Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle jer hjemme i kulden :-D
Håber I nyder den danske is-vinter ! Her i varmen går det super godt !
I dag er det en måned siden, at vi tog afsted fra Danmark, hvilket virker underligt, da tiden går ufatteligt stærkt ! Vi føler kun, at vi har været afsted i en uge... Men når vi tænker på, hvad vi hidtil har set og oplevet, så kan vi godt se at vi har været afsted i noget tid.
Selvom vi kun tilbragte tre dage i Canberra, så gik tiden ret langsomt dér.. Vi var ikke så imponeret af hovedstaden - som mere mindede om en slatten provinsby, der var spredt over et kæmpe område.. Vi fik set The Parlament House (the old and the new) - sikke en oplevelse ! Men intet slog dog vores hårde og lange gåtur ud til den danske ambassade. Det var en oplevelse for livet ! ... Vi gik forbi flotte ambassader på vejen derhen. fx. den kinesiske, den egyptiske, den engelske etc. etc. ENDELIG kom vi til den danske - og her lå der så et gudsforladt, lille, rødt murstenshus - som sammen med Norges ambassade lignede en lille feriekoloni... Men så fik vi da set den :-)
Videre til Melbourne - JA TAK. Den første dag i Melbourne var vi rundt i byen for at se nogle af byens attraktioner. Dagen efter tog vi ud til Moe for at besøge Nina og Torben - Michalas dagplejeforældres datter og svigersøn - Her tilbragte vi nogle hyggelige timer, hvor vi var nede i "The Old Gippstown" (svarende til "Den Gamle By" i Århus) - Her så vi nogle gamle og lidt primitive huse, hvilket var spændende :-) Derudover badede vi i deres pool samtidig med, at vi nød den flotte udsigt ud over bjergene.
I dag tog vi til Queen Victoria market, hvor vi har købt en masse lækre, friske grøntsager og frugter. Det er et kæmpe marked og vi brugte maaaange timer der.. Ellers har vi gået i rundt i byen, og vi fedtede med at få bestilt en day-tour til "Great Ocean Road", som vi skal ud på i morgen ! Det skulle være en fantastisk smuk tur, og vi glæder os ! Måske ikke til at skulle så tidligt op, men det hører jo med :-)
Nu vil vi gå ned og lave os noget lækkert mad ! pasta..... med friske grøntsager :-D Juuuhuuu
Kys og Kram og hvad der ellers hører til !
Michala & Lykke
Ps. tak for rosen Molle (fra Michala)
- comments