Profile
Blog
Photos
Videos
Turen gik direkte fra Sapa til Halong Bay, hvor vi skulle være tre dage og to nætter, hvor en af nætterne var ude på båden. Første dag gik med transport fra Hanoi til Halong Bay havn, som tog omkring 4 timer på en meget ujævn vej. Herefter spiste vi frokost på båden og sejlede rundt i Halong Bay, som er helt fantastisk!
Efter en sejltur gik vi i land og så nogle kæmpe grotter, hvilket også var vildt men meget fyldt med andre turister.. Det fedeste den dag var helt klart da vi selv skulle ud sejle kajak. Det var en fed oplevelse bare selv at sejle rundt!
Anden dag i det fantastiske område Halong Bay startede ud med morgenmad på båden, hvor vi kunne nyde roen der var ude på vandet. Herefter sejlede vi til en ø som hedder Cat Bay, hvor vi skulle trekke i nationalparken. Trekkingturen gik op ad et bjerg, det var utroligt varmt og vi fik sved på panden på vej op. Men da vi nåede toppen, var det et helt fantastisk syn der mødte os. Vi kunne se ud over hele Cat Bays flotte natur og bjerge, det var ret vildt!
Efter trekking turen blev vi kørt hen til vores hotel, hvor vi blev checket ind og fik noget frokost.
Efter frokost var der mulighed for at komme ud på en sejltur omkring Cat Bay øen, det var en utrolig dejlig tur, med godt vejr og en helt fantastisk ro, hvilket satte prikken over i'et på en perfekt dag. Desværre kunne vi ikke besøge monkey Island på vires sejltur, fordi der var en turist, der for nogle måneder siden, var blevet angrebet af en abe.
Om aften var vi et par piger og nogle drenge som besøgte den lokale bar med meget billige priser og god stemning. Alt i alt var det en rigtig god tur til Halong Bay!
Pt sidder vi i en natbus på vej til Hue, hvor vi har aftalt med et firma som arrangerer motorcykeludflugter vil komme og hente os, hvorefter vi sætter kursen mod Hoi An på motorcykel (med chauffør, for det andet ville da gå helt galt). Det bliver en heldagstur hvor vi stopper nogle forskellige steder på vejen.
Vi glæder os!
- comments
Anna Dejligt at I får oplevet en hel masse. Det bliver spændende med turen på motorcykel :)