Profile
Blog
Photos
Videos
Hej ! Så er vi her igen !!
Vi hører at det stadig er minusgrader og sne derhjemme, så det lyder jo smadder dejligt :D Men nu får i lidt billeder og tekst i kan varme jer lidt med.
Siden sidst har vi været på Great Ocean Road (som er en vej ved havet.. og ikke en sejltur (Michala...) ) Great Ocean Road er en ca. 30 km lang strækning langs sydkysten. Vi stoppede ved flere lookouts, hvor vi havde mulighed for at se nogle af naturens fascinerende skabninger i landskabet. Vi så bl.a. De Tolv Apostle og London Bridge.
Det var en heldagstur, så vi var først sent hjemme. Men det var en spændende tur :-)
Ellers har vi haft gået lidt rundt i Melbourne, kigget på butikker, spist lækker mad o.lign. :-) Melbourne er kendt for deres sporvogne, og vi ville naturligvis også prøve dem, men Lykke var ikke helt forberedt på den hurtige start såden en sporvogn nu engang havde, og det endte med, at hun mistede al balance og endte med at snurre rundt om en stang.. En ældre dame kommenterer på episoden med ordene: "I though you were a pole dancer" .. funny funny.....
Da vi skulle videre til Adelaide, havde vi nær misset bussen. Vi havde regnet med at tage sporvognen til stationen, men den gik ikke som vi havde forventet.. Så først nogle minutter før bussen skulle til at køre nåede vi derhen, efter en vild tur med taxa, sporvogn, løb og meget hoppende tasker (både for og bag). Chaufføren var dog venlig og vi kom med på turen ! YES
I Adelaide fik vi slappet lidt af, vi havde nu set så meget storby, at vores trang til at se mere storby var mindsket en del.. Så vi sov længe :) Den ene dag lejede vi cykler for at cykle til stranden. Men vi havde kun cyklerne i 2 timer og det viste sig ikke at være tilstrækkeligt. Vi nåede næsten ud til stranden, men måtte vende om da vi skulle nå at aflevere cyklerne inden lukketid. (Det skal lige siges, at de der australiere tydeligvis ikke ved hvor meget en kilometer er ! Vi fik at vide af en købmand at der kun var 4-5 km til stranden derfra, men en halvtime efter var der stadig ikke skyggen af en strand..... Så langsomt cyklede vi heller ikke.. tsk !!! )
På turen tilbage var Michala lige ved at dehydrere og mistede balancen på cyklen, netop som cykelstien ophørte og vi var ude på vejen sammen med de sindssyge bilister. Det resulterede i at hun nær havde ramt kantstenen og Lykke, som kørte baged, havde allerede set for sig, at det ville sige SMÅKAGE og, at hun ville brække både arme og ben ! Heldigvis fik keglen da rettet cyklen op i sidste millisekund, og vi kom uskadt ud af hændelsen.
Om aften indtraf dog et nyt uheld. Iført glat sok (dog opmærksom på dette) styrtede Lykke ned af trappen.. Det resulterede i en del blå mærker og en øm balle.. Av av... Men Michala trøstede med Toblerone... Haps
Ellers har vi været på Kangaroo Island. Sammen med to danske drenge, og vores nye italiano ven - Fabio (ikke det rigtige navn..) fik vi os en rigtig skæg og spændende tur, hvor vi fik set en smule dyrliv. Pga. den varme der var den dag, var der ikke så meget gang i dyrlivet desværre... Men i stedet så vi nogle flotte sten "The Remarkable Rocks", Seal Bay og et fugleshow m.m.
På trods af lave odds, så fik vi set en KÆNGURO ! Det havde godt nok også været surt at tage til Kangaroo Island uden at se sådan en... :-)
Vi så vores første rigtige delfiner, dog nåede vi ikke at tage billeder af det.
Vi aftalte med vores nye danske venner at mødes dagen efter inden vi skulle afsted til Alice Springs. Men enten er de nogle R**huller, eller også har der været en kommunikationsbrist, for dagen efter blev vi brændt af :-( Men når man sådan bliver brændt af, er man jo nødt til at trøste sig selv med lidt godt.. I dette tilfælde nogle LÆKRE stiletter... Mmmmm :D "Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget"
Så tog vi afsted til Alice Springs, en lille køretur på ca. 20 timer... Puuuhaaa... Men vi fik da sovet lidt - også Lykke ! Så turen føltes ikke lige så lang.
Nu er vi så i Alice Springs og det er meget varmt her ! Gg fugtigheden er høj... Og addere man de faktorer, så er det jo lig med MANGE FLUER og sved.. Ad ad.. Vi skal vist nok investere i et myggenet til hovedet...
Vi skal snart afsted på vores Safari tur ind til den kæmpe, store sten (Ayers Rock). Og det ser vi meget frem til :-)
Vi håber I snart får lidt forår hjemme i Danmark. Vi sender lidt af varmen herfra.. Værsgo.. Michala Puster....
Kys og Knus
- Michala AND Lykke
- comments