morgenkaffen og skulle flyve ved 12 tiden. Kort efter var de andre også vågne. Nyr havde målrettet plantet blomster og træer i haven der tiltrækker fulgle så vi kunne sidde i køkkenet og iagttage en kolibri og adskillige andre fulgle udenfor... Lori lavde en rigtig lækker brunch til os og herefter brugte hun og jeg lidt tid på at få ændret vores hotelplaner så vi kunne få en dag mere i Seattle, - nemlig i Tulalip på Casino hotel ved Premium Outlet. Lori fik skaffet os halv pris på hotellet og det lykkedes mig til sidst at få afbestilt den sidste dag i Victoria. Godt tolv var vi klar til at rejse videre og kørte mod førgehavnen. Det var en kort tur og vi var der en god time før vores reservation. Vi blev ledt hen i en kø, og lige som vi ville forlade bilen for at købe en is begyndte vores række at køre...!? Afsted det gik og kort efter holdt vi på 13-færgen, dejligt :) Sejlturen var fin, vi smøg os mellem øerne for til sidst at lægge til i Swarz Bay. Vi skulle derefter køre en halv time til Victoria. Vores hotel lå helt centralt, lige ved siden af parlementsbygningen og vi kunne gå til alt. Men, som lovet, først en tur i poolen, derefter gåskoene på til en rundtur i byen. Solen skinnede, der var mange mennesker og her var så fint allesteder. Blomster dekorationer overalt og de fineste gamle bygninger. Vi gik forbi parlementsbygningen, var ikke indenfor men vildt at hele BC styres fra øen her! Derefter the Empress hotel. Vi gik en tur rundt indenfor, overvejede at booke Tea appointment men droppede det igen. Gik videre op i byen, skulle snart finde madsted. Vi fulgte havnen og spurgte et par steder hvor der var ventetid og fandt kort efter et lille Italiensk sted hvor vi kunne sidde udenfor. Ungerne fik for 20. gang - pizza, jeg fik en pastaret - lækkert. Bagefter gik vi lidt rundt for at finde Chinatown, den ældste i BC. Der skulle være en meget smal gade... Vi fandt det kort efter, meget fin port, men ellers ikke noget særlig lækkert sted. Der blev udpeget et par butikker hvor der skulle shoppes sko - i morgen :) Så var det hjemad, vi var ved at være lidt trætte. Hotellet var gammelt men ganske okay. Ungerne blev puttet på en sofesofa i stuen og Knud og jeg nød en stille stund inden vi også lagde os til at sove.
- comments