Profile
Blog
Photos
Videos
Phnom penh og Siem reap:
Vores rejse til Cambodja startede ud med et par nætter i Phnom Penh, men da det var nytår her i Asien, var der ikke specielt meget gang i byen. Så da vi var i Phnom Penh skulle vi selvfølgelig ud og se de berømte Killing Fields. Det var en meget sørgelig oplevelse, da vi hørte hvordan Paul Pot havde barbarisk måde slået tre millioner cambodjaner ihjel. Men det var en turist attraktion som vi skulle opleve, selvom det var hårdt at høre om! Da der ikke var så meget andet at se i Phnom Pehn tog vi bussen videre til siem reap.
Det startede godt da vi så at vores Hotelværelse egentlig var en lille hotellejlighed, så det var lækkert med lidt luksus efter nogle dage på et dorm.
Første dag i siem reap gik på at cykle lidt rundt i byen og finde markeder. Det havde vi ikke den helt store succes med dog.. Og lige pludselig begyndte det at stå ned i tykke stråler, så gaderne blev oversvømmet - gjorde det lidt svært at cykle, men vi vovet os ud i det, og ikke lang tid efter var det nærmest umuligt at se på vejene at det havde været uvejr. Efter uvejret cyklede vi ud mod angkor Wat templerne for at se solnedgangen. Det var en god tur på omkring 7 km. Vi skulle først købe vores billet til templerne for næste dag omkring kl 16, da det gjorde at vi ville kunne komme gratis ind samme aften og dermed få halvanden dag ved templerne i stedet for én, som billetten ellers kun gælder for. Så på vej ud mod templerne skulle vi have tiden til at gå og det gik bl.a. Med en gåtur rundt i en krydderihave, lækker gadekøkken mad og en punkteret cykel.. Efter at cykel blev gjort i topform igen cyklede vi hen til angkor Wat for at se den berømte solnedgang.
Om aftenen stod den på en lille drink med to fyrer vi havde mødt ude ved templerne og som vi havde aftalt at følges med ud til angkor Wat dagen efter for at se den endnu mere berømte solopgang. Det blev lidt senere end forventet og det endte med sølle to timers søvn før alarmen ringede og vi skulle afsted igen. Drengene formåede dog ikke at vågne så det endte med at vi bare selv tog derud. De gav så middag om aftenen som undskyldning, så de blev tilgivet. :-)
Tempelentusiaster, som vi er, udvalgte vi nogle få templer at bruge tiden på; ..... Og efter små 6 timer var vi tilbage på hotellet igen.
Om aftenen stod den på middag med drengene, som havde valgt stedet og åbenbart også menuen. Den stod på en slags raklette mad, hvor vi selv skulle tilberede; krokodillekød, kænguru, fisk, rejer og SLANGE! Ad ad ad! Men vi smagte begge på det og det smagte lidt ligesom sej kylling. Det hjalp også lidt at det lignede kyllingestrimler, der da det lå råt på tallerknen.
Dagene efter stod på afslapning ved poolen på hotellet, turer på aftenmarkedet og nogle byture på pubstreet. Dette var en hyggelig gade med en masse barer men desværre også med 11-13 årige drenge der stod eller sov på gaden for at tigge efter penge hos de personer, der var på vej hjem fra byen.
- comments